Hvordan kan man organisere skolemadsordninger, og hvad er de positive effekter af dem?

Det skal en række skoler finde ud af over de næste fire år.

Partierne bag aftalen - regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF og de Radikale – er nu blevet enige om rammerne for forsøget.

De har lagt sig fast på, at skolerne kan afprøve én af fire forskellige organiseringer:

Alle fire modeller har overordnet til formål at undersøge, hvad skolemad betyder for elevernes ”læring, trivsel og sundhed”.

Det fremgår ikke, hvor mange skoler der kan få lov til at deltage, men det er besluttet, at både folkeskoler og frie grundskoler kan få lov til at deltage.

Som allerede annonceret er det ambitionen, at der både skal være ordninger med og uden forældrebetaling. 70 procent af ordningerne skal være gratis for elever og forældre, mens de resterende 30 procent bliver med en forældrebetaling på henholdsvis 15 og 25 kroner.

Partierne har også lagt sig fast på, at hvert måltid ca. skal koste 15 kroner pr. måltid at lave, og maden skal laves af ”friske og nærende danske råvarer”.

Der bliver mulighed for, at de skoler, der vælger at lave ordninger med forældrebetaling, kan vælge at lave differentieret indkomstafhængigt tilskud til familier med lav indkomst.

Kun afdelinger får mulighed for at afprøve skolemad

Kun meget små skoler med færre end 50 elever på hele skolen kan få tilskud til at lave en madordning for hele skolen. Alle andre skoler kan alene få tilskud til at lave en madordning for enten indskoling, mellemtrin eller udskoling.

Årsagen er, at det giver mulighed for at brede forsøget ud på flest mulige skoler, og ifølge partierne giver det også bedre mulighed for at sammenligne effekten med de af skolens klassetrin, der ikke er med i ordningen.

Partierne opfordrer til, at eleverne på de deltagende skoler spiser sammen i klassen, og det også er sammen med en voksen, og det gælder også de elever, der vælger at medbringe deres egen madpakke.

Partierne ser også gerne, at skolerne inddrager eleverne i både planlægningen, tilberedningen og anretningen af maden ”i det omfang det er muligt”.

For landets folkeskoler er det kommunen, der søger på skolernes vegne, mens de frie grundskoler selv udarbejder deres egen ansøgning. Skolerne får besked inden udgangen af indeværende skoleår, og de skal være klar til at gå i gang med deres ordning i løbet af 2025.

Hvis det er flere skoler, der ønsker at deltage, end der er mulighed for, vil skolerne blive udvalgt på baggrund af lodtrækning.

Der vil blive lavet en samlet evaluering af skolernes madordninger, men det er endnu ikke afgjort, hvem der skal foretage evalueringen, som skal lægge klar sidst i 2028.