"Diagnoser kan hjælpe med, at børn og unge får den hjælp og støtte, de har brug for. Men vi må aldrig ende et sted, hvor forældre skal jagte en diagnose til deres børn, for at de kan få den hjælp og støtte, de har ret til", skriver undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Tesfaye afviser at give kommuner en advarsel for at stille krav om diagnoser

Det er en ministeropgave at løfte pegefingeren, når nogle kommuner kræver en diagnose for at give støtte til elever, mener Liberal Alliance. Mattias Tesfaye svarer, at han har tillid til kommunerne, men partiet borer videre i sagen med et nyt spørgsmål til ministeren.

Offentliggjort Sidst opdateret

At få bevilget støtte i skolen forudsætter ikke en psykiatrisk diagnose. Det afhænger derimod af en vurdering af elevens særlige undervisningsmæssige behov. Alligevel viser rapporten ”Særlige behov i skolen”, som analyse- og forskningscentret Vive udgav i efteråret, at nogle kommuner stiller krav om en diagnose.

Det fik før jul undervisningsordfører Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance til at stille undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) en stribe spørgsmål om PPR. Blandt andet om han som minister har påmindet kommunerne om, at støttetildeling ikke forudsætter en psykiatrisk diagnose.

”Der står ikke noget i loven om, at støtte i skolen kræver en diagnose, så når det er praksis i nogle steder, går kommunerne imod det, lovgiverne vil. Derfor vil jeg have ministeren til at løfte pegefingeren”, lød det uddybede fra Helena Artmann Andresen til folkeskolen.dk/ppr.

Det har Mattias Tesfaye imidlertid ingen planer om.

”Jeg har tillid til, at kommunerne kender og overholder de gældende regler for tildeling af specialpædagogisk støtte”, skriver han i sit svar til ordføreren.

Forældre skal ikke jagte en diagnose

Mattias Tesfaye medgiver, at der i nogle af de undersøgte kommuner kan være et diagnosefokus i de pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), og at skolekonteksten ofte udelades.

Han henviser til et svar kort før jul på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, hvor Helena Artmann Andresen også spurte til, om han agter at sætte ind overfor kommuner, hvor elever skal have en diagnose for at få tildelt et støttetilbud.

”Diagnoser kan være afgørende for nogle børn og unge. De kan hjælpe med, at de får den hjælp og støtte, de har brug for. Men vi må aldrig ende et sted, hvor forældre skal jagte en diagnose til deres børn, for at de kan få den hjælp og støtte, de har ret til”, skriver ministeren i svaret på paragraf 20-spørgsmålet.

Det er vigtigt at huske, at Vives undersøgelse kun ser på en mindre gruppe kommuner, tilføjer han.

Der skal udarbejdes en PPV, hvis en skoleleder vurderer, at en elev har behov for specialundervisning. Den skal beskrive elevens kompetencer, og hvilken undervisning der tilgodeser hans eller hendes særlige behov.

”Det betyder, at tildeling af støtte til elever altid skal ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Og at den nødvendige støtte skal iværksættes, uanset om der foreligger en diagnose”, skriver Mattias Tesfaye til Helena Artmann Andresen.

Vil STUK tjekke op på kommunerne

Ministeren fortæller også, at ministeriet ifølge det ulovbestemte sektortilsyn kan undersøge, om der i en kommune er begået en ulovlighed af ikke uvæsentlig art. I praksis er opgaven uddelegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Helena Artmann Andresen (LA)

STUK har ikke sanktionsmuligheder over for kommunerne, men kan overlade en konkret sag til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, hvorvidt kommuner følger lovgivningen.

Det har fået Helena Artmann Andresen til at følge op med et nyt spørgsmål, hvor hun beder Mattias Tesfaye redegøre for, om STUK så vil udføre u-lovbestemte sektortilsyn i forbindelse med, at nogle kommuner har en praksis, som til en vis grad er organiseret på en måde, hvor nogle støttetilbud meget sjældent tildeles, medmindre der er en diagnosticeret problemstilling, selv om dette er i strid med gældende lovgivning.

Igen henviser hun til rapporten ”Særlige behov i skolen” fra Vive, som viser, at ifølge lærerne har omkring hver fjerde elev i folkeskolen har et særligt behov for støtte.

Det kan komme på tale at ændre reglerne

En ekspertgruppe er ved at se på reglerne på inklusions- og specialundervisningsområdet, fortæller Mattias Tesfaye I de aktuelle svar. Gruppens anbefalinger forventes klar i løbet af årets første kvartal, hvorefter forligskredsen bag loven om folkeskolen kan tage stilling til, om der er brug for at justere reglerne for henvisning til specialundervisning.

Det vil i praksis sige, om der skal ændres på den grænse, som siger, at en elev skal have behov for mindst ni timers støtte om ugen, før der er tale om specialundervisning. Det kan også komme på tale at ændre på reglerne for PPV’en og for sygeundervisning.

Derudover kommer der i løbet af foråret anbefalinger fra ministeriets Vidensenhed for udsatte børn og unge, Vibus, til, hvordan stat, kommuner og skoler bedre kan arbejde med, at elever med særlige behov får indsatser eller tilbud i regi af undervisningsområdet, der modsvarer deres behov.

”Der er således allerede iværksat en række indsatser, som sigter mod at løse den problemstilling, der spørges til”, skriver Mattias Tesfaye til Helena Artmann Andresen.

Rapporten fra Vive peger også på, at der kan være behov for kompetenceudvikling for PPR-medarbejderne. Til det siger Mattias Tesfaye, at der er afsat midler i aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram til, at PPR-medarbejderne i højere grad kan sparre direkte med lærere og pædagoger i klasserne.

”Hensigten er primært at udvikle det pædagogiske personales specialpædagogiske kompetencer, men det vil også give PPR-medarbejderne et bedre indblik i skolekonteksten”, noterer han.

Ingen præcise data for ventetid i PPR

Helena Artmann Andresen har også spurgt til den gennemsnitlige ventetid for udredning i PPR på tværs af kommunerne samt den gennemsnitlige ventetid i hver af landets 98 kommuner.

PPR-kontorerne indberetter ikke data på ventetider for udarbejdelse af en PPV, og der findes heller ikke systematisk indsamlet data for det. Men i 2023 spurgte Danmarks Evalueringsinstitut skole- og PPR-chefer til deres oplevelse af ventetider, hvor ventetid var defineret som tiden fra første aktivitet i en sag, til der foreligger en PPV.

”Hovedparten vurderede, at ventetiden var fem måneder eller mindre. Dette gjaldt for 62 procent af PPR-lederne og cirka 70 procent af skolelederne”, uddyber Mattias Tesfaye.

Han peger samtidig på, at ventetid ikke er en objektiv størrelse. For eksempel kan den tid, PPR og det pædagogiske personale bruger på at afprøve forskellige tiltag for eleven, blive betragtet som ventetid af forældrene.

PPR har i snit 3,4 årsværk pr. 1.000 børn

Helena Artmann Andresen har også bedt om at få oplyst antallet af medarbejdere i PPR i 2023, og hvordan udviklingen i antallet har været siden 2010.

Det har ministeriet ikke statistik for. I stedet henviser Mattias Tesfaye til en undersøgelse, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed udgav i oktober 2024. Her fremgår det, at der i snit er 3,4 PPR-årsværk pr. 1.000 børn. Det skal dog tages med et vist forbehold, da cirka PPR-lederne i halvdelen af de medvirkende kommuner har anvendt et skøn.

Derudover er analysen lavet på baggrund af besvarelser fra 80 kommuner, hvoraf to ikke har svaret på spørgsmålet om antal årsværk.

”Med disse forbehold in mente udgør antal PPR-årsværk for de 78 kommuner i analysen cirka 3.395”, svarer Mattias Tesfaye og tilføjer, at benchmarkingenheden ikke har tal for udviklingen i antallet af medarbejdere i fra 2010 til 2023.

Svar på faktuelle spørgsmål må vente

På Helena Artmann Andresens spørgsmål til udviklingen i antallet af grundskoleelever, der har fået tildelt en psykiatrisk diagnose i perioden 2010-2023 og hvor mange grundskoleelever, der fik tildelt en psykiatrisk diagnose i 2023, henviser Mattias Tesfaye til, at forekomsten af psykiatriske diagnoser opgøres af Sundhedsdatastyrelsen. Han kan derfor først besvare disse spørgsmål senere på måneden.

Undervisningsordføreren fra Liberal Alliance vil bruge svarene på de faktuelle spørgsmål om PPR til at komme med forslag til løsninger.

”Vi kan ikke være bekendt, at børn skal have en diagnose for at få hjælp i skolen. De skal ikke leve med et mærkat resten af livet, hvis de reelt ikke har en diagnose”, forklarede Helena Artmann Andresen til folkeskolen.dk/ppr om, hvorfor hun har stillet spørgsmålene.

Undervisningsministerens svar på Helena Artmann Andresens første spørgsmål

Undervisningsministerens svar på Helena Artmann Andresens andet spørgsmål

Undervisningsministerens svar på Helena Artmann Andresens tredje spørgsmål

Undervisningsministerens svar på Helena Artmann Andresens fjerde spørgsmål

Undervisningsministerens svar på Helena Artmann Andresens femte spørgsmål

Bilag til ministerens svar

Undervisningsministerens svar på Helena Artmann Andresens sjette spørgsmål

Helena Artmann Andresens nye spørgsmål til ministeren