Når lærere undlader skældud, er det ikke det samme som at give lov til alt i en konfliktsky hensynsbetændelse.

Det siger Louise Klinge, der er forsker og medforfatter til bogen 'Skole uden Skældud' og blandt andet hjælper skoler med at mindske mængden af skældud.

Hun møder ofte en bekymring om, at det at være skældudfri er det samme som ikke at sætte grænser. Men sådan er det langt fra, forklarer hun.

Psykolog: Skældudfri skoler kan give lærere følelse af magtesløshed

”Læreren skal ofte insistere på noget, selvom et barn ikke har lyst - lige fra at boldspil skal foregå udenfor, at gulvet skal fejres, eller at der skal holdes et oplæg. Læreren insisterer venligt, og barnet vil ofte udtrykke dyb frustration - og det er ikke problematisk”, siger Louise Klinge.

Psykolog Rasmus Alenkær er en af dem, der har udtrykt bekymring for det skældudfrie 'koncept'. Han mener, at det kan føre til uhensigtsmæssige diskussioner om, hvorvidt læreren har brudt reglerne, hver gang en elev hævder, at der er blevet skældt ud.

Men ifølge Louise Klinge er der formentlig en god grund til, at en elev føler sig skældt ud.

”Ofte skyldes det, at børnene hører deres navne nævnt i et negativt tonefald mange gange hver dag, og det leder til oplevelsen af, at de voksne ikke kan lide dem".

"Dermed opstår der en ond cirkel, for det vanskeliggør, at de kan følge lærernes lederskab”, siger hun.

En skole kan aldrig blive helt skældudfri

Louise Klinge, der har forsket i skælduds betydning i mange år, definerer skældud som at udtrykke sig uvenligt uden hensyntagen til barnets perspektiv.

Skældud kan have meget negative konsekvenser for børn. Forskning viser, at elever, der bliver skældt ud i begyndelsen af skoleåret, ender med at have mere af den uhensigtsmæssige opførsel i slutningen af skolegangen.

Og de får samtidig en mere hånlig adfærd, bliver irritable og ender hurtigere i konflikter.

"Mange børn lever i dobbelt-negative miljøer. For det er dem, der har det sværest derhjemme, der ofte får mest skældud i skolen. Desværre lærer de børn, at den hårde og til tider nedværdigende tone fra de voksne er en legitim måde at tale på. Og de voksne bliver ikke klogere på, hvad der egentlig var årsagen til den uhensigtsmæssige dårlige opførsel. Det er en ond cirkel”, siger Louise Klinge.

Rammerne er ikke gode nok

Louise Klinge understreger, at skældud er en meget logisk og forståelig reaktion på de forhold, der gør sig gældende i mange undervisningsmiljøer.

Netop derfor er det uhensigtsmæssigt at stræbe efter at udelukke skældud fuldstændig, siger hun:

”En skole kan aldrig blive helt skældud-fri med de rammer, der er for lærere og elever lige nu", siger hun og påpeger, at undtagelsesvis skældud, hvor man bliver forskrækket eller frustreret, ikke er problemet.

”Problemet er, at mange børn får skældud flere gange om dagen både derhjemme og i skolen, fordi det er forventet og accepteret for voksne at reagere på den måde".

”Her er det kun de voksne, der kan tage ansvaret for at ændre relationens kvalitet og sikre, at alle børn er i tilstrækkeligt mange positive samspil med de voksne omkring sig hver dag, så børnene kan have et nervesystem i ro".

"Det er derfor, det er problematisk, at man fra politisk niveau lader for få voksne være sammen med for mange børn", lyder det fra Louise Klinge.

Uhensigtsmæssigt at tale om certificering

I 2021 meddelte lederen på Herskindskolen ved Skanderborg, at skolen ville være den første skældud-fri skole i Danmark.

Skolen havde indledt et samarbejde med forfatterne bag bogen Skole uden Skældud, herunder Louise Klinge, om at blive såkaldt ”proces-certificeret”. Altså at få hjælp og sparring til at blive skældud-fri.

I en artikel i Berlingske kunne man dog forleden læse, at skolen kæmper med projektet, blandt andet fordi de havde fundet ud af, at en skole uden skældud ikke er realistisk.

Louise Klinge fortæller, at hun og forskerkollegerne bag Skole uden Skældud-projektet for længe siden valgte at droppe at tale om ”proces-certificering”, og at hun vil slette ordet de steder, hvor det stadig dukker op på projektets hjemmeside.

Vil være Danmarks første certificeret skældudfri skole

”Det er uhensigtsmæssigt at tale om en certificering, fordi skældud bl.a. opstår, når mennesker bliver forskrækkede eller vrede".

"Meget skældud opstår pga. uhensigtsmæssige rammer både for børnene og de voksne, og det er i høj grad de rammer, vi i bogen 'Skole uden skældud' opfordrer til, at der arbejdes med. Så årsagerne til skældud mindskes”, siger Louise Klinge.

God ide at sige 'skældudfri' højt

Forskeren opfordrer dog stadig til, at man på skolen åbent ”vedtager” at arbejde for at få skældud ud af skolen.

Ved at sige det højt til elever, forældre og medarbejdere skaber man nemlig en kultur, hvor god undervisning ikke handler om at ‘have styr på børnene’, men om at understøtte engagement og børnenes udfoldelse, forklarer Louise Klinge.

”Nogle steder kan der godt ligge noget ansigtstab, hvis man som lærer står med en klasse, der virker kropumulig, og man ikke virker til at kunne 'kontrollere' eleverne. Men hvis lærerne er åbne om at sigte mod ingen skældud, så giver det plads til nye måder at bruge sin autoritet på, som ikke indebærer en uhensigtsmæssig stemning præget af frygt og negativitet”.

For eksempel bliver det også legitimt at sige undskyld, hvis man kommer til at råbe.

”Mange tror, at en undskyldning til eleverne er det samme som at vise svaghed og dermed bane vej for mere dårlig opførsel. Men forskning viser faktisk, at eleverne har enormt meget respekt for en lærer, der siger undskyld og dermed anerkender eleverne og deres følelser”, siger Louise Klinge.

Vær rolig, nysgerrig og hjælpsom

Drop den hårde tone - sådan kan det gøres

Tankevækkende bog, der handler om meget mere end ”skældud”. Den handler i højere grad om at være rolig, hjælpsom og nysgerrig. Venlighed avler venlighed.

Louise Klinge understreger igen og igen, at hendes forskning ikke skal ses som en løftet pegefinger.

”Lærere og pædagoger lykkes med deres opgave på trods. Der er så mange faktorer, der gør undervisning til en nogle gange alt for udfordrende opgave".

Et af de vigtigste veje til at undgå skældud er ifølge Louise Klinge at være rolig, nysgerrig og hjælpsom.

Noget, der kan være utrolig svært i en presset hverdag, men som kan gøre en stor forskel.

”Hvis en elev bliver ved med at kaste med en bold, så kan man hjælpe eleven med at ændre opførsel ved at sige: 'Jeg vil ikke have boldleg indenfor. Så du kan vælge at tage bolden i tasken eller give den til mig'".

Læs anmeldelsen af bogen 'Skole uden Skældud'.