Mange ordblinde ved ikke, hvad de kan bogligt. Derfor risikerer de at træffe indsnævrede valg, fordi de heller ikke er klar over, hvad de kan få af støtte.

Målrettet vejledning skal hjælpe ordblinde til at gennemføre deres ungdomsuddannelse

Ordblinde skal støttes bedre i overgangen til en ungdomsuddannelse. Det er målet med et nyt projekt, som vil udvikle et vejledningsmateriale til ordblinde i 7. til 10. klasse. Projektet vil også se på strukturelle hindringer fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om mange ordblinde elever begynder på en ungdomsuddannelse, dropper forholdsvis mange ud sammenlignet med andre unge. Derfor søsætter Københavns Professionshøjskole nu et nyt uddannelsesvejledningsprojekt, som skal støtte ordblinde elever i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

”Der findes ikke et vejledningsfagligt materiale målrettet ordblindes overgange mellem uddannelser. Det er blandt andet det, vi skal producere og afprøve. Vi vil klæde UU-vejlederne på til at vejlede præcis denne gruppe unge, så de understøtter deres uddannelsesvalg. Hovedformålet er, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse ved, at de lærer at mestre deres ordblindhed, og ved at vejledningen understøtter deres overgang til en ungdomsuddannelse”, fortæller videreuddannelsesleder Morten Bruun Petersen.

 Unge og forældre indgår aktivt

 Projektet er blevet til på initiativ af Kirsten Steffensen, som er teamleder for uddannelsesvejledningen i Ungecenter Frederiksberg.

”Vi laver brugerpaneler med unge, som løbende skal give os feedback på det vejledningsmateriale, vi udvikler”, fortæller Morten Bruun Petersen.

”Kirsten er selv ordblind og har i flere år forsøgt at gøre opmærksom på, at der mangler viden om, hvordan uddannelsesvejledere kan understøtte ordblinde i overgangen til en ungdomsuddannelse. Hun foreslog Egmont Fonden at lave et projekt. Fonden kunne se idéen og ville gerne have projektet forankret i en uddannelsesinstitution. Kirsten har taget en uddannelse i karrierevejledning hos os og spurgte derfor, om vi ville være med. Vi har også Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder med. Det er en stærk spiller på ordblindeområdet”, siger Morten Bruun Petersen.

Frederiksberg og Aalborg Kommuner deltager i projektet med hver fire skoler. Unge og forældre fra de to kommuner bliver en aktiv del af projektet.

”Vi laver brugerpaneler med unge, som løbende skal give os feedback på det, vi udvikler, og vi skal have forældres viden og indsigt i spil. Mange forældre bliver frustrerede, når deres ordblinde børn står overfor overgange og skift. Vi trækker deres indsigt ind i projektet, samtidig med at vi klæder forældrene på til at være en resurse for de unge”, siger Morten Bruun Petersen.

De strukturelle rammer skal være bedre

I dag følger de nødvendige hjælpemidler til ordblinde ikke automatisk med fra grundskolen, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Konsekvensen er, at de risikerer at komme bagud fra start, så også den del vil projektet inddrage.

”Rigtig mange ordblinde møder den første dag i gymnasiet uden at vide, hvilke hjælpemidler de skal have. De har hjælpemidler i folkeskolen, men de er ikke nødvendigvis bevidste om, hvordan deres computer er sat op til lige præcis dem, så de bliver kompenseret for deres ordblindhed. Vi vil understøtte, at de strukturelle rammer bliver bedre, så kontinuiteten i overgangen til en ungdomsuddannelse bliver skarpere”, siger Morten Bruun Petersen.

Ordblinde risikerer at indsnævre deres valg

Det er i det hele taget vigtigt, at unge lærer at mestre deres ordblindhed.

”Mange ved ikke, hvad de kan bogligt. Derfor risikerer de at træffe indsnævrede valg, fordi de heller ikke er klar over, hvad de kan få af støtte. Det skal vi have lagt ind i vejledningen, så vi klæder dem på til at vælge på et oplyst grundlag”, siger videreuddannelseslederen Københavns Professionshøjskole.

”Vi vil udvikle kompetenceforløb for lærere, og vi skal både have fat i UU-vejledere, klasselærere, skoleledere, læsevejledere, studievejledere, lærere og ledere på ungdomsuddannelser og forældre for at afdække, hvilke hindringer ordblinde møder i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Mange oplever, at de skal begynde forfra, fordi systemerne ikke arbejder godt nok sammen, og fordi man ikke går systematisk til værks med vejledningen”.

Projektet kører til og med 2027

Projektet kører fra august i år til december 2027 og støttes med 5,3 millioner kroner af Egmont Fonden. I første fase frem mod jul afdækker projektet viden på området. Det gælder både forskning med en læsefaglig og en vejledningsfaglig kerne.

”Vi interviewer også UU-vejledere, lærere, unge og deres forældre i de to deltagende kommuner”, fortæller Morten Bruun Petersen.

I fase to samarbejder projektet med Aalborg og Frederiksberg Kommuner om at udvikle vejledningsmateriale og kompetenceforløb.

”I det ene spor udvikler vi vejledningsmaterialet sammen med unge, UU-vejledere og de otte skoler i de to kommuner. I det andet spor ser vi på det strukturelle samarbejde om de unge og om overgangen til en ungdomsuddannelse: Hvordan klæder skolerne deres ordblinde elever på med strategier, hjælpemidler og kompetencer, så man sikrer, at der ikke går viden tabt i overgangen?”

Materialet skal ud at leve

I fase tre udvider projektet til flere skoler, og der kommer to nye test-kommuner med. Skolerne skal være med til at teste vejledningsmaterialet. Samtidig er Danmarks Evalueringsinstitut med til at evaluere og kvalitetssikre projektet, så materialet til sidst kan tilbydes til resten af landet.

”Vi bliver målt på, om vi lykkes med at få flere med ordblindhed til at blive i deres ungdomsuddannelse, fordi de kan se sig selv i det valg, de har truffet. Vi har derfor sikret os et tæt samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Enhed for Uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne og KL, så vi kan få materialet ud at leve i landets kommuner”, siger Morten Bruun Petersen.