Hvis en lærer bliver slået af en elev, kan hun vælge forskellige strategier for at forebygge, at det sker igen: Hun kan forsøge selv at løse problemet, eller hun kan bede sine kollegaer om hjælp og råd.

Ingen af strategierne forebygger imidlertid en ny voldsepisode, hvis arbejdspladsens ledelse ikke samtidig tydeligt prioriterer forebyggelse. Det viser en undersøgelse, som en forskergruppe fra universitetsklinikken Arbejdsmedicin på Hospitalsenheden Vest i Herning og Københavns Universitet står bag. I undersøgelsen deltog 3.585 medarbejdere fra ældrepleje, psykiatri, Kriminalforsorgen og på specialskoler.

Nye tal: Chikane, trusler og vold mod lærere er ikke noget særsyn

"Datagrundlaget er for lille til, at vi kan skille den enkelte branche ud, men mit forsigtige skøn er, at der gælder det samme for specialskolelærere som for andre brancher, hvor vold og trusler fra borgerne optræder", siger seniorforsker Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Kurser i konflikthåndtering kan ikke stå alene

Forskerne har undersøgt, hvilken betydning medarbejderes mestringsstrategier, personlighedstræk, konflikthåndteringskurser og lederens forebyggende indsats har for risikoen for at blive udsat for vold og trusler på arbejdet.

Resultaterne viser, at medarbejdernes egne strategier for at forebygge vold kun virker, hvis nærmeste leder også gør en aktiv indsats for at forebygge vold og trusler. Det gælder også, selv om medarbejderne kommer på konflikthåndteringskurser. Disse kurser har også kun effekt, hvis nærmeste leder samtidig investerer tid og opmærksomhed på forebyggelse af vold og trusler.

Stort forskningsprojekt undersøger vold mod lærere

"Vold og trusler på jobbet er ikke et personligt problem, men arbejdspladsens problem, og det tyder på, at det hjælper, at medarbejderne har en fælles forståelse af problemet, hvordan de håndterer det, og hvordan de kommer på forkant med det", siger Lars Peter Andersen.

Lærerne skal have en fælles holdning til, hvad eleverne må

Resultaterne falder i tråd med tidligere forskning, som viser, at når både ledelse og medarbejdere prioriterer voldsforebyggelse, falder volds- og trusselsniveauet på arbejdspladsen.

Ny rapport: Frustrerede elever reagerer med spark og skub

"Problemet rammer både den ene og den anden lærer, og derfor skal det håndteres fælles. Hvis lærerne møder eleven med forskellige krav til, hvad de må og ikke må, bliver barnet forvirret", siger Lars Peter Andersen og peger på, at ledelsen sammen med skolens arbejdsmiljøgruppe skal tage hånd om, at der skabes en fælles forståelse.

"Så ved den enkelte lærer, hvad hun skal gøre, når hun bliver udsat for vold eller trusler. Hun ved, hvor hun kan hente hjælp, og at hun kan tale med ledelsen og måske en psykolog om hændelsen. En lærer skal ikke først opsøge, hvor hun kan få hjælp. Hun skal vide, hvad hun kan gøre", siger Lars Peter Andersen.

Mere fokus på vold giver mindre vold

Hvis det samtidig fremgår af skolens volds- og trusselspolitik, at alle lærere skal registrere, hvad de bliver udsat for, indsamler man et datagrundlag, som man kan bruge til at analysere, om der er et mønster i, hvordan hændelserne opstår. Det viden kan man bruge i det forebyggende arbejde.