"Frihedsforsøgene viser, at folkeskolen er totalt overstyret. Siden 1990'erne har vi plastret skolen til med styringsredskaber, og i de år har hverken de faglige resultater eller trivslen flyttet sig en tøddel. Det eneste, vi har opnået er at irritere de ansatte - vi har intet opnået i forhold til den sociale arv, selvom intentionerne sikkert har været gode".

Sådan sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en samtale på scenen til KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg mandag.

"Det hele blev besluttet på Christiansborg og havde intet ejerskab i lærerkredsen".

Som bekendt har Pernille Rosenkrantz-Theil med partnerskabet Sammen om skolen forsøgt at tænke beslutningerne om folkeskolen helt om i forhold til modellen med folkeskolereform, nationale test, trivselsmålinger osv. Hun takkede de forsamlede skolepolitikere, skoleledere og skoleforvaltningsfolk fra kommunerne:

"I kan ikke undervurdere den indflydelse, det giver, at I som kommuner er gået ind i det samarbejde - det kommer til at flytte folkeskolen mere end ti reformer!".

Sammen mod megaproblemer

Pernille Rosenkrantz-Theil fremhævede især, hvad hun kalder megaproblemerne - at vi ikke formår at bryde den sociale arv, at mange forlader folkeskolen uden kunne læse og regne, som problemer, Danmark aldrig får flyttet på, hvis man ikke forener kræfterne.

"Normalt lander vi politiske aftaler alt for hurtigt. De enkelte politikere får kun lyttet til interessenternes input bilateralt, og så lander vi en aftale, får lidt input i en høringsfase, hvorefter det bliver til lovgivning. Hvis vi gør det den anden vej rundt, sidder interessenterne med ved bordet, og vi identificerer de problemer, der skal løses, sammen med hinanden. Vi hører kommunernes perspektiv om, hvad et tiltag vil gøre ved overgangene i uddannelsessystemet, vi får DLF's perspektiv inde fra klasselokalet osv.", fremhævede Pernille Rosenkrantz-Theil. "Det er en fuldstændig anden måde at drive det på - det går langsomt ad h... til, men det giver en dyb forankring, vi får ramt den helt rigtigt, og dermed får vi også en helt anden tilfredshed med resultatet".

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og KL er ligesom flere Christiansborg-politikere så begejstrede for samarbejdet Sammen om skolen, at de på topmødet i Aalborg i dag og i morgen lancerer et oplæg til inspiration, så man ude lokalt kan lade sig inspirere:

"Vi glæder os til at se 98 forskellige variationer af Sammen om skolen", sagde formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen.

Inklusionen var naturligvis også et emne i dagens samtale, hvor Thomas Gyldal fremhævede problemet med, at stadig flere elever segregeres, altså havner i specialtilbud frem for folkeskolen.

"Som jeg har udtalt til journalister utroligt mange gange den seneste måned, så er det ved Gud ikke et problem, med mindre det er et problem for barnet at være segregeret", lød reaktionen fra ministeren.

"At vi vedtog målsætningen om, at 96 procent skal inkluderes, var den største politiske fejltagelse. Fokus er på procenterne i stedet for, at man kigger på de børn, man har med at gøre", sagde ministeren. "Det er en god ide at inkludere flere, hvis det er godt for børnene, men procentdelen er underordnet, hvis det er godt for børnene socialt, indlæringsmæssigt og fællesskabsmæssigt", sagde hun til stort bifald i salen på Aalborg Kongres & Kultur Center.

Flere praktiske fag og væk med Fælles Mål

To andre store udfordringer har parterne i Sammen om skolen også aftalt at tage fat i:

Sammen om skolen-parterne: Folkeskolens fag er blevet for boglige

"Som der også står i KL's fine oplæg, skal vi have flere praktiske fag i skolen", sagde ministeren. "Vi har fået gjort dannelsesfundamentet for smalt. Det kommer let til at lyde, som om, det handler om nogle drenge, der ikke så godt kan lide boglige ting - men det handler om meget mere end det. Det handler om, at man skulle føle at mestre sit eget liv, uanset om man skal være tømrer eller cand.mag. i fransk og filosofi. Vi har fået gjort skolen så teoretisk og rettet imod gymnasiet, at vi misser nogle kompetencer inden for andre dele af livet. Når de unge flytter hjemmefra, kan de ikke hænge en lampe op eller udfylde en selvangivelse", sagde ministeren og pegede på tidligere tiders brede dannelsesbegreb.

"I overklassen skulle man kunne spille på klaver og gå på jagt og være en gentleman - dannelse var meget bredere end det boglige", påpegede hun til begejstring hos den konservative næstformand i KL's børne- og undervisningsudvalg Morten Thiessen.

Thomas Gyldal supplerer planen om mere praksisfaglighed:

"Det betyder ikke flere timeløse fag i folkeskolen. Vi er klar til at vaske tavlen ren, væk med Fælles Mål, vi skal starte forfra, så det betyder ikke flere belastninger af de fagprofessionelle - i stedet skal det ske i samtale med dem".

Op til dagens topmøde har KL spillet ud med et forslag om at frigøre det offentlige 10.-klasse-tilbud helt fra folkeskolen og give kommunerne mulighed for i højere grad at lade 10. klasse være første år af en ungdomsuddannelse. Dén ide var ministeren ikke begejstret for:

"Hvis jeg skal være meget direkte: Jeg kan ikke se, hvad det er for et problem, I har løst!"

"Jeg lader mig somme tider overbevise – og jeg vil ikke afvise, at det kan ske", sagde hun, "men, hvorfor skal 10. klasse ligge på den ungdomsuddannelse, de netop ikke er klar til at vælge? Jeg synes, de skal have lov til at blive mere modne - der er nogle drenge i 9. klasse, der kun er 1,35 høje og stadig er nogle børn. De skal have lov at blive lidt mere modne", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og kaldte det en fejltendens, at man i mange år har haft så meget fokus på at skynde sig i uddannelsessystemet.

"Men sandheden er jo, at 10. klasse for mange fører blindt og ikke understøtter, at de kommer i uddannelse eller job. Det skal vi kunne gøre bedre", svarede Gyldal.

"Men vi har jo ikke nogen kontrolgruppe", replicerede Rosenkrantz-Theil, "så vi ved faktisk ikke, om det ville være værre uden. Man skal have lov at blive mere moden, men jeg vil gerne være med til at kigge på alle mulige veje, og jeg så gerne, at man flettede ungdomsuddannelser og folkeskoler mere sammen, og jeg vil gerne være med til at fjerne lovgivning, der forhindrer det".