På mødet på Kibæk Skole sydvest for Herning lyttede forældrene blandt andre til Christian Bock, som selv er stærkt ordblind og i dag underviser andre ordblinde i hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lidt nemmere for dem. De hørte også læsekonsulent Jette Nyland fortælle, hvilken strategi Herning Kommune har på området, ligesom bibliotekar Niels Larsen fra Herning Bibliotekerne fortalte om bibliotekernes tilbud til ordblinde.
Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever
Lige så vigtigt var det, at forældrene oplevede, at de ikke står alene, og at de fik taget hul på en dialog med skolen og hinanden. Målet med aftenen var blandt andet at etablere en netværksgruppe, hvor forældrene kan dele viden og erfaringer.
"Tanken er, at vi gennem dialog med Kibæk Skole og hinanden kan dele viden og blive bedre til at støtte vores børn bedst muligt", siger Hanne Langkjær, der sammen med to andre forældre og viceskoleleder Aage Brund Nielsen stod bag mødet.
Forældrenes frustrationer vendes til positivt samspil med skolen
Temaaftenen blev godt modtaget af de fremmødte.
"Vores datter blev erklæret ordblind lige før sommerferien, og så står man der og ved ikke, hvad der nu sker, og hvad man selv skal og kan gøre. Man kender ikke mulighederne, så jeg var slet ikke i tvivl om, at vi skulle med, da vi så opslaget", siger Susanne Schulian, der deltog med sammen med sin mand og deres datter Rebekka, som går i 4. klasse.
Netværkslokomotivet, der blandt andet arbejder med ordblindhed, var med til at arrangere mødet, og her glæder man sig også over forældregruppens initiativ.
"Det har været fantastisk at opleve, hvordan frustrationer er blevet vendt til dialog og positivt samspil med skolens ledelse. Det har resulteret i en fælles forståelse af, at skolen og forældrene har et gensidigt ansvar for at tilvejebringe ny information og teknologi, som kan være med til at gøre hverdagen for disse børn meget nemmere", siger konsulent Hans Kærgaard fra Netværkslokomotivet.
60 procent af forældrene savner information fra skolen
Hans Kærgaard peger på en nylig undersøgelse, som viser, at 60 procent af forældrene med ordblinde børn enten ikke eller kun i ringe grad får information fra skolen om, hvordan de kan hjælpe deres ordblinde børn.
Ordblindepatrulje sikrer ordblinde elever praktisk hjælp og moralsk støtte
Her var der i høj grad hjælp at hente på temaaftenen. Blandt andet fortalte Christian Bock og nogle af skolens elever i 8. klasse om forskellige apps, som kan gøre hverdagen nemmere i forhold til blandt andet stavning og læsning.
"Vi har fået en masse brugbart med herfra allerede, og jeg er sikker på, at netværket også bliver godt. Dialog og viden gør en forskel", siger Susanne Schulian.
Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 36. artikel i temaet:
Risikotest for ordblindhed opfanger også tosprogede elever
Læsevejledere: Risikotesten for ordblindhed skal sættes i kalenderen
Læseforsker: Ny risikotest for ordblindhed må ikke blive en sovepude
Ordblindepatrulje sikrer ordblinde elever praktisk hjælp og moralsk støtte
Alle elever i Aarhus skal screenes for ordblindhed i 2. klasse
Skolerne får fra i dag adgang til den nye risikotest for ordblindhed
Tosprogede elever med dysleksi er særligt udfordret i skolen
Elev tog afsæt i sin ordblindhed til at lave et kunstværk ud fra en bog
Forældre får krav på at få ordblindetestet deres barn i slutningen af 4. klasse
Nyt motionsløb samler penge ind til ordblinde børn og unge
Læsecenter for alvorligt ordblinde opnår gode resultater
Ministeriet klar til at præsentere risikotest for ordblindhed i de yngste klasser
Ordtavle giver lærere og elever overblik over hjælpemidler til ordblinde
Elever med dysleksi skal ikke kun have fonologisk hjælp
Det skal være lettere for skoler at gøre prøver klar til ordblinde
Nyt hæfte giver skoler gode råd til arbejdet med ordblinde
Ordblinde Emma: Skolen var som et fængsel for mig
Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
Ordblinde elever uden en diagnose behøver ikke have været uden faglig støtte
Nu bruger alle kommuner den nye ordblindetest
Ordblindekonference: Lærerstuderende bør lære om teknologiers didaktiske muligheder
Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skrivestrategier
Læse- og skriveteknologier til ordblinde stiller lærere over for nye udfordringer
Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisningscenter for voksne
Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever
Nu kan du prøve at læse som en ordblind
Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster
Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde
Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet
Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion
Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs
Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft
Glæde over ordblindesten lever side om side med en smule skepsis
Læsevejleder: Skolen skal have en plan for opfølgning af ordblindetesten
Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest
Skole og forældre til ordblinde børn finder sammen i et netværk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.