Hver tirsdag og torsdag har eleverne i 6. klasse på Læringshuset i Hedehusene nær Roskilde travlt med at servere frokost for skolens øvrige elever i 4. – 9. klasse. Her sælger de alt fra kebab, pizzaslices, pastasalat og pasta med kødsovs. Især pastasalaten er populær, fordi eleverne selv kan vælge fyldet, der skal blandes i.

”Så står eleverne fra 6. klasse og tager imod bestillinger og blander for fuld skrue”, fortæller madkundskabslærer Kirsten Vestergaard Hansen, der er leder af skolens køkken, som skolen kalder for Foodlab.

Læringshuset er en af de skoler, som politikerne på Christiansborg kan besøge, hvis de ønsker konkrete erfaringer om potentialerne ved at indføre skolemad.  

Skolen kalder sig selv for en af landets førende skoler, der arbejder med projektbaseret læring, hvor undervisningen har til formål at være så virkelighedsnær som mulig ved at tage udgangspunkt i virkelige problemstillinger.

Det gælder også i madkundskab. Her har 6.-klasserne et fast kantineprojekt, hvor eleverne producerer, sælger og håndterer skolens frokostordning.

Mens der tidligere har været tre spor, er der i år to 6. klasser, og derfor sælges der kun skolemad de to dage om ugen, hvor klasserne har undervisning i madkundskab.

”Undervisningen bliver nogle gange delt op, så den ene del af klassen producerer maden, og den anden del har teoretisk undervisning. Vi har de fælles mål, som skal indfries”, siger Kirsten Vestergaard Hansen.

Eleverne er med til at komme med forslag til menuen, som kører en uge eller to ad gangen, som også skal balanceres med læringsmålene og krydres med sunde vaner.

”Jeg tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens ’madpakkehånd’ med de fem fingerregler. Den lærer eleverne at kende, så vi taler om, at et måltid skal opfylde de fem råd. Vi har mange etniciteter på skolen, så vi taler også om de forskellige madkulturer, og nogle gange tilpasser vi menuen til højtider eller begivenheder”, siger Kirsten Vestergaard Hansen.

Kirsten tager sig af oprydningen 

I løbet af undervisningen produceres maden, og så har de en turnusordning, hvor de på skift står for salg, anretning og servering af maden i kantinen.

Oprydning og opvasken tager Kirsten Vestergaard Hansen sig af, og hun har heldigvis glæde af en stor industriopvaskemaskine, så hun anslår, at det tager hende et kvarter per gang. 

Kirsten Vestergaard Hansen underviser alle skolens hold i madkundskab, og har derudover også timer i bl.a. idræt. 

”Jeg har ekstra forberedelsestid til den tid, jeg bruger på at bestille og modtage vare, og alt papirarbejdet med egenkontrol”, fortæller hun. 

Til skolemadsordningen i sig selv har hun 120 minutter om ugen, som dækker over håndteringen af varebestilling, temperaturmåling og egenkontrol, salg og oprydning i kantinen, besked i Aula om ugens menu. Inden for de 120 minutter skal Kirsten  Vestergaard Hansen også foretage specialrengøring af industrimaskiner og bordkanter.

Fordi de producerer mad til drift, er køkkenet delt op i undervisning og produktion. Udover standard køkken-øer har Foodlab’et et grovkøkken, maskine til opvask og for eksempel røremaskiner i industristørrelser, og kantinedelen har separat køledisk og kantinedisk.

Fødevarestyrelsen kontrollerer hygiejne og opbevaring af maden, som ved alle andre produktionskøkkener, og kantinen har en fin glad smiley.

”I 5. klasse har de almindelig undervisning i madkundskab, som afslutter med et hygiejnekursus, så de ved, hvad det betyder at lave mad til andre. Det kræver mere fokus på håndvask, og at de arbejder med handsker på. Jeg har udarbejdet en test i hygiejne, som de skal igennem”, siger Kirsten Vestergaard Hansen. 

Testen indeholder blandt andet en teoretisk prøve med en madopgave, som eleverne skal forklare, hvordan de vil løse.

Hvad er et sundt måltid

Fordi undervisningen har som omdrejningspunkt at levere mad til skolens andre elever, får eleverne både indsigt i den sunde mad og i kundeservice, fortæller madkundskabslæreren.

Og så lærer de også, hvordan de formidler til de andre elever om maden og at tage imod dem i kantinen.

”De går meget op i det, og i løbet af 6. klasse får de mere og mere øjnene op for det. De der vælger madkundskab som valgfag senere ved allerede, at måltidet skal gå op i højere enhed. At der også er økonomi i det”, siger Kirsten Vestergaard Hansen.

Madspild er også et generelt emne for undervisningen, hvor eleverne får indsigt i, hvad det betyder ikke at smide mad ud. Nogle dage producerer de endda pizzaslices med rester af for eksempel grøntsager eller fladbrød, fortæller hun.

Det sociale aspekt af skolens kantineordning er Kirsten Vestergaard Hansen ikke i tvivl om øger elevernes trivsel. For alle elever er der en social lighed i at spise samme ret til et fælles måltid, og for 6. klasse bag disken giver ansvaret for menuen, produktionen og servering en bred kontakt med hele skolen.

”Der får de hilst og talt med eleverne fra de andre årgange med en anden interaktion, hvor de lærer de andre at kende”, siger Kirsten Vestergaard Hansen.