"De unge, der ikke opfylder karakterkravet, skal have tilbud om et nyt forberedende 10. klasseforløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne", lover statsminister Helle Thorning-Schmidt

Åbningstale: Nu bliver 9.-klasse-karakteren adgangsgivende

Når Emil med folkeskolereformen bliver både bogligt og praktisk stærk, skal det være attraktivt for ham at gå på erhvervskole, lyder regeringens store satsning i det kommende folketingsår. Det skal blandt andet ske ved, at man kun kan komme ind, hvis man enten har fået mindst 2 i dansk og matematik eller har en praktikplads.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Emil er god til mange praktiske ting. Han har hjulpet sin far med et bygge et udhus hjemme i haven. Han har været med til at måle op og vælge materialer. Og han har lagt tagpap på taget", fortalte statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag videre på sin fortælling fra sidste års åbningstale i Folketinget.

Statsministeren: Lærerne skal tilbringe mere tid med børnene

"Emil klarer sig også godt i skolen. Hvis han vil, kan han gå i gymnasiet. Mange tænker nok, at så skal han da det. Men hvad tænker Emil?", lød det retoriske spørgsmål fra Folketingets talerstol. "Han er i tvivl. Han ved ikke helt, hvad der interesserer ham mest - vil han være tømrer, teknisk designer eller ingeniør? Og så er der kammeraterne. I gymnasiet kommer han i klasse med andre på sin egen alder".

Vejlederforening: Erhvervsuddannelsesudspil giver ikke nok

I dagens åbningstale lancerede Helle Thorning-Schmidt regeringens plan af en reform af erhvervsskolereformen som opfølgning på den folkeskolereform, der forventes vedtaget om kort tid. Den har fire hovedpunkter:

1. "For det første kan det være overvældende for en 16-årig at vælge, om han vil være murer eller bygningsmaler. Vi vil give de unge et år til at lære de forskellige områder at kende, før de vælger. Og de 12 indgange til erhvervsuddannelserne skærer vi ned til fire. Så er det mere overskueligt for en 16-17-årig", forklarede Helle Thorning-Schmidt.

2. "For det andet er det ikke sjovt at komme ind et sted, hvor man ikke kan følge med. Vi vil stille krav om mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolen. Eller at man har en aftale om en praktikplads. Og de unge, der ikke opfylder karakterkravet, skal have tilbud om et nyt forberedende 10. klasseforløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne"

3. "For det tredje er 20 timer om ugen er ikke nok, når man skal være en dygtig faglært. Eleverne på erhvervsskolerne skal have flere timer og et fast timetal. Ligesom de har i gymnasiet. De unge skal have mindst 26 timer om ugen på deres grunduddannelse.

4. "For det fjerde vil vi ikke længere sætte de helt unge sammen med de mange ældre elever. Og mere af undervisningen skal være på hold. Det giver et bedre uddannelsesmiljø for de unge"

"Erhvervsskolerne har været forsømt i mange år", fremhævede Helle Thorning-Schmidt. "Færre og færre unge søger ind på skolerne. Og halvdelen falder fra. Hvis hver anden elev i gymnasiet faldt fra, så ville vi ikke tale om andet. Det er som om, det ikke er lige så fint med en faglig uddannelse som en boglig uddannelse. Den udvikling skal vi vende", lød budskabet.

Danske Skoleelever om åbningstale: Karakterer og socialt fokus vil virke

Læs mere