I morgen tirsdag offentliggør Trivselskommissionen sine anbefalinger. Kommissionen er nedsat af regeringen til at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod. 

På forhånd har formand, højskoleforstander Rasmus Meyer fortalt, at én af anbefalingerne handler om karakterdannelse. 

Betyder det så, at vi får regeringsdrevet kristen mission i danske folkeskoler? Dén bekymring har fyldt i den senere tid i Folkeskolens kommentarspor.

En af de bekymrede er Christel Rasmussen, der er lærer og blandt andet har undervist i kristendom på Langeskov Skole. Hun bor i Nyborg, hvor to folkeskoler er tilmeldt Samfondens projekt om karakterdannelse.

”Jeg har slet ikke noget imod kristendom, og mange værdier, der kan kaldes kristne, er gode værdier, synes jeg. Men jeg er bekymret for, at det bliver en glidebane mod at indføre tiltag, der er mere missionerende”, siger Christel Rasmussen.

Her arbejder de med karakterdannelse: Dannede børn giver højere lærertrivsel

Lærer: Det er utidigt at pille ved deres personlighed

Hun finder det grundlæggende problematisk, at skolen skal til at præge elevernes personlighed.

”Børn er meget påvirkelige, og når vi begynder at ville bearbejde deres åndelighed, er vi for langt inde i de små hoveder. Som lærere skal vi ikke helt ind og pille ved deres personlighed og dét, der er deres karaktertræk. Det er ulækkert”, siger hun.

Men påvirker lærerne ikke elevernes adfærd i skolen i forvejen?

”Jo, hver dag påvirker vi dem til, at de skal opføres sig ordentligt, at de ikke skal drille hinanden. Der er også vores opgave at forberede dem til at deltage i et demokrati. Men karakterdannelse må bare ikke blive svaret, hvis et barn ikke trives”, siger Christel Rasmussen.

At karakterdannelse nu er kommet på listen over Trivselskommissionens anbefalinger til, hvordan man løser problemer med mistrivslen i folkeskolen, mener hun også er problematisk. 

Det skyder ansvaret over på eleverne og forældrene, og deres personlighed bliver gjort til problemet, i stedet for at man kigger på egentlige problem, nemlig at der mangler resurser og tid i folkeskolen, mener hun.

Formand kalder kritik for "total galimatias"

"Det er totalt galimatias at sætte lighedstegn mellem karakterdannelse og bestemte kristne værdier”, siger formand for Trivselskommissionen, højskoleforstander Rasmus Meyer om kritikken.

Såvel Rasmus Meyer som et andet kendt medlem af Trivselskommissionen, professor Lene Tanggaard, afviser blankt, at Trivselskommissionens anbefaling af karakterdannelse som et af flere midler til at give danske børn bedre trivsel og større livsmod er inspireret af projektet, der startede på Mølleskolen i Ry.

“At insistere på, at vi som samfund har ansvar for at sætte det enkelte barn i stand til at tage vare på sig selv, er i min optik progressivt. Det bør være kernen i ethvert dannelsesprojekt. Og i den bevægelse er karakterdannelse bare en helt afgørende komponent”, siger Rasmus Meyer til Folkeskolen.

Karakterdannelsescenter afviser også: Vi er ikke et kristent projekt

Leder af Center for Karakterdannelse (CfK) er Jonas Norgaard Mortensen, som skriver ph.d. om projektet og tidligere bl.a. har været kommunikationschef i Kristelig fagbevægelse, men han henviser til formand for styregruppen, direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø Kristian Toft. Han afviser, at centret og projektet på ti folkeskoler er kristent baseret. 

“Vores kritikere har jo været efter os, fordi de mener, at vi er et kristent projekt. Det er meget vigtigt for os at understrege, at vi ikke er et kristent projekt. CfK er uafhængigt af politiske, ideologiske og religiøse interesser”, siger Kristian Toft.

Projektet er nærmere filosofisk og historisk funderet, mener han, da de for eksempel drager inspiration fra Aristoteles, Grundtvig, Søren Kierkegaard, Hal Koch og Per Schultz Jørgensen.

“Men det er rigtigt, at vi ikke er bange for at tale om det teologiske, fordi det historisk teologiske blandt andet er noget af det, vi står på. Men som eksempel har vi også Ateistisk Selskab og Humanistisk Forbund med i vores interessentgruppe”, siger Kristian Toft, der tidligere har været leder af Mølleskolen i Ry.

Center for Karakterdannelse søgte midler hos Samfonden, fordi fonden allerede havde et stort fokus på karakterdannelse. 

Har I taget udgangspunkt i kristne værdier, da I udvalgte egenskaberne, I arbejder med i karakterdannelsen?

“Nej, det har vi ikke. Vi er ikke hellige omkring de 10 dyder, vi har valgt. Det handler jo om, at lærerne er nødt til at have en klar ramme, når vi udvikler på det. Men hvis der er andre dyder, der kommer ind, så er vi åbne for det”.

Lene Tanggaard supplerer: 

”Det handler om den myndighed, vi ønsker, at børn går ud i verden med. Så de kan forsvare demokratiet, forsvare mennesket i en gennemdigitaliseret verden, hvis det er det, vi står foran. At turde stå op mod magten”.

Hun understreger, at karakterdannelse ikke alene er løsningen til at skabe mere trivsel.

”Vi har haft et kommissorium, hvor der allerede er nogle tematikker givet om bl.a. fællesskaber, forebyggelse og livsmod. Og det er dér, karakterdannelse bliver relevant. Så karakterdannelse er ikke hele svaret på bedre trivsel, men indgår særligt der, hvor vi taler om livsmod”, siger Lene Tanggaard.

Hun understreger, at det for hende er vigtigt, at karakterdannelse ikke bliver et nyt robusthedsbegreb.

”Det handler om også at kunne rumme sårbarheden, og det er også opgaven for de voksne, herunder de professionelle voksne omkring barnet at drage omsorg for, at den dannelse af karakter kan finde sted. At skolen ikke bare handler om at komme ud derfra igen”.

Hal Kock og Per Schultz Jørgensen

Lene Tanggaard peger på, at Trivselskommissionens formand Rasmus Meyer er forstander på Krogerup Højskole, hvor en af hans forgængere er den kendte  dansk teolog og demokrat Hal Koch. 

”Han formulerede sig explicit om karakterdannelse, men for ham var det i høj grad ’oplysning’. Og der er i høj grad en grundtvigsk dimension, men helt konkret har vi hentet inspiration fra Per Schultz Jørgensen”, siger Lene Tanggaard.

Center for Karakterdannelse - sådan hænger det sammen

Per Schultz Jørgensen var professor i socialpsykologi, tidligere formand for Børnerådet og udgav i 2014 bogen ’Styrk dit barns karakter’.

Hun forklarer, at når arbejde med børns ’karakterdannelse’ er en af de anbefalinger, som Trivselskommissionen offentliggør i morgen, har det ingenting med det fondsstøttede projekt under samme overskrift at gøre. 

Lene Tanggaard var selv nævnt i projektets oprindelige materiale, fordi hun var blevet bedt om at give et enkelt oplæg i projektet første fase, men ikke fik tid, og hun har reelt intet haft med projektet at gøre, forklarer hun.

Har besøgt Mølleskolen i Ry

Trivselskommissionen har faktisk besøgt Center for Karakterdannelses pilotskole, Mølleskolen i Ry. Men Lene Tanggaard understreger, at kommissionen på ingen måde har hentet sin inspiration dér:

”Det kom først bagefter. Rasmus ringede til mig en dag og havde opdaget, at der var et projekt, der også arbejdede med karakterdannelse. Og så mødtes vi med dem – men vi har jo mødtes med tonsvis af folk”, siger Lene Tanggaard. 

Rasmus Meyer bekræfter, at kommissionen har været på besøg i Ry:

"Jeg synes, at noget af det arbejde, der pågår rundt omkring på skolerne med karakterdannelse, er inspirerende".

"Vi har holdt omkring 100 interessentmøder og været på et hav af besøg. Et af dem har været på Mølleskolen i Ry, hvor dygtige lærere og skoleledere har fortalt om deres arbejde. Jeg er ikke bekymret for, at der har været kristen indflydelse".

"Det er lige så meget græske dyder"

Børns og unges mistrivsel er et globalt fænomen, og Trivselskommissionen har sat sig for at finde et dansk svar på en global udfordring. Og her kommer den grundtvigske karakterdannelse så ind i billedet.

”Det er danske pædagogiske traditioner, aktualiseret i en nutidig kontekst. Har jeg noget at stå imod med, når det bliver svært? Har jeg en indre styrke og orienteringssans”, siger Lene Tanggaard. 

Hun peger på, at de voksne omkring barnet – familien, fodboldtrænerne, lærerne skal tilbyde en normativ ramme. Fordi den fornemmelse af, hvem man selv er i verden, får man bedst, hvis nogen byder sig til, som man kan tale med om, hvad det vil sige at være menneske.

Er det kristendom?

”Mmm, ikke specifikt. Det er lige så meget græske dyder. Det er Hal Kock, men også fx Grundtvig. Det er ikke et kristent projekt, men mere europæisk kulturarv – så det ville være meget mærkeligt, hvis vi ikke kunne tale om det”, siger Lene Tanggaard.

Men hun har faktisk selv haft det lidt svært med ’karakterdannelse’.

”Det lyder lidt hårdt – vi gik jo netop af med ordet ’karakter’ af en grund – nogle ville sige, at dette var, da psykologien kom og gjorde os til bløde omstillingsparate selver”, siger psykologiprofessoren.

Der er også kritikere, der undrer sig over, at der blandt de egenskaber, som nævnes, når man taler om karakterdannelse ikke står fx ’kritisk sans’.

”Det kan jeg godt være enig med dem i. Modet til at stå op imod noget. Og kreativitet”, lyder det fra Lene Tanggaard.

Folkeskolen har spurgt Rasmus Meyer:

Kan du forstå kritikken?

"Nej", lyder svaret.

Kunne kritisk tænkning blive en del af karakterdannelsen?

"Kritisk tænkning hænger sammen med demokratisk dannelse. Det er jo også en helt afgørende, vigtig komponent. Men det er bare ikke det, der har været vores opgave. Men spørger du mig, om det er vigtigt, at man lærer at tænke kritisk, så er svaret selvsagt ja”, siger han og tilføjer, at han har "svært ved at forestille sig", at Center for Karakterdannelse skal være med til at udbrede anbefalingerne.