Selvregulering, vedholdenhed, ansvarsfølelse og tro på egne evner.
Det er nogle af de karakteregenskaber, der skal udvikles i nutiden unge, hvis vi skal gøre noget godt for deres trivsel.
Det mener medlemmerne af Trivselskommissionen, der forleden præsenterede 35 anbefalinger til, hvordan vi som samfund skal hjælpe danske unge til at trives bedre.
Vejen derhen kan beskrives med ét ord, der er blevet gentaget adskillige gange den seneste tid, og som også har været genstand for heftig debat:
’Karakterdannelse’.
Begrebet er langt fra nyt, og afhængigt af, hvem man spørger, kan det forstås på forskellige måder. For nogen er det et fremsynet opgør med 00’ernes Pisa-forskrækkede uddannelsesfokus og målstyring, for andre lugter det bekymrende af kristen mission.
Men inden man kaster sig ud i debatten med sin leder, kollegaer eller børn, er det værd at blive enige om, hvad vi egentlig mener med ordet karakterdannelse.
Et hav af egenskaber og dyder
Trivselskommissionens definition af karakterdannelse, må formodes at være den seneste i rækken. I rapporten, der udkom forleden, definerer de begrebet sådan her:
”Karakterdannelse er en dobbeltbevægelse, der betyder, at fællesskabet må understøtte, at den enkelte på én og samme tid udvikler en række egenskaber – selvregulering, vedholdenhed og tro på egne evner – der er en forudsætning for at kunne trives og for at kunne navigere i livet, og samtidig bibringes en ansvarsfølelse for de små og store fællesskaber, den enkelte indgår i”.
Elevernes ’relationskompetencer’ skal også styrkes, mener kommissionens medlemmer, fordi alle disse egenskaber tilsammen ”er beskyttelsesfaktorer mod mistrivsel”.
Kommissionen betoner altså på den ene side, at de unge skal være i stand til at skrue ned for deres egne behov og impulser, for at der kan være plads til alle i fx skolens fællesskab.
På den anden side skal børn i dag også tro mere på sig selv, kende deres egne grænser og ”kunne modsætte sig udefrakommende krav og forventninger, når det er nødvendigt”, som de skriver.
Det er samfundets skyld
Kommissionens medlemmer er ikke ude på at løfte pegefingeren overfor børn og unge i dag, understreger de.
Ansvaret for de unges karakterdannelse ligger hos ’samfundet’ (blandt andet forældre og dag- og uddannelsesinstitutioner), der ifølge rapporten ”ikke i tilstrækkeligt omfang har understøttet børn og unges udvikling af afgørende karakteregenskaber”.
Kommissionen er ikke alene om de tanker, og flere skoler har allerede taget karakterdannelsesopgaven på sig.
Ti folkeskoler og ti såkaldte fageksperter gik for eksempel i 2023 sammen om at skabe Center for karakterdannelse. Tallet ti er gennemgående for projektet, der det også fremhæver ti egenskaber, der skal styrkes hos eleverne:
Vedholdenhed, Selvkontrol, Tillid, Viljestyrke, Nysgerrighed, Ansvarlighed, Engagement, Empati, Taknemmelighed og Livsmod.
På Mølleskolen i Ry, der er såkaldt pilotskole i projektet, er fællesskab det centrale element i karakterdannelsen på skolen, og skolen arbejder med fællesarrangementer, og med den måde eleverne er sammen på.
For ”et menneskes karakter kommer til udtryk i særlige situationer og samspil med andre mennesker”, som der står der i en artikel, som skolen selv står bag, og fællesskabet er altså både målet og midlet.
”Vi skal skabe nogle mennesker, som tør kigge ud over sig selv, og som kan opdage, at verden bliver et federe sted at være i, hvis vi ikke kun kigger indad, og at man også bliver en lille smule klogere, når man er sammen med andre mennesker i fællesskab”, siger lærer og trivselsvejleder på skolen Claes Thychsen.
Stammer fra Grundtvig og Schultz Jørgensen
Trivselskommissionen er blevet beskyldt for at være en form for forlængelse af den forståelse af karakterdannelse, som det nye center står for.
Det har kommissionens formand Rasmus Meyer afvist. Kommissionsmedlemmerne har ladet sig inspirere af flere hundrede forskellige aktører, der arbejder med karakterdannelse. Og de skoler, der er involveret i Center for karakterdannelse udgør kun en brøkdel, forklarer han i en artikel på folkeskolen.dk.
Ikke desto mindre læner både Trivselskommissionen og Center for Karakterdannelse op ad nogle af de samme inspirationskilder. Nemlig 1800-tallets teolog, filosof og skolemand Nikolai Frederik Severin Grundtvig og den nyligt afdøde skolelærer, professor og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen.
I bogen ”Styrk dit barns karakter” fra 2014 skriver Per Schultz Jørgensen:
”At have en karakter eller endda en stærk karakter er at have en indre målestok, en vis robusthed, en vilje, en vedholdenhed, at ’lægge sig i selen’ for at gøre noget færdigt. Det er selvkontrol og også selvværd. Det er en indre fornemmelse af, at man selv står for noget, og at man ikke bare går efter, hvad de andre dikterer. Karakter er det hele menneske, i modsætning til udtrykket personlighed, som er en videnskabelig opdeling i det kognitive og det emotionelle og alt det, som vi er blevet mægtig gode til at forske i og måle og veje”.
I et interview i Folkeskolen et par år senere fortalte han, hvordan han mente, at skolen skulle være med til at styrke elevers ansvarsfølelse for fællesskabet og deres robusthed.
”Vi skal hjælpe dem til at blive sociale, empatiske og leve op til nogle normer. De skal forstå, at her i klassen tager vi os af hinanden”, siger Per Schultz Jørgensen, der også understreger, at han med ’robusthed’ ikke sigter efter den klassiske og udskældt forståelse.
Du kan se Per Schultz Jørgensen fortæller om børns karakterdannelse i denne video:
Grundtvig: Skolen skal ikke forkynde
Ideen om at elevers karakter skal dannes igennem fællesskabet, finder man også hos Grundtvig, der i den sidste halvdel af 1800-tallet satte et gedigent aftryk på den danske skoletænkning.
”Mennesket kan kun finde sig selv gennem fællesskabet”, lyder en af grundsætningerne i Grundtvigs menneskesyn.
Det forklarer Grundtvig-forsker Thorstein Balle i en artikel på Selskabet for Skole- og Uddannelseshistories hjemmeside, og skriver:
”For Grundtvig betyder det, at kun ved at spejle sig i et fællesskab med andre mennesker, ved at tolke deres reaktioner, kan det enkelte menneske nå en selvindsigt og forstå, hvordan det er mageløst”.
Der har været en del diskussion om, hvorvidt hele ambitionen med karakterdannelse er en glidebane mod kristen forkyndelse i folkeskolen.
Thorstein Balle understreger, at Grundtvigs menneskesyn er kristent, men at han ikke mener, at skolen skal forkynde kristendommen:
”Skolen skal ikke forkynde og tage sig af børnenes personlige trosoplæring, Det er ikke skolens sag – det er forældrenes og menighedens ansvar. Skolen skal give kendskab til og kundskab om kristendommen som kulturgrundlag for det danske samfund”, skriver Thorstein Balle.
Er kristendommen på vej tilbage i skolen?
Ikke desto mindre har der været skrevet idealer om dannelse ind i folkeskolens formål siden midten af 1500-tallet. Og selvom demokratisk dannelse blev tilføjet i efterkrigstiden, var det det først med ændringen af folkeskolens formål i 1975, at det kristne og nationale værdigrundlag blev skiftet ud med ideen om demokrati og værdimæssig pluralisme.
Det skriver Jens Erik Kristensen, der er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i en artikel på Emu - Danmarks Læringsportal.
”For første gang i skolens historie skulle dens virke ikke længere bygge på et kristent værdigrundlag endsige søge at fremme en etisk karakterdannelse hos eleverne. I den demokratiske pluralismes navn skulle den overhovedet ikke søge at påvirke dem med bestemte livsanskuelser. I stedet skulle skolen bidrage til elevernes demokratiske dannelse og forberede dem til ”medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”, som det stadig hedder i dag”, skriver han.
I forbindelse med Trivselskommissionens anbefalinger og ikke mindst karakterdannelsesprojektet i Ry har kritikere været bekymrede for, om påvirkningen af elevernes etik og livsanskuelser er på vej tilbage i folkeskolen.
En af dem er Christel Rasmussen, der er lærer og blandt andet har undervist i kristendom på Langeskov Skole på Fyn. Hun er bekymret for at karakterdannelse bliver en glidebane for mere missionerende tiltag i skolen og finder det problematisk, at skolen skal påvirke elevers personlighed.
”Børn er meget påvirkelige, og når vi begynder at ville bearbejde deres åndelighed, er vi for langt inde i de små hoveder. Som lærere skal vi ikke helt ind og pille ved deres personlighed og dét, der er deres karaktertræk. Det er ulækkert”, siger hun i en artikel til Folkeskolen.
