Smedelærling Stine på 18 år fortalte, hvor meget det havde betydet, at lærerne på erhvervsskolen specifikt var gået efter at hjælpe hende med hendes talproblemer.

"Jeg fik at vide, at jeg skulle prøve, og at jeg ikke måtte give op. Jeg havde en drøm om at blive smed, men egentlig så jeg drømmen som umulig, fordi jeg havde så svært ved matematik", fortalte Stine på konferencen om talproblemer, der blev holdt på Den Sorte Diamant i København.

Stine har nu gennemført grundforløbet til smedeuddannelsen med karakteren 12 og er i skolepraktik.

Hun fortalte, at hun i folkeskolen altid fik at vide, at hun ikke kunne lære matematik, og at det var hårdt at blive opgivet. Stine oplevede, at læreren satte de gode elever forrest i klassen. Det var dem, han interesserede sig for. De fagligt svage elever sad bagerst i klassen og dem havde han givet op overfor.

Ny rapport: Talblindhed er en diagnose på linje med ordblindhed

Sådan fulgte flere historier om angst for matematik og dårlige oplevelser i skolen.

"Vi er stolte over at have fået sat talvanskeligheder på dagsordenen i Danmark", lød det fra arrangørerne ved indledningen af konferencen. At få anerkendt at der eksisterer talproblemer og matematikvanskeligheder.

Halvdelen er fastholdt i uddannelse

Svendborg Erhvervsskole har sammen med Center for Specialundervisning for Voksne i Svendborg (CSV) haft forsøgsundervisning med intensiv matematikundervisning til små hold af elever med særlige problemer i matematik. Undervisningsministeriet har støttet projektet med 600.000 kroner og forskere fra DPU har været tilknyttet.

Resultaterne viser, at det hjælper. Ud af 23 elever med talproblemer fordelt på tre hold gennemførte 16 elever, og 12 af dem er to år senere fastholdt i uddannelse.

Der er tale om elever, der har været angst overfor matematik og tal, ikke har vidst om de fik det rigtige antal penge retur, når de havde købt ind, og har følt sig handicappede i hverdagen.

Gentagelser og anerkendelse hjælper matematiksvage elever 

I forsøgsundervisningen er eleverne blevet undervist i små hold og altid af to lærere ad gangen. Undervisningen har blot varet i 30 timer over 10 uger.

Eleverne er visiteret til forsøgsundervisningen, man har sørget for at have god kontakt til eleverne, og der har været løbende evaluering på undervisningen fra start til slut.

Matematik er et vigtigt fag

Flere talte på konferencen om konsekvenserne af at have talproblemer - de personlige, samfundsmæssige og uddannelsesmæssige konsekvenser.

"Vi oplever, at en del elever falder fra på grund af matematikken. Vi har arbejdet meget med dysleksi men ikke med dyskalkuli. Tidligere tænkte vi - og sagde - at matematik skulle eleverne kunne, når de kom hos os. Matematik er et meget vigtigt fag på erhvervsuddannelserne, og nu synes vi, at andre skal vide, hvad der virker", sagde Bente Hye Nielsen, der er udviklingschef på Svendborg Erhvervsskole.

Hun fortalte, at unge med matematikproblemer ofte bliver vejledt til at søge maleruddannelsen, fordi mange vejledere mener, at dér bruger man kun lidt matematik. Det betyder, at der er en meget høj andel af elever med talproblemer på maleruddannelsen - hvor man i øvrigt bruger en hel del tal og udregninger.

Forskningsforsøg skal hjælpe unge med talproblemer

Talproblemer og dyskalkuli

Oplægsholderne talte om talproblemer, dyskalkuli, matematikvanskeligheder og talforståelse, men en egentlig definition blev ikke præsenteret.

Lektor i matematikkens didaktik ved Aarhus Universitet Uffe Thomas Jankvist sagde, at det er vigtigt at skelne mellem dyskalkuli, der er neurologisk betinget, og så matematikvanskeligheder, hvor man kan have problemer med matematisk begrebsdannelse, problemløsning, ræsonnement og bevisførelse.

Det samme understreger lektor på UC Sjælland og formand for DanSMa (foreningen Dansk Specialmatematik) Bent Lindhardt over for folkeskolen.dk.

"Vi tror ikke, at der er mere end omkring 1 procent af  befolkningen, der lider af dyskalkuli. Det er nærmest en demenslignende blokering, en manglende forbindelse i hjernen. Men så er der almene talproblemer, hvor nogle lærer langsomt og dertil kommer blokeringer over for tal og matematik. Nogle har dårlige oplevelser i faget matematik og oplever så i sådan en forsøgsundervisning, som der her er tale om, at de pludselig bliver set på en helt anden måde af deres lærer. Det er noget andet end dyskalkuli", forklarer Bent Lindhardt.

Øget selvværd

Bjørn er elev på Svendborg Erhvervsskole og fortalte på konferencen i København, at han altid har gået i specialklasse og er ordblind.

"Her har lærerne været gode til at skifte mellem opgaverne, og en kammerat har læst op for mig. Det har været dejligt at være sammen med de andre i klassen og ikke at være den dårligste til matematik", siger han.

"Og så har det været rigtig sjovt", understreger han.

Flere talte på konferencen om den mentale energi, der bliver frigivet, når eleverne ikke længere oplever at være dumme og uduelige til matematik. Om at få øget sit selvværd.

Nogle fremhævede, at mange lærere allerede gør en del af det, som bliver anbefalet efter denne forsøgsundervisning i Svendborg, og at man næppe får helt præcise værktøjer til, hvordan god matematikundervisning skal være, men at det er vigtigt altid at skærpe sin undervisning og fortsat udvikle den.

To lærere hele tiden

FVU-lærer Karin Jessen fra CSV Sydfyn og matematiklærer Per Horne fra Svendborg Erhvervsskole beskrev, hvordan de havde visiteret eleverne til matematikundervisningen. De havde testet eleverne, interviewet dem om deres matematikvanskeligheder og lært dem godt at kende. De havde spurgt til deres skoleforløb, fritid og om de havde en afgangsprøve i matematik. Halvdelen af de testede elever kom med i forsøget.

"Nogle elever var så dårlige til matematik, at det ikke var hensigtsmæssigt at begynde på kurset, andre så gode at de egentlig bare kunne sætte sig ned og lære den matematik, de har brug for", forklarede lærerne.

Det var friviligt for eleverne at deltage i den ekstra matematikundervisning, der lå efter skoletid. Men hvis eleverne havde sagt ja til at deltage, så var der mødepligt.

"For eleverne var det vigtigt, at der var en starttest og en sluttest, så de tydeligt kunne se, at de havde rykket sig. For os betyder testen mindre, vi kan godt se det", lød det videre fra de to lærere.

De fremhævede, at det var helt afgørende for projektet, at de hele tiden var to lærere i undervisningen, så de kunne tage udgangspunkt i de enkelte elever og deres udfordringer.

"Man bliver fagligt udfordret, når man deltager som lærer i sådan et projekt. Det er vigtigt, at man også skal reflektere over sin egen undervisning", sagde Per Horne.