Ifølge udvalgsformand i KL Thoms Gyldal Petersen er Pernille Rosenkrantz-Theil den første undervisningsminister, der har sagt ja til at optræde på KL's Børn & Unge Topmøde i en samtale frem for med en forberedt tale.

Så da Gyldal i sin tale havde fortalt om, at man nu igen segregerer lige så mange elever som ved inklusonslovens indførelse i 2013 og om, at halvdelen af specialeleverne ikke får en ungdomsuddannelse, satte de to sig på scenen sammen.

"Ja, det går den forkerte vej, men jeg anerkender ikke, at det, at flere bliver segregeret, er den forkerte vej, hvis det er det, de har behov for. Det går den forkerte vej, fordi flere de facto har det ringere", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Min største bekymring er, at jo mere vi slanker på det almene og på fællesskabet, jo mere er vi nødt til at bruge på specialområdet. Det er en ond cirkel, og noget af det, der går galt for børn og unge er jo netop, at fællesskabet smuldrer", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Inklusion: KL vil have flere tilbud 'på kanten af almentilbuddet'

Ambition om mindre detailstyring

Thomas Gyldal påpegede, at inklusionsreformen og folkeskolereformen kom lige oven i en kommunalreform, og Pernille Rosenkrantz-Theil påpegede, at netop kommunalreformen i høj grad har medvirket til, at tidligere faglige miljøer for specialundervisning er opløst. 

"Man kan heller ikke læse til specialllærer på linje længere - det er måske ikke den klogeste beslutning, vi som samfund har taget. Cand.pæd.psyk.-uddannelsen er nedlagt. Så samlet set er det nok ikke verdens bedste baggrund", fremhævede hun og erkendte, at dén del af opgaven ligger på Christiansborg. 

Thomas Gyldal udfordrede hende på, om hun er en af dem, der mener, at beslutningerne skal tages på Christiansborg og udmøntes ude på de enkelte institutioner, sådan at kommunerne faktisk er et overflødigt led.

"Jeg plejer at sige '80-20' på socialområdet, og på børne- og skoleområdet er det måske 90-10. Altså 90 procent af kommunerne gør det helt vildt godt, så det ville være en katastrofe, hvis vi overtog fra Christiansborg. Men de sidste 10 procent gør det ikke godt nok - og det er altså forskellige kommuner, der ikke gør det godt nok på forskellige områder. Og det er jo de 10 procent, der gør, at Christiansborg får lyst til at sige haps og overtage styringen for de 100 procent og dermed kvæle de 90 procent, der gør det godt", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Det siger jeg mange gange om dagen i ministeriet. At vi skal tage fat om de 10 proent, så de 90 proent kan få så stor frihed som muligt".

"Betyder det, at de 1000 kommunalpolitikere, der er samlet her i Aalborg kan forvente mindre detailstyring på baggrund af enkeltsager i medierne?", spurgte Thomas Gyldal.

"Ja, det er faktisk ambitionen", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til bifald fra KL-topmødesalen i Aalborg. 

"Men det betyder altså også, at de 10 procent af jer kommer til at opleve en hårdere hammer, end I har været vant til".

Minister indkalder KL til snak om "ikke så milde" værktøjer mod kommuner, der bryder loven

Brug for en arbejdstidsaftale

Thomas Gyldal spurgte også ministeren, hvordan hun har tænkt sig at blande sig uden om lærernes arbejdstidsforhandlinger. Og først sagde hun, at den bedste måde at gøre det på, var ved slet ikke at svare. Men så citerede hun alligevel formand for danske Skoleelever Thea Enevoldsen for, at det "ville være rart, hvis de voksne kunne finde ud af at få skabt en fælles ramme for folkeskolen".

"Og det ved jeg så godt er lettere sagt end gjort".