Forældres magt over skolen skaber en usikkerhed, der ikke
er sund i længden. Heller ikke selvom mange lærere tilsyneladende har lært at
leve med den, mener politolog.
”Nogle gange forventer forældre, at hvis de råber højt og
bliver ved med at gentage deres synspunkt, så får de nok ret”.
Sådan siger Johannes Andersen, der er lektor emeritus i politologi
fra Aalborg Universitet, efter at Folkeskolen i
sidste uge beskrev, hvordan en lille gruppe forældre har en klageadfærd,
der påvirker lærere og skoleledere psykisk.
Fænomenet er dog ikke noget, der kun optræder blandt
forældre. Den vedholdende og højtråbende adfærd, ser man alle mulige steder i samfundet,
hvor holdninger brydes og forskellige parter skal arbejde sammen, fortæller samfundsforskeren.
Men i takt med at forældre på flere måder er blevet mere involverede i skolens hverdag,
og kommunikationen mellem skole og hjem er taget kraftigt til, er fænomenet
også blevet noget, som skolerne skal forholde sig til, forklarer han.
”Der er tale om individualiserede forældre, der i den grad
bliver mobiliserede, når deres børn kommer på kant med skolen, og som
indimellem glemmer demokratiets spilleregler: at flertallet i udgangspunktet har
ret, og at man ikke er i flertal, bare fordi man er højlydt omkring sit
synspunkt”, siger Johannes Andersen.
En rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt 460
danske skoleledere, viser da også, at 74 procent af dem oplever, at forældrenes
klageadfærd er ”for meget”, og 58 procent mener, at klageadfærden er
problematisk.
Folkeskolen har også beskrevet, hvordan en gruppe forældre klagede til kommunens skolechef
over deres børns resultater i en idrætseksamen, og mange lærere og skoleledere
kan fortælle lignende historier om forældre, der er særdeles aktive, når skolen
ikke lever op til deres forventninger.
Forældreforening: Folk klager jo ikke for sjov
”Hvis forældre går så langt som til at klage til
skoleforvaltningen eller borgmesteren, så er der nok en grund til det”.
Det vurderer Regitze Spenner Ishøy, der er næstformand i skolebestyrelsernes
forening, Skole og Forældre. Hun anbefaler derfor skoler, der står i den
situation, at overveje deres egen rolle i sagen.
”Hvis forældre bliver mødt med dialog, forståelse og
ordentlighed, så kan man nok løse konflikterne, inden det når så langt. Hvis
ikke det kan lade sig gøre, er lærere og skoleledelse nok nødt til at kigge
indad”, siger Regitze Spenner Ishøy.
De forældre, der får at vide, at det er ”for meget” er ofte
dem, hvor børnene har det svært, og hvor forældrene ikke føler sig mødt af
skolen, forklarer formanden.
”I de situationer har lærerne, skolelederne og forældrene
ofte en meget forskellig oplevelse af barnets udfordringer, fordi de oplever
dem i forskellige situationer. Indimellem bliver konklusionen fra skolens side,
at det må være i hjemmet, at problemerne opstår, og så kan jeg godt forstå, at
der er nogle forældre, der stejler”, siger Regitze Spenner Ishøy, der mener, at
skolerne bør forsøge at se bagom forældrene klager og have fokus på en reel
dialog, hvor alle bliver hørt.
”Det må ikke blive en lukket samtale, hvor formålet er, at
få forældrene til at holde op med at klage. Formålet skal være at forstå,
hvorfor forældrene klager”, siger hun.
Folkeskolens undersøgelser viser, at det påvirker både
lærere og skoleledere psykisk, når forældre klager.
Men forældrene er mindst
lige så frustrerede, når der er konflikter med skolen, påpeger Regitze Spenner
Ishøy. Sidste år fik forældretelefonen knap 2.800 henvendelser og langt
størstedelen handlede om samarbejdet med skolerne og kommunen, fortæller hun.
Samarbejdet går faktisk godt
Når man kigger på samarbejdet mellem skole og forældre helt
generelt, tyder undersøgelser heldigvis på, at det i langt de fleste tilfælde
går rigtig godt.
I de seneste medlemsundersøgelser fra Skole og Forældre
svarer langt de fleste forældre nemlig, at de er meget tilfredse med
samarbejdet med skolerne, fortæller Regitze Spenner Ishøy.
Og Folkeskolens nye undersøgelser blandt lærere og
skoleledere peger i samme retning. Her mener 88 procent af lærerne for eksempel,
at det går ”godt” eller ”rigtigt godt” med forældresamarbejdet. Og blandt
skolelederne udgør de tilfredse hele 96 procent.
Kommunikationsstrømmen mellem forældre og skole er ellers
blevet mangedoblet de seneste ti år, og forventningerne til, hvor meget
forældrene skal indblandes/blande sig i skolens arbejde er også steget.
Det
betyder alt andet lige, at samarbejdet er blevet mere krævende, forklarer
Johannes Andersen, men understreger:
”Når så mange lærere og skoleledere er tilfredse med
forældresamarbejdet, tyder det jo på, at de har taget forældrenes forventning
om lydhørhed til sig, og har indstillet sig på, at forældresamarbejdet tager
meget tid, men til gengæld giver noget i det daglige arbejde. Dem, der ikke
synes, at forældresamarbejdet går godt, kan være dem, der synes, at al den
kommunikation er svært.”
Forældrene har fået magt over skolerne
Selvom skolernes umiddelbart er tilfredse med samarbejdet,
mener Johannes Andersen ikke, at det er helt uproblematisk, at forældrene
ifølge ham har historisk meget magt over skolen i dag.
Siden man indførte frit skolevalg i Danmark i 2005 har skoleledere
skulle forholde sig til risikoen for, at forældrene valgte skolen fra, hvis de
var utilfredse. Kombineret med, at skolerne i dag bliver målt og sammenlignet
på en række parametre, som ligger offentligt tilgængeligt på nettet, har det skabt
en situation, hvor forældreflugt er en reel bekymring hos skolelederne,
forklarer Johannes Andersen.
Forskeren er ansvarlig for et masterforløb på Aalborg
Universitet, der hedder kommunikation og ledelse, og her møder han mange
skoleledere, der er optaget af lige præcis den problematik.
”Mange af skolelederne begynder at lave opgaver om, hvordan
de kan styrke skolernes omdømme, fordi de kæmper med det. Og det er et greb man
vælger i en situation, hvor forældre kan vælge en anden skole, og dét der giver
forældrene den store magt over skolen er, at resurserne følger med barnet”, fortæller
Johannes Andersen og tilføjer,
”Man kan godt kalde det en frisættelse, at man kan vælge sin
egen skole. Det er da fedt, men det har nogle omkostninger”.
For eksempel er skolens autoritet dalet i takt med, at
forældrene er blevet inddraget mere i skolens hverdag, og det skaber en usikkerhed
blandt både forældre og ansatte, mener han.
”Det giver jo en usikkerhed blandt forældrene, at man ikke længere opfatter skolen som en
autoritet, der kan udstikke nogle linjer. Og omvendt hos lærerne og skolelederne giver det også en
usikkerhed, at de hele tiden må optimere deres position, der situation og deres
samspil med konkrete forældrepar i en proces, som hele tiden kan præges af
usikkerhed. Den usikkerhed er jo i længden ikke sund for skolen. Heller ikke
selvom mange tilsyneladende har lært at leve med det”, siger Johannes Andersen.
”Det er forældrene, der kender deres børn
bedst”
Regitze Spenner Ishøy er enig i, at forældrene er blevet
mindre autoritetstro overfor skolerne.
”Skolen er ikke den samme, som den var for tyve år siden, og
det er forældrene heller ikke, så vi bliver nødt til at tale om, hvordan vi
udvikler skolen, og den måde vi møder forældrene på”.
Hun anerkender, at skolen stadig har den faglige viden, men
understreger:
”Vi skal anerkende, at det er forældrene, der kender deres
børn bedst, og det skal være udgangspunktet for samarbejdet”.
