Kommunens afslag på, at den unge tilhører målgruppen for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, var igen i 2020 det felt, Klagenævnet for Specialundervisning modtog flest klager på. Nævnet afgjorde 39 sager om målgruppevurdering, og hele tre ud af fire fik medhold i, at de ikke er i stand til at tage en ordinær ungdomsuddannelse, heller ikke selv om de fik støtte. Det fremgår af nævnets årsrapport.

I både 2017 og 2018 fik 60 procent medhold i den type klager, mens det kun var 40 procent i 2019. Nu er det ikke alene steget. Med 74 procent var der også flere, som fik medhold i 2020, end da tallet lå højt i 2017 og 2018.

Seks ud af ti klagere får medhold i, at de tilhører målgruppen for STU

Færre får medhold i, at de er berettiget til en STU

Kommunerne har især svært ved at vurdere unge med autisme. 20 af de 39 behandlede sager om målgruppevurdering handler således om unge autisme. Klagenævnet ændrede kommunens afgørelse i 15 af sagerne.

Sociale tilbud underminerer loven

Det ser ud til at volde kommunerne problemer, at de kan afvise unge, som har behov for behandling, for eksempel fordi de har psykiatriske problemer eller et misbrug. Det skyldes, at behandlingen måske kan føre til, at den unge kan gennemføre en ordinær uddannelse.

Men i årsrapporten hæfter klagenævnet sig ved, at en kommune ikke kan lade være med at give et STU-tilbud med henvisning til, at der er andre tilbud til den unge, for eksempel i socialt regi.

"Det vil underminere formålet med loven, hvis kommunen i stedet giver et tilbud efter den sociale lovgivning, uanset hvilket tilbud der er tale om", skriver klagenævnet.

Ikke desto mindre er der lige præcis, hvad der sker.

"Klagenævnet har i 2020 set eksempler på sager, hvor kommunen gennem flere år henviser den unge til andre tilbud, da kommunen vurderer, at den unge fortsat ikke er i stand til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse", konstaterer årsrapporten.

22-årig har behov for støtte på flere fronter

Nævnet giver et eksempel med en 22-årig med både personligheds- og tilknytningsforstyrrelse, der har vanskeligt ved at skabe overblik og struktur, og som også har svært ved at planlægge aktiviteter, arbejdstempo og koncentration. Kommunen beskrev den unge som konkrettænkende og uden særlig indsigt i egne vanskeligheder og situation.

Den unge havde gået i almindelig grundskole, men havde ikke formået at tage afgangseksamen. Det faglige niveau i læsning, stavning og regning var noget under alderssvarende.

Den unge havde brug for en dagligdag i et roligt, forudsigeligt, rummeligt og velstruktureret miljø med tydelige forventninger. Den unge havde også brug for hjælp til at møde stabilt og for overskuelige opgaver, få og korte beskeder ad gangen og støtte til at komme i gang med opgaver og holde fast i dem.

Den unge havde ligeledes brug for at lære at lave struktur omkring at få vasket tøj, rutiner i forhold til at få børstet tænder og komme i bad, hjælp til at få en hensigtsmæssig døgnrytme og hjælp til at lære at administrere sin økonomi.

Kommunen ville have den unge til at fortsætte i beskæftigelse

Den unge havde gået to år på produktionsskole og et år på kombineret ungdomsuddannelse, hvor blandt andet praktikker viste, at den unge ikke kunne indgå i uddannelse eller job på ordinære vilkår. Derefter havde den unge været i et forløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i et år.

På et evalueringsmøde med socialrådgiver og praktikvejleder blev det vurderet, at den unge ikke var i stand til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse inden for et år. Alligevel besluttede kommunen, at den unge skulle fortsætte sit beskæftigelsesforløb for at udvikle sine kompetencer yderligere og eventuelt med tiden blive i stand til at indgå i en forberedende grunduddannelse, FGU.

Den unge ønskede en STU og klagede over kommunens afgørelse. Klagenævnet vurderede, at den unge ikke kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse og derfor skulle tilbydes en STU.

"Den unge kunne ikke af sig selv tilegne sig de kompetencer og færdigheder, der skulle til for at opnå et selvstændigt voksenliv. Den unge havde derfor behov for et uddannelsesmiljø, som kunne tilgodese den unges vanskeligheder, og som kunne tage højde for den unges behov for struktur, tryghed og støtte", uddyber nævnet i årsrapporten.

Klagenævnet ser meget generelle uddannelsesmål

Også unge, som er blevet godkendt til STU, kan gå til klagenævnet, hvis de ikke er tilfredse med indholdet af kommunens tilbud.

Den unge skal have en treårig individuel uddannelsesplan med oversigt over de aktiviteter, vejledningssamtaler og praktikophold, den unge skal tilbydes under sin STU. Det treårige forløb skal så vidt muligt tilrettelægges ud fra den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, og det er derfor ikke nok, at kommunen henviser til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, som er fælles for alle.

Ikke desto mindre har klagenævnet i 2020 set eksempler på uddannelsesplaner, hvor de formulerede mål har været af meget generel karakter, eller hvor der kun er beskrevet ganske få mål i forhold til de kompetencer, den unge ønsker at tilegne sig.

Her kan klagenævnet hjemvise sagen til fornyet behandling, hvilket betyder, at kommunen skal indhente nye oplysninger, så den kan lave en saglig vurdering af, om det tilbudte uddannelsessted tilgodeser den unges behov

Svært at få medhold i klager over det tilbudte uddannelsessted

Når unge klager over uddannelsesstedet, handler det typisk om, at den unge ønsker at tage sin uddannelse et specifikt sted på grund af den faglige profil og de linjer, denne institutionen tilbyder. Eller også ønsker den unge at gå et specifikt sted, fordi han har gået på efterskole der og gerne vil fortsætte i samme miljø.

Nu får 18-årige Maria den ønskede STU-landbrugsuddannelse

I 2020 har klagenævnet behandlet 24 sager, hvor den unge har klaget over kommunens afgørelse om valg af uddannelsesinstitution. Klagenævnet kan imidlertid kun tage stilling til, om kommunens tilbud kan imødekomme den unges behov, og i de 22 sager har nævnet været enig i kommunens afgørelse.

Kun i én sag vurderede nævnet, at det tilbudte uddannelsessted ikke i tilstrækkelig grad kunne tilgodese målene i den unges uddannelsesplan, mens den sidste af de 24 sager blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Uddannelsesplanen skal justeres mindst én gang om året

Selv om klagenævnet ikke ændrer en kommunes afgørelse om STU-tilbud, får kommunen tit en præcisering med på vejen fra klagenævnet.

"Nævnet gør ofte opmærksom på, at kommunen skal justere uddannelsesplanen efter behov og mindst én gang om året, og at der i øvrigt ikke er noget krav om, at et uddannelsesforløb skal være hos den samme udbyder i alle tre år", lyder det i årsrapporten.

Tidligere STU-elev kæmper for større valgfrihed til sine efterfølgere

Der er dog kun behov for en ny afgørelse om uddannelsesinstitution, hvis det under evalueringen og justeringen af uddannelsesplanen vurderes, at det nuværende tilbud ikke længere kan tilgodese den unges ønsker og behov.

"Den unge kan også selv anmode om et andet tilbud i løbet af uddannelsen, hvorefter kommunen skal træffe en ny afgørelse om uddannelsessted", fastslår klagenævnet.

Du kan læse årsrapporten via dette link: