Politikerne har lagt sig fast på, hvordan forsøgsordningerne med skolemad over de næste år kan se ud.

Og de planer får ros af landets førende skolemadsforsker Bent Egberg Mikkelsen, der er professor ved både Københavns Universitet og Lund Universitet i Sverige og forsker i grøn omstilling og skolemad.

Han glæder sig over, at politikerne har valgt en ”bred tilgang” til ordningen.

”Havde man lavet forsøget for 20-30 år siden, havde man sikkert kun kigget på, om det var sund og nærende mad og set det som den eneste fordel, at eleverne får et godt og ernæringsrigtigt måltid. Men der er en masse andre fordele", siger Bent Egberg Mikkelsen og forklarer: 

"Der er ’blødere’ fordele for trivslen, skolefællesskabet og sammenhængskraften. Det synes jeg, at politikerne har taget alvorligt”.

I aftalen skriver partierne konkret, at formålet med forsøget er ”at få flere erfaringer med forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og få mere viden om skolemads betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel”.

”Undgå passiv bespisning”

Hvis forsøget skal blive en succes, er det ifølge Bent Egberg Mikkelsen helt afgørende at have blik for andet end bare det, at eleverne skal have noget mad.

”Det nemmeste, man kan gøre, er at køre en bil med 50 flamingokasser ind hver dag og dele det ud til 50 elever. Det er det, jeg kalder passiv bespisning”, siger han.

I stedet bør skolerne ifølge professoren ”tage måltidet alvorligt” og skabe en ”måltidssituation”, der handler om mere end blot at give eleverne noget at spise. 

Ligesom man også forsøger at gøre det hjemme i familierne, påpeger Bent Egberg Mikkelsen.

”Folkeskolen har selvfølgelig et kundskabsmål, men også et mere alment dannende formål. Med til almen dannelse hører at kunne spise et måltid sammen. Det er vigtigt, at vi i en skolemadsordning har blik for, at det handler om langt mere end blot sund ernæring”, siger han.

Han uddyber:

”Lykkes man med pædagogisk at få noget maddannelse og læring ind i klasseværelset, forsøger at få skabt en ordentlig måltidssituation og generelt inddrager eleverne i processen, er der større chance for, at det bliver en succes. Og så forventer jeg, at man vil kunne måle nogle positive effekter, for eksempel på elevernes trivsel”, tilføjer Bent Egberg Mikkelsen.

Meget skal på plads, før skolerne er klar

Når det er sagt, er professoren dog også bekymret for tidsperspektivet i implementeringen af forsøget, der allerede begynder fra næste skoleår. Et skoleår, som man allerede er i fuld gang med at planlægge på skolerne.

”Skolerne skal både nå at søge om at komme med og inden da have aftaler på plads med madleverandører, ligesom der skal åbnes op for, at evalueringsfolk og andre kan komme rundt på skolerne og evaluere. De skal kunne interviewe elever, og det kræver grundig planlægning og godkendelse fra forældrene”, siger han og tilføjer:

”Alt i alt er der en helt masse praktik, der skal på plads, før en skole kan deltage. Jeg kan godt være angst for, at nogle skoler vil undlade at søge, fordi man ikke mener, at der er tid nok til det hele”, siger han.

Fornuftigt ikke at have hele skoler med

Bent Egberg Mikkelsen, det er kun afdelinger på skoler, der kan melde sig til. Giver det ikke et forkert billede af, hvordan en madskoleordning kan komme til at fungere, for der er immervæk forskel på at skulle have mad klar til 75 elever og ikke 750?

”Man kan i hvert fald sige, at på en helt almindelig gennemsnitsskole skal der noget af et regneark til, hvis 750 elever skal spise samtidig. Der skal man have gang i en større cirkulationsordning, lidt ligesom på en restaurant. Men det ville blive en stor logistisk udfordring at rulle det ud til hele skoler under forsøget, så dette er nok den bedste løsning i forsøgsperioden”.

Aftalepartierne har i alt skudt 854 millioner kroner i forsøget med skolemad, som løber fra næste skoleår og frem til 2028. 

Første år er der afsat 104 millioner på finansloven, mens der i de følgende tre år er afsat 150 millioner pr. år. Både folkeskoler og frie grundskoler kan søge om deltage.