Model 1: Inspireret af Sverige
Her skal eleven være i 15 dage på en matrikel, som ikke er en folkeskole. Det er en model, som ligner de svenske akutskoler. Tilbuddet skal give eleverne ekstra støtte og ressourcer for at hjælpe dem med at overkomme udfordringer.
Akutskolen skal ledes af en af kommunens nuværende skoleledere og driftens skal varetages af en afdelingsleder. Tilbuddet vurderes at koste omkring fem millioner kroner om året plus ekstra driftsomkostninger. Dertil skal lægges anlægsomkostningerne og transportudgifter til eleverne.
Model 2 - en akutklasse på en folkeskole i Odense
Her er tanken at placere et eleven i en særlig klasse på en af Odenses 32 folkeskoler. Tilbuddet minder om de hedengangne OBS-klasser og skal have en kapacitet på 7 elever svarende til en lærer og en pædagog og psykologer tilknyttet. Tilbuddet koste omkring 3,5 millioner kroner årligt, vurderer forvaltningen, som lægger op til, at hvis klassen ikke er fyldt op, skal kompetencerne indgå i andre forebyggende opgaver.
Model 3 - et kommunalt team
I den tredje model forbliver den pågældende elev på sin skole, men isoleres fra klassen og kammeraterne for at få støtte fra et særligt team i tre uger. Teamet hjælper skolen med at etablere et midlertidig tilbud til eleven i form af enkeltmandsundervisning og samarbejder med relevante aktører som forældre, klasseteamet, ledelsen, skolens psykolog og andre. Teamet består pædagoger, lærere eller inklusionsvejledere, en socialrådgiver, en psykolog og en familiebehandler.
Det vurderes at modellen vil kosten omkring 5,5 millioner kroner.
Kilde: Odense Kommune