Er undervisningsministeren enig i, at mange unge med særlige behov ikke får et relevant STU-tilbud, vil uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti vide.
Foto: Steen Brogaard
Dansk Folkeparti spørger ind til relevante tilbud til STU-elever ud fra en konkret sag
Undervisningsministeren skal svare på to spørgsmål om forskelsbehandling i uddannelsessystemet, som Dansk Folkeparti stiller ud fra en sag om en 18-årig pige, som er blevet henvist til kommunens eget STU-tilbud, selv om hun ønsker sig en landbrugsuddannelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mange unge med fysiske eller psykiske handicap oplever, at deres kommune ser bort fra deres uddannelsesønsker, når de skal på STU. Det fremgår af den nu to år gamle evaluering af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og problematikken er blevet beskrevet flere gange her på folkeskolen.dk.
Riisager: Kommuner bør kunne argumentere for deres valg af STU-institution
For en god måned siden fulgte DR trop med et indslag i tv-avisen og en artikel på dr.dk om 18-årige Maria fra Them ved Silkeborg. Hun har epilepsi, ADHD og indlæringsvanskeligheder og har derfor i hele sin skolegang gået i specialklasse eller -skole.
18-årig STU-elev kan ikke få opfyldt sin drøm om at arbejde i landbruget
I foråret 2018 besluttede kommunen, at Maria skulle igennem et afklaringsforløb for at vurdere, om hun er i målgruppen for STU. Hun vil gerne have en landbrugsuddannelse og fik derfor lov at gå i et år på den selvejende institution Havredal Praktiske Uddannelser, som ligger i Viborg Kommune. Det var en meget positiv oplevelse for Maria.
"Maria har udviklet sig meget på Havredal, både fagligt, men også socialt. Hun har ikke haft venner før, og det har hun fået på Havredal", fortæller hendes mor, Lisa Vilhelmsen, til DR.
Over 1.300 unge har ikke fået deres ønske opfyldt
Alligevel valgte Silkeborg Kommune efter afklaringsforløbet, at Maria skulle fortsætte på det kommunale tilbud, som ifølge hendes mor er præget af stillesiddende klasseundervisning, hvor hun på Havredal kan være mere aktiv og passe dyr.
Ministeren takker ung STU-forkæmper for værdifulde input
Efter knap halvanden måned på den nye skole blev Maria sygemeldt med stress, og hendes mor har anket kommunens beslutning til Klagenævnet for Specialundervisning.
Det er svært at sætte tal på, præcis hvor mange unge der ikke kan vælge deres egen STU-uddannelse, men i evalueringen fra 2017 svarer 21 procent af forældrene, at deres barn ikke fik det ønskede STU-tilbud. Med 6.239 unge på STU i 2017 svarer det til, at lidt over 1.300 ikke havde fået deres ønske opfyldt, skriver dr.dk.
Thulesen Dahl spørger ind til ministerens holdning
Kritikere har før peget på, at det er udtryk for forskelsbehandling, når unge på STU ikke kan få deres uddannelsesønske opfyldt, mens andre unge selv kan vælge, om de fx vil i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.
Arbejdsgruppe: Trods positiv evaluering bør områder af STU'en ses efter i sømmene
Den konkrete sag fra Silkeborg har nu fået uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen fra Dansk Folkeparti til at stille undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) to spørgsmål:
"Er ministeren enig i, at mange unge med særlige behov ikke får et relevant STU-tilbud, og hvilke initiativer vil ministeren tage på den baggrund, jævnfør DR's indslag om 'Unge med handicap forskelsbehandles i uddannelsessystemet' fra den 12. september 2019", vil uddannelsesordføreren vide.
Rosenkrantz-Theil forventer at drøfte STU inden årets udgang
Der er tale om et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, hvor et folketingsmedlem kan stille skriftlige spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Pernille Rosenkrantz-Theil skal svare inden for seks hverdage.
Du kan se Jens Henrik Thulesen Dahls spørgsmål via dette link:
