Forældre bruger en unødigt hård eller konfiktoptrappende tone i deres
beskeder til lærerne på Aula.
Det oplever 43 procent af de lærere, der har besvaret den dugfriske undersøgelse om
Aula-tilfredshed, som udkom i går.
Undersøgelsen er gennemført af selskabet bag Aula, Kombit, og er blevet besvaret
af 27.000 mennesker. Størstedelen af dem er forældre, men blandt respondenterne
er der næsten 8.000 skolelærere,
godt 1.700 pædagoger fra skoler og knap 1.400 skoleledere, fremgår det af undersøgelsen.
I undersøgelsen svarer 10 procent
af lærerne, at de ”ofte” oplever en unødigt hård tone i beskeder fra forældre
til skolen, imens 33 procent oplever det ”nogle gange”.
Rina Ghanoum er én af de lærere, der har oplevet, at tonen på Aula kan være
hård.
”Tidligere har jeg gentagne gange stødt på udfordringer med Aula. Det har
efterladt mig med en ubehagelig klump i maven og en mangel på lyst til at
tjekke mine beskeder. Alt for ofte er jeg logget ind og har set beskeder, hvor
forældrene måske skulle have overvejet dem et øjeblik, før de blev sendt af
sted”, skriver hun i et opslag
i Facebook-gruppen ’For os der underviser på mellemtrinet”.
Her fortæller læreren, der arbejder på Engstrandskolen i Hvidovre også, hvordan
hun har valgt at håndtere problemet.
”For at undgå disse ubehagelige situationer har jeg valgt at prioritere en
tydelig og positiv kommunikation med forældrene. Dette indebærer, at jeg ved
årets første forældremøde informerer forældrene om, hvordan vores kommunikation
skal være”, skriver Rina Ghanoum.
Til mødet har hun fire opfordringer med til forældrene.
1. ”Del jeres bekymringer med mig”
Rina Ghanoums første opfordring til forældrene er, at de skal huske at dele
deres spørgsmål og bekymringer med læreren.
”Åbenhed og gennemsigtighed er nøgleord. Jeg vil løbende opdatere jer om,
hvad der sker i klassen, og jeg opfordrer jer til at dele jeres bekymringer og
spørgsmål med mig”, skriver Rina Ghanoum til forældrene.
”Jeg vil gerne undgå, at forældrenes utilfredshed hober sig op, fordi de
ikke tør komme til mig med det samme. Ellers kan man pludselig få en besked fra
nogle forældre, der er utilfredse med en masse ting og er klar til at flytte
skole, hvor man kan undre sig over, at de ikke har sagt det noget før”, siger
hun til Folkeskolen.
Når utilfredsheden får lov til at hobe sig op hos forældrene, kan der også
opstå myter om, hvad der foregår i klasserummet, og de kan sprede sig som ringe
i vandet.
”Så er det bedre, at vi har dialogen med det samme”, siger hun.
2. Respektér hinandens tid
Rina Ghanoums anden opfordring peger lidt i den modsatte retning af den første,
og er møntet på de forældre, der kan finde på at engagere sig lige lovlig meget
i debatten på platformen, forklarer hun.
”Hvis der er behov for en længere samtale, kan vi aftale et passende
tidspunkt for et telefonopkald eller et møde”, skriver læreren i sit facebook-opslag.
”Vi lærere kan jo godt modtage meget lange beskeder og beskrivelser omkring eleverne
på Aula”, siger Rina Ghanoum, der oplever, at den skriftlige kommunikation har
det med at udvikle sig til tidskrævende korrespondancer, hvor forældre og
lærere misforstår hinanden.
”Forældre og lærere misforstår ofte hinanden på skrift, og når jeg så
ringer forældrene op, så siger de ofte 'var det bare dét, vi snakkede om?'”,
forklarer læreren.
Hun understreger dog, at det også er et spørgsmål om temperament, om man er
til skrift eller samtale. Nogle af Rina Ghanoums kollegaer foretrækker modsat
hende at føre kommunikationen på skrift, fortæller hun.
3. Vær konstruktiv
”Konstruktiv kritik er velkommen, men lad os formulere den på en måde, der
fremmer løsninger og samarbejde frem for at skabe konflikt”.
Sådan lyder et af de vigtigste råd i forhold til at undgå konflikter. Ikke bare
mellem læreren og forældrene, men også forældrene imellem, forklarer Rina
Ghanoum.
”Det er vigtigt, at kritik ikke bliver personlig, men er en feedback, som
man kan arbejde med, og som har fokus på barnets bedste og ikke på læreren. Jeg
tror, at der er mange lærere, der har modtaget en sviner på Aula, og det er ret
ubehageligt”, siger hun.
4. Vær tålmodig
Det kan tage sin tid at håndtere forældrekommunikationen på Aula. Ikke mindst
fordi, at nogle af de henvendelser, som forældre kommer med, kræver enten research
eller omtanke fra lærerens side.
”Jeg har oplevet at modtage beskeder på alle tidspunkter i døgnet og i
weekender og ferier, og forældrene forventer indimellem at få svar med det
samme”, siger Rina Ghanoum.
Med opfordringen om at være tålmodig, forsøger hun at få klassens forældre
til at respektere, at hun ”har fri efter klokken 16, og er et menneske, der også
skal lave andet end at arbejde hele døgnet året rundt”, som hun siger.
Derfor lyder hendes påmindelse til forældrene,
”Vær opmærksom på, at ikke alle spørgsmål kan besvares med det samme. Jeg
vil gøre mit bedste for at give jer information hurtigt, men nogle situationer
kræver yderligere undersøgelse eller overvejelse”.
Besvarer ubehagelige beskeder med et opkald
Nogle beskeder tager ikke skade af at blive gentaget, og hvis budskabet om
den konstruktive tone ikke er trængt igennem til en forældre eller to under det
indledende forældremøde, er Rina Ghanoum ikke bange for at komme med en
påmindelse.
”Hvis nogle forældre sender mig beskeder skrevet i en ubehagelig tone,
ringer jeg dem op og minder dem om, at de gerne må undre sig og stille
spørgsmål, men at det skal foregå i en god tone, skriver Rina Ghanoum på facebook.
”Selvom det kan være grænseoverskridende, og tilløbet til disse opkald kan
være langt, vil jeg på ingen måde acceptere respektløse beskeder. Derfor kan
det være nødvendigt at tydeliggøre retningslinjerne for vores samarbejde igen”,
skriver læreren.
”I år har jeg ikke haft ondt i maven én eneste gang”
Rina Ghanoum indførte sin årlige forventningsafstemninger med forældrene,
da hun forrige år blev lærer for en 1.-klasse.
På det tidspunkt havde hun været lærer i ti år, og havde modtaget mange
beskeder fra forældre, der gav hende ondt i maven.
”Nu er det nok, tænkte jeg. Det er mit klasserum, og det er mig er skal
beslutte, hvordan kommunikationen med forældrene skal være. Især når eleverne
starter i indskolingen har forældrene brug for at vi som lærere giver dem nogle
pejlemærker for, hvordan vi vil have kommunikationen skal være. Ellers kommer
forældrene bare og fortæller os, hvordan de vil have det”, siger hun.
Og noget tyder på det tilgangen virker, fortæller Rina Ghanoum.
”I år har jeg ikke oplevet at have ondt i maven én eneste gang, inden jeg
åbnede Aula. Uanset, hvornår jeg åbner Aula er jeg tryg ved, at den tone, der bliver
skrevet i, er respektfuld, og at respekten går begge veje”, siger hun.
