Odense Kommune overvejer at oprette et skoletilbud til krænkende børn. Sådanne tilbud findes allerede i flere svenske kommuner. Denne artikel har tidligere været bragt i den svenske lærerforenings medie Vi Lärare.

I en gulpudset bygning nær den jødiske begravelsesplads tilbyder Gøteborg Kommune maksimalt syv elever ad gangen en frisk start i skolen.

"Alle elever har muligheden for at lykkes - det er op til voksenverdenen at tilpasse sig, så det fungerer. Vores opgave er at finde nøglen", siger koordinator og adfærdsekspert Fredrik Karlsson.

Akutskolen Elevator har eksisteret siden april 2019, men 2022 var det første år med fuld belægning på grund af pandemien. 

Elever skal sluses tilbage

Kommunen bruger omkring fire millioner svenske kroner om året på Elevator. I 2023 har den svenske regering som noget nyt afsat et tilskud særskilt til både nye akutskoler og de tre, som allerede findes. Ud over den i Gøteborg er der også tre i Stockholm.

Hensigten med Elevator er at sluse eleverne tilbage til deres gamle skole eller at finde en ny, måske et mindre sted. 

Årsagen til en placering på akutskolen er oftest, at eleven har saboteret undervisningsmiljøet gennem lang tid eller gjort sig skyldig i en alvorlig hændelse. 

En placering på akutskole er den næsthårdeste disciplinære sanktion i Sverige. Inden bortvisning fra skolen, og når eleven starter på Elevator, har personalet fire uger - 20 arbejdsdage - til rådighed. 

Odense

Odense Kommune vil se på at oprette skoletilbud til krænkende børn

"Vi starter med skemaplanlægning, hvor vi spørger eleven, hvilke fag han eller hun kan lide, hvad der er svært og hvorfor. Vi kortlægger elevens billede af skolen, for det er god information for hjemmeskolen, hvad der er fungerer og ikke fungerer. Håbet er, at det ikke skal gå galt igen, men at det bliver bedre, når de kommer tilbage", siger Paula Brusk Jahn, svensk- og engelsklærer.

Nøje udvalgt beliggenhed

Skolen er placeret i den gamle chefbolig på, hvad der tidligere var et fængselsområde. Lokaliteten er nøje udvalgt, væk fra de udsatte boligområder og uden skoler med udskoling i umiddelbar nærhed.  

I blidt malede rum tager tre lærere, en kurator og koordinatoren Fredrik Karlsson imod max syv elever ad gangen fra 6. til 9. klasse. Flertallet er drenge. 

Det lille klasselokale har flytbare moduler og afskærmninger, som lige nu helt skjuler en af de to elever, som i øjeblikket er placeret på akutskolen. 

"Det her er vores elever, de har ret til undervisning. Når de kommer til os, er det et nyt miljø og nye lærere. Og vi har en tro på, at der sker noget positivt med elever i løbet af den tid, de er her", siger Johanna Sundfeldt, som er uddannet lærer i samfundsfag, svensk og svensk som andetsprog. 

Med sig har børnene en plan fra hjemmeskolen, og de får undervisning af uddannede lærere i samtlige boglige fag. 

"Eleven skal følge skolens plan, men ofte har vi også også interne mål, for eksempel om nye strategier til at håndtere sit sociale miljø. Det kan både handle om undervisningsmiljøet og sociale strategier", siger Paula Brusk Jahn.

Daglig kontakt med forældre eller værge

Forældre/værger får en daglig sms om elevens fremskridt. For mange er det første gang, de hører noget positivt om deres barn. 

For lærerne udgør det et intensivt arbejde, og samme uge som de afslutter nogle elever, skal de påbegynde et nyt skoleliv for nogle andre. 

Og så er det lille lærerkollegium en fordel.

"Man kommer meget tæt på hinanden. Det er der en tryghed i, og vi er gode til at læse hinanden. Jeg ved næsten alt om, hvad Paula står for og har for værdier, og hvordan hun arbejder og hvorfor. Jeg lærer virkelig meget, og det samme gør jeg af kuratoren", siger Johanna Sundfeldt.

Når perioden udløber, evaluerer personalegruppen og eleven i fællesskab både planen og elevens indsats.  

- 20 dage lyder af lidt...

"Man når meget mere, end man tror. Vi er virkelig gode til hurtigt at indgå en alliance med eleverne, de mærker, at vi er her for at hjælpe og ikke for at dømme. Og de får mere ud af det  end bare faglige kundskaber, fordi vi kan sætte meget tid af, og det er meget intensivt", siger Paula Brusk Jahn.

Low arousal-tilgang

Endnu mere tid er ikke automatisk bedre, mener koordinator og adfærdsekspert Fredrik Karlsson.

"Så bliver det ikke en punktindsats. Næsten alle børn siger, når de stopper, at de gerne vil være her længere. Men sådan her er skolen ikke, og langt de fleste har mulighed for at lykkes i en almindelige skole, og så skal de også gå dér", siger han.

Skolehunden Semla gør ham opmærksom på, at det er tid til at hente frokost til personale og elever, præcis som hun plejer. 

Inden eleverne starter på Elevator gennemfører personalegruppen også en risikovurdering sammen med personale fra hjemmeskolen. For eksempel er det vigtigt, at børn fra rivaliserende bander ikke anbringes samtidig.

Teamet arbejder med en low arousal-tilgang – at forudse situationer og aldrig optrappe dem. Og hidtil har lærerne undgået hændelser med trudsler og vold. Samtlige ansatte har også gennemført Red Barnets traumeuddannelse.  

Elever med meget forskellige problematikker

Der kommer elever til Elevator fra alle dele af byen og fra alle socioøkonomiske grupper. 

"Med meget forskellige problemer. Men på en eller anden måde så oplever de ikke at have kontrol over deres situation på forskellige områder. Men har kan de begynde at lykkes, hvad enten det gælder de sociale kontakter eller skolearbejdet får de en følelse af kontrol tilbage. Som lærer for en hel klasse kan du måske nok fornemme, men du ved ikke rigtigt, hvor du skal sætte ind", siger Johanna Sundfeldt.

I løbet af 2022 kom og gik 46 elever.

"Alt tyder på, at der bliver flere i år", siger Fredrik Karlsson, inden han forsvinder med Semla.

Det sker, at elever kommer tilbage. 

"Vi skal hele tiden tænke på, at eleven skal tilbage til sin egen skole, og vi skal sikre os, at eleven holder kontakten med den gamle skole. Vi er ikke en isoleret periode, men en bro tilbage", siger Johanna Sundfeldt.

Store skoler er svære miljøer

Hvordan det går dem efter perioden på Elevator ved personalet sjældent noget om. En gang i mellem kommer der elever fra samme skole, og så er der mulighed for at spørge. 

"Vi har talt meget om det, hvad formålet skulle være med en tilbagemelding. Vi er ikke nået frem til noget", siger Paula Brusk Jahn.

Elevernes vanskeligheder varierer, men det er de samme vanskeligheder, der går igen på skolerne, eleverne kommer fra. 

"De store skoler er ekstremt svære miljøer for børn og voksne, og der er ikke så mange voksne, som der burde. Lærerne bliver syge, der mangler vikarer, og det skaber utryghed. Jo større klasser, skoler, flere børn - desto flere anbringelser på Elevator", siger Fredrik Karlsson.

Sværere at se hver enkelt elev

Formand for Sveriges Lärare Åsa Fahlén siger, at akutskolerne er en god løsning for elever, som ikke kan blive i almindelige klasser - og for deres lærere. 

"Men det vi ser nu, er at man skærer ned på elevstøtte, lærerstøtte, sundhedspleje. Lærene får flere børn i klassen og i gruppen. Muligheden for at opfange og se hver enkelt elever bliver mindre, og det går ud over de elever, der har størst behov. Antallet af elever, som har behov for akutskoler ville formentlig blive mindre med bedre bemanding og flere speciallærere i den almen skole", siger Åsa Fahlén.

De almindelige skole mangler ifølge Sveriges Lärare 12 milliarder i 2023, 16 milliarder i 2024, og på Elevator forbereder personalegruppen sig på at tage imod flere elever. 

Artiklen blev bragt i Vi Lärare den 3. oktober 2023. Oversættelse: Karen Ravn