Eleverne klarer sig godt, de består studentereksamen, og mange kommer bagefter ind på deres drømmeuddannelse, viser en evaluering af tre forsøg med særligt tilrettelagte gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom, som Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i februar 2012.

Aspergere klarer studentereksamen med succes

Senere viste en evaluering, at særligt tilrettelagte hf-forløb er et godt tilbud til en del af denne målgruppe

Ministeriet regner med et tilbud i hver region

På den baggrund har undervisningsminister Christine Antorini (S) fremsat et lovforslag, som vil gøre forsøgsordningen permanent fra næste skoleår.

I første omgang regner Undervisningsministeriet med, at der etableres op til fem gymnasieklasser og to hf-klasser svarende til mindst et tilbud i hver region. Ministeriet vil så løbende vurdere, om der er behov for at udvide antallet af godkendte udbydere.

Haarder: Loven tillader ikke treårig HF til handicappede

Der bliver tale om klasser med plads til 12 elever, som vil udløse taxametertilskud på linje med de øvrige elever og hf-kursister. Samtidig bliver der oprettet et såkaldt skyggetaxameter på op til 16 elever pr. klasse, som supplerer tilskuddet til undervisningen op, så det svarer til 28 elever pr. klasse. Det kommer altså ikke til at koste det konkrete gymnasium ekstra at køre med små klasser for den særlige målgruppe.

Samtlige gymnasier går ned i taxametertilskud

I stedet kommer samtlige gymnasier til at betale for ordningen, som i 2014 vil betyde en merudgift på to millioner kroner. Et beløb, som ventes at stige til 15,2 millioner kroner i 2017.

De penge vil Christine Antorini skaffe ved at reducere undervisningstaxameteret for samtlige gymnasier med 0,04 procent til næste år og med cirka 0,25 procent i 2017.

Det har vakt bekymring hos Gymnasieskolernes Lærerforening, som skriver i sit høringssvar, at udgiften bør tilføres uddannelsesinstitutionerne som en ekstra bevilling fremfor en omfordeling af de nuværende midler.

Det er Rådet for Gymnasiale Uddannelser, Gymnasieskolernes Rektorforening og Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen enige i.

Enhedslisten vil have nye penge på bordet

Den tråd tog Enhedslistens Rosa Lund op under Folketingets førstebehandling af lovforslaget.

"Det kan ikke være rigtigt, at der for at sikre et tilbud til gymnasieelever med særlige behov skal spares på gymnasiernes taxameter. Når man fjerner penge fra en gruppe elever for at sikre en anden gruppe elever, kommer det unægtelig til at gå ud over undervisningen", sagde Rosa Lund og opfordrede regeringen til at "bringe nye penge på bordet".

Den radikale Lotte Rod efterlyste, hvordan Enhedslisten vil finde de penge, og det fik Rosa Lund til at opfordre Christine Antorini til at kigge sit budget igennem for at se, om ikke der kan findes en pulje med uforbrugte midler et elndet sted.

Efterfølgende har Rosa Lund på skrift bedt Christine Antorini om uddybende at kommentere de tre høringssvar, som problematiserer, at pengene skal skaffes via en omfordeling.

Problem at nævne en bestemt gruppe i bemærkningerne

Danske Handicaporganisationer, DH, peger i sit høringssvar på det problematiske i, at lovforslaget opererer med formuleringen "elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne", men at der i bemærkningerne til lovforslaget henvises til elever med Aspergers Syndrom.

"Det er meget problematisk, at der generelt henvises til en konkret diagnose. Det skyldes for det første, at denne diagnose er omdiskuteret og forventes at udgå, så man i fremtiden vil betegne alle former for autisme for 'autisme'. For det andet kan henvisningen til en bestemt diagnose lukke for opmærksomheden på andre grupper med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, der også kan profitere af et særligt tilrettelagt forløb", skriver DH og nævner andre diagnoser inden for autismespektret, sindslidelse, cerebral parese, visser former for hjerneskade, udviklingsforstyrrelse og udviklingshæmning som eksempler.

Loven giver hjemmel til at etablere klasser for andre målgrupper.

"På sigt vil unge, der har andre diagnoser, kunne gennemføre en gymnasial uddannelse, hvis et forsøgsudviklingsarbejde viser, at det vil give mening", sagde Christine Antorini under førstebehandlingen,

Her var der bred opbakning til lovforslaget, der ventes vedtaget til december.

Kommune efterlyser ny forsøgsordning

Lovforslaget løser dog ikke alle problemer. Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Gymnasium har bedt om foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg for at fortælle om den særlige HF-klasse for velbegavede unge med autisme og/eller ADHD, som de etablerede for to år siden sammen med VUC Himmerland.

De har oprettet klassen, fordi transporttiden til en forsøgsordning er for lang til, at de unge ikke kan magte den. De unge opnår gode resultater, og kommunen vil gerne fortsætte tilbuddet. Men de har store vanskeligheder med at finde den rette finansieringsmodel, da der ikke er lovhjemmel til, at en kommune finansierer en ungdomsuddannelse.

Hidtil har Mariagerfjord Kommunen klaret det via bestemmelserne om revalidering, men de er ikke møntet på at finansiere en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Derfor efterlyser kommunen en forsøgsordning eller en dispensation, så den kan få lov til at betale de ekstra udgifter, der er forbundet med at undervise unge med særlige behov.

Børne- og undervisningsudvalget har bedt Christine Antorini om at kommentere henvendelsen fra Mariagerfjord.