Det begyndte egentlig med et kursus i relationskompetencer. Men et af kursets moduler - veje til mindre skældud - fangede viceskoleleder Rikke Wenneberg Pold på Herskindskolen så meget, at hun satte sig for at hendes skole skulle blive den første, som gennemfører certificeringsprocessen, der gør skolen skældudfri.

Nu kan skoler kan få papir på at være skældudfri

"Hos os har vi plads til alle, men vi har ikke plads til alt", siger hun. "Vi har dygtige og engagerede lærer og pædagoger, der allerede agerer meget relationskompetent, og vi oplever faktisk ikke megen skældud på skolen. Men når vi nu ved, hvad skældud gør ved både den, der skælder ud, den der bliver skældt ud og de andre, der hører på det, og vi ved, at der er alternativer, så øver vi os på at bruge disse alternativer".

På Rikke Wenneberg Polds skrivebord ligger et eksemplar af bogen 'Skole uden skældud' og der står tre eksemplarer mere i reolen bag hende. Tankerne i bøgerne finder hun efter eget udsagn "vildt inspirerende". Men egentlig synes hun bedst om at bruge udtrykket 'skæld mindre ud'.

"Ingen kan være eksemplariske hver gang, og vi holder ikke op med at skælde ud fra den ene dag til den anden", siger hun. "Men vi skælder mindre ud, når vi kender til alternativer. Og står vi alligevel i en situation, hvor der bliver skældt ud, så kan vi godt sige undskyld til børnene".

Det er forfatterne til bogen 'Skole uden skældud', som står for certificeringsprocessen, som skolen netop er startet på. Rikke Wenneberg Pold har jævnligt samtaler med Mette Thor Jørgensen, som er den ene af forfatterne, og sammen laver de planer for at inddrage elevråd og forældrebestyrelse i arbejdet. Derudover er det planen, at skolens lærere skal videofilmes af de to kolleger, der har fået rollen som 'vejvisere' og have positiv feedback på, hvordan de opbygger relationer til elever.

Skældud er magtmisbrug - og det hjælper ikke

Det er nemlig relationerne, der skal føre skolen frem til målet, fortæller Rikke Wenneberg Pold.

Her mener hun at hendes skole er godt på vej, selv om de kun lige startet på certificeringsprocessen.

"Vi er jo lidt et smørhul", siger hun om Herskindskolen. "Her er 14 lærere og 195 elever, og det betyder, at alle faktisk kender alle, og det er selvfølgelig et godt udgangspunkt for vores videre arbejde".

Det videre arbejde er blandt andet, at Mette Thor Jørgensen kommer og holder et oplæg om 'Veje til mindre skæld ud' for alle ansatte på Herskind Skole og Børnehus, som led i næste del af processen, hvor Børnehusets personale inddrages.

Det gør skældud ved hjernen

Ikke bare en ny pædagogisk dille

"Skældud kommer vi vel aldrig til at undgå helt, men med den her tilgang får vi en mulighed for at gå bagom og reflektere over det", siger Jette Liborius, som er lærernes tillidsrepræsentant, klasselærer i 1. klasse og musiklærer.

Hun har være lærer i tre årtier og efter eget udsagn set mange pædagogiske mange pædagogiske trends komme og gå og komme igen i en ny udgave. Men hun ser noget nyt i tilgangen til den skældudfri skole, som hun glæder sig til at arbejde med, ikke mindst videooptagelserne af undervisningen og feedbacken.

'Skældud' er blevet et skældsord

"Jeg vil gerne fokus på min måde at undervise på og det bliver spændende, at vi skal kigge på hinandens styrker inden for egne rækker", siger hun. "Det er også en anledning til, at vi kan arbejde mere sammen som lærerkolleger og til, at vi kan finde ud af noget mere om os selv personligt".

Hun underviser selv primært i de små klasser, og har ofte brug for at instruere og irettesætte eleverne. Det er der nogle af dem, som opfatter som skældud, fortæller hun.

"Så der er en pædagogisk opgave i at tale med børnene om, hvad skældud er. Det er ikke skældud at bede dem hænge jakken op, hvis de har glemt det, men nogen børn opfatter det sådan. Det skal vi så tage en snak om, for man skal selvfølgelig kunne komme med instrukser, og der skal også være plads at tale i et bestemt tonefald, hvis situationen kræver det", siger Jette Liborius.

Mindre skældud giver mere autenticitet

"For mig er det naturligt som skole at arbejde med at skælde mindre ud", fortæller Sigrid Holk Ihler, som er lærer på Herskindskolen og en af de to såkaldte vejvisere, der blandt andet skal stå for filme og give feedback til sine kolleger som et led i processen mod at blive certificeret skældudfri.

Den del er er ikke kommet i gang endnu, men tidligere på året har lærerne haft en workshop, hvor de blandt andet fortalte om en god lærerrelation, de selv har oplevet, da de gik skole - blandt andet med det formål at skabe refleksion over, hvordan de selv skaber gode relationer til deres elever.

Hvorfor er det relevant at fokusere på den professionelle relationskompetence?

"Nogle lærere tænker måske, at skældud er en metode, de kan bruge for at sætte sig igennem over for eleverne. Men jeg oplever, at mit arbejde bliver sjovere, når jeg møder eleverne med positivitet og respekt", siger hun.

"Reciprocitet (gensidighed, red.) er helt centralt. Det man giver ud, får man igen. Helt konkret bliver der mere larm, hvis man selv hæver stemmen. Og hvis man møder eleverne med tillid, opbygger man et tillidsforhold til dem".

Sigrid Holk Ihler føler på ingen måde at hendes autoritet bliver udfordret af, at hun ikke skælder ud, når elever eleverne handler uhensigtsmæssigt.

"Jeg sætter mig igennem med tydelige rammer og ved at have klare forventninger til mine elever", siger hun.

"Jeg prøver desuden at møde dem med nysgerrighed, også når der for eksempel er en elev, der sidder og klipper sit viskelæder i stykker i stedet for at lave sin danskopgave. Jeg prøver at tale med eleven om, hvorfor han eller hun gør det, for der er altid en grund til at barnet handler som det gør. Det kan være at det er uoverskueligt at gå gang. Så må vi sammen lave en konkret plan for, hvordan vi kommer videre, for det hjælper ikke hvis jeg vrisser 'stop nu med at klippe i det viskelæder'. Vi skal tale om, hvad eleven skal gøre i stedet for".

Anmeldelse: Skole uden skældud