Både de unge selv og personerne omkring dem oplever, at de får styrket deres sociale, personlige og faglige kompetencer, når de går på STU. De har også en livskvalitet på linje med den generelle befolkning.

Meldingerne var altovervejende positive, da Undervisningsministeriet i efteråret 2017 præsenterede en evaluering af STU, som på det tidspunkt havde ti år på bagen. Men der var også knaster. Ifølge loven skal kommunerne præsentere eleverne for forskellige tilbud i lokalområdet, men hver tredje kommune henviser kun til deres egen STU-skole. Der er også udfordringer med overgangen til noget andet efter endt STU. Et år efter at unge har afsluttet STU, er 17 procent i beskæftigelse og fem procent i gang med en uddannelse.

Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) afviste at gøre noget ved kritikken, og det fik i juni sidste år et flertal uden om regeringen til at kræve nye forhandlinger om STU. Det skete på initiativ af undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, og drøftelserne er i gang.

»Vi ser blandt andet på, at der skal være en bedre overgang til arbejdsmarkedet end i dag, hvor de unge typisk ender i jobcentret«, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job

Kommunerne er i gang med at skabe ungeenheder til den nye forberedende grunduddannelse, FGU, som er for unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og heller ikke er i beskæftigelse. De enheder kan også hjælpe med at få unge ind på det rigtige STU-tilbud, mener undervisningsordføreren.

»Hvis en ung vil arbejde med dyr, nytter det ikke, at kommunen tilbyder en STU, som er rettet mod at stå i butik. Den unge skal have en uddannelsesplan, som rækker frem mod det, der skal ske efter STU«.

Kritik af kommunerne

I de 11 år med STU har der været flere eksempler fremme om unge, som ikke har kunnet få deres fremtidsdrømme opfyldt, fordi de kun har fået stillet kommunens eget tilbud i udsigt. Jens Henrik Thulesen Dahl lægger ikke skjul på, at der ligger en kritik af kommunerne i den kurs, politikerne er ved at udstikke.

»Det er ikke godt nok, at kommuner kun henviser til deres eget tilbud. De er nødt til at give den unge mulighed for at komme det rette sted hen efter uddannelsen«, siger han.

Spørgsmålet er, hvor bevidste flertallet af unge med særlige behov er om, hvilken branche de vil arbejde i.

»De skal som alle andre unge hjælpes på vej, og begynder de på det forkerte, skal de kunne skifte retning. Unge på STU skal have samme mulighed som andre for at komme ind på det rigtige spor«, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Vil indføre kvalitetskontrol

Der er store forskelle på, hvordan kommunerne forvalter tilbuddet om STU. Dertil kommer, at der er private aktører på markedet. Derfor ønsker flertallet uden om regeringen en kvalitetssikring af uddannelsen.

»I dag er der ingen kvalitetskontrol. Undervisningsministeriet ved ikke engang, hvor mange STU-tilbud der findes. Vi vil sikre, at alle tilbud kommer til at overholde et vist kvalitetsniveau«, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, som foreslår, at der laves forsøg med, hvordan en kvalitetskontrol kan udføres.

»Vi kan ikke sammenligne STU med andre ungdomsuddannelser, fordi tilbuddene er så forskellige. Men vi kan spejle os i modellen fra sociale institutioner, hvor tilsynet handler om at sikre kvaliteten, i forhold til hvad tilbuddet skal kunne«.

Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl er drøftelserne konstruktive. I efteråret 2018 afsatte partierne således 40 millioner satspuljekroner over fire år, som skal gå til at forbedre udslusningen fra STU.

»Jeg tror, vi kommer med en køreplan for, hvordan vi kan forbedre STU yderligere, i løbet af få uger«, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.