15/12 kl. 11:40: Opdateret med en udtalelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ringe talforståelse, dårligt sprog for matematik og
manglende motivation for at lære.
Det er nogle af de største udfordringer hos eleverne, som
matematiklærer Lis Zacho og to andre fra en ministeriel ekspertgruppe på baggrund af interviews og spørgeskemaer skrev ned i en rapport i september sidste år til daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Ministeren havde nedsat
ekspertgruppen for at rette op på et nedadgående matematik-niveau hos eleverne. Et
fokus, der nu er blusset op på fuld kraft i kølvandet på de nedslående Pisa-resultater, som i sidste uge viste, at danske 15-årige aldrig har klaret sig så dårligt i matematik.
Den store matematikrapport var tilmed fyldt med konkrete anbefalinger til
politikerne, men den har aldrig fået noget liv, så vidt Lis Zacho ved:
”Det føles ærgerligt, at vi kan pege på løsninger, og at de så overhovedet ikke bliver sat i værk", siger Lis Zacho, der til daglig er matematiklærer- og vejleder på Lindevangskolen på Frederiksberg.
"Det er jo ikke tilfældigt, at vi lavede rapporten. Elevernes matematik-forståelse har været et problem i flere år, og
rapporten giver faktisk nogle indsigter, politikerne og ministeriet kunne tage
fat på”, fortæller hun.
Brugte næsten et år
Ekspertgruppens rapport indeholder beskrivelser af otte udfordringer, gruppen identificerede på baggrund af de interviews og spørgeskemasvar, der blev indsamlet over en periode på lige under et år.
Gruppen pegede desuden på 10 løsningsforslag, som
er konkret beskrevet og argumenteret for ud fra forskning på området.
Blandt udfordringerne peger Lis Zacho især på den store
faglige spredning og elevernes manglende motivation i matematiktimerne.
”Eleverne oplever matematik som irrelevant for deres videre
liv og hverdag. Det gør noget ved deres motivation. I eksempelvis
engelsk kan eleverne opbygge selvtillid, når de kan gennemføre en hel lektion
på sproget, og de øver det i fritiden. Sådan er det ikke på samme måde i
matematik, og det skal vi gøre noget ved”.
"Vi har glemt legen i matematikken"
Lis Zacho synes, at meget matematikundervisning bliver for
færdighedsbaseret og uden nok tid til fordybelse. Ikke mindst fordi det ofte er
test, som tager fokus, og som fører til ’teaching to the test’-undervisning,
som ikke for alvor sætter sig hos eleverne.
”Det sker blandt andet med digitale værktøjer, hvor eleverne
nærmest sidder og laver selvstudie på en hjemmeside. Dér kan de måske hakke sig
igennem 1000 opgaver, men måske er det bedre at lade dem løse 10, og så gøre
det helt anderledes. For vi ved fra forskningen, at det at løse basale opgaver
ikke nødvendigvis lagrer sig, hvis det ikke er meningsfyldt”.
"Vi spilder så mange gode undervisningstimer på at lave test", tilføjer hun.
I stedet er Lis Zacho selv begyndt at prøve at trække
virkeligheden ind i sin undervisning, netop for at arbejde med elevernes
motivation. Det gør hun blandt andet med forløb om klima eller madspild.
”Vi ved, at børnene hører en masse om klima i deres fritid,
og de går også op i det. Og der er jo masser af matematik i de hverdagsnære
emner. Brøker, procenter, fald og stigning i Co2-niveau og så videre. Vi har
glemt legen i matematikken, at det i virkeligheden er et kreativt fag”.
Alle burde skulle op i den mundtlig prøve
Det fører Lis Zacho til løsningerne. For hvis eleverne skal
finde matematik relevant, undersøgende og legende, så skal de også kunne
tale om matematik. Og det kan de ikke i særlig høj grad nu, lyder det i Ekspertgruppens
rapport.
Derfor er et af løsningsforslagene, at den mundtlige afgangsprøve i faget bør være obligatorisk.
”Den mundtlige prøve er fantastisk, fordi den giver mulighed
for at løse problemer inden for faget, og det kræver, at man kan tale ’sproget’.
En obligatorisk mundtlig prøve vil styrke fokus på mundtligheden i matematik,
som er så vigtig for at kunne udvikle sig”, forklarer Lis Zacho.
Skærpede og fokuserede læreplaner
Et andet af rapportens løsningsforslag er en gennemskrivning
af matematikkens læreplaner. Den skal være mere konkret og prioriteret, siger
Lis Zacho.
”For eksempel kunne der godt stå, at der skal være særligt
fokus på regnestrategier. For det er virkelig en udfordring for eleverne.
Både skærpede læreplaner og en mundtlig prøve ville skabe en mere fokuseret
undervisning”, siger Lis Zacho op uddyber:
”Jeg oplever, at vi ræser rundt i emner og opgavetyper. Så er
der den ene test, og så er der den anden, og så skal man lige klare et
luciaoptog eller lave en årsplan. Vi mangler dybdelæring i få, men prioriterede
ting”.
Matematiklæreren veksler selv mellem at have fokus på
talforståelse og regnestrategier i sin undervisning. Regnestrategier og
undersøgende problemløsning er vigtigt, siger hun, men det kræver en basal
talforståelse.
Og for begge udfordringer kræver det, at lærerne tænker mere
kreativt og varieret og undgår det instrumentelle, stillesiddende ’fabriksarbejde’.
”Børn i dag er anderledes end børn tidligere. De har ikke
nødvendigvis den store evne hjemmefra til at løse opgaver i hverdagen. Der
skal læreren finde på måder at træne den muskel på en spændende måde”.
Tilføjelse 15/12:
Adspurgt hvad planen er for ekspertgruppens anbefalinger og arbejdet med rapporten, oplyser børne- og undervisningsministeriet i en mail:
"Som
opfølgning på ekspertgruppens arbejde er der i første omgang igangsat
revidering af læreplaner for matematik på gymnasieområdet. Herudover bliver der
løbende tage højde for anbefalingerne i forbindelse med igangværende og
planlagte initiativer. Det gælder fx det løbende arbejde med
matematikvanskeligheder og indsatser ift. tal og algebra på grundskoleområdet.
Det forventes også, at anbefalingerne vil kunne kvalificere arbejdet med
matematik i regi af Fagfornyelsen på folkeskoleområdet.”
