”Silkeborg kommune har nu valgt, at Maria kan tage sin STU på Havredal Praktiske Uddannelse, da kommunen jo ikke har tilsvarende tilbud. Jeg kan kun ryste på hovedet over kommunen og dens sagsbehandling”, siger Lise Vilhelmsen, der er mor til den 18-årige STU-elev.
Nu får 18-årige Maria den ønskede STU-landbrugsuddannelse
Få dage efter, at Klagenævnet for Specialundervisning gav 18-årige Marie medhold i, at kommunens eget STU-tilbud ikke tilgodeser hendes behov, opfylder Silkeborg hendes ønske om en landbrugsuddannelse i Viborg Kommune. ”Hvad har denne sag ikke kostet økonomisk, samtidig med at den har været ved at knække et ungt menneske”, siger hendes mor, Lisa Vilhelmsen, hovedrystende.