Ordblindeefterskole nyder godt af manglende resurser i folkeskolen

Den nationale ordblindetest skal være med til at sikre, at ordblinde elever får den rette støtte i folkeskolen. Alligevel ser forstander Anders Kay Gormsen fra ordblindeefterskolen i Magleby på Langeland lyst på fremtiden. Geografien gør, at skolen ikke er den ordblindeefterskole, der bliver fyldt op først, men i år er skolen næsten fuld belægning. Ifølge forstanderen bliver mange ordblinde elever tabt i den såkaldte inklusion, og de færreste folkeskoler har resurser til at tilbyde dem det, de har brug for. ”Selvfølgelig konkurrerer vi skolerne imellem, men de ordblinde bliver simpelthen tabt i folkeskolen, så der er masser af ’kunder’ til os”, siger Anders Kay Gormsen til fyens.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

_Magleby Efterskole_ Samler de ordblinde op