Læreruddannelsen er allerede blevet reformeret fire gange på 20 år. Senest i 2013, og nu bliver den evalueret igen.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Jenny Maria Jørgensen er en af dem, der i sidste uge var inviteret til at debattere læreruddannelsens fremtid på Campus Carlsberg.

Professionshøjskolerne havde nemlig samlet alle de parter, der efter deres vurdering har indflydelse på læreruddannelsen, for at sikre en bedre forståelse af uddannelsen, inden den eventuelt skal ændres igen.

Rektorer: Læreruddannelsen må ikke blive et kludetæppe

Jenny Maria Jørgensen mener,  der er behov for at ændre på en række parametre, hvis læreruddannelsen skal forbedres:

"Der er virkelig behov for at sætte fokus på, at de lærerstuderende skal have mere praktik gennem uddannelsen. Konkret mener vi, at vi studerende skal i praktik på alle fire år på læreruddannelsen. Som det er nu får lærerstuderende 18 ugers praktik i alt. Praktikken skal være længere, end den er nu. Ideelt mellem 22 og 24 uger i alt er det, vi tilstræber".

Ét af de emner, der var på dagsordenen til mødet på læreruddannelsen var vigtigheden af, at lærerstudiet minder mere om den virkelighed, der er ude på landets folkeskoler.

Nanas første år: »Det har været en ilddåb« 

"Der er behov for et øget fokus på praksistilknytning. Lærerstudiet og folkeskolen kan let blive to forskellige verdener. Jeg mener det er vigtigt at få koblet læreruddannelsen og folkeskolen endnu tættere på hinanden. Jeg tror, både lærerstuderende og undervisere på skolerne lærer rigtig meget ved at være i tæt kontakt med hinanden. Vi skal koble de ting, vi lærer i undervisningslokalet med den virkelighed, vi møder i folkeskolen, og som vi skal kunne tackle som kommende lærere. Det vil hæve niveauet, at vi ikke kun laver fiktive undervisningsforløb, men at vi tager udgangspunkt i en konkret klasse og gruppe af elever, som vi tilrettelægger undervisning til", siger Jenny Maria Jørgensen.

Hun peger på, at der er også er behov for mere dialog om lærerjobbet på uddannelsen, for det kan hjælpe nye lærere med ikke at ende i det såkaldte praksischok:

"Det jeg rigtig gerne vil er at skabe et rum, hvor der er en god og dyb dialog omkring den praksis, vi skal ud i. Vi skal kunne drøfte de problemstillinger, vi står i som lærer. Hvordan agerer man som ny lærer i klasseværelset. Man skal belyse det gennem caseeksempler. Trække forskning og litteratur ind. Og trække erfaringer ind fra praktikken. Det er vigtigt, når vi kommer ud som lærer, at vi kan tale om de her udfordringer, og ikke mindst at vi er vant til at tale om det". 

Kronik: Praksischok eller start på en livslang lærerkarriere 

Bryd Almen dannelse (KLM) op

På læreruddannelsen hedder en af de obligatoriske fag almen dannelse (KLM), hvor de tre bogstaver står for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Jenny Maria Jørgensen mener, at faget bør ændres:

"Faget skal have skolen som udgangspunkt, ikke kristendom. KLM-faget skal være større og mere velfungerende og velsmurt, end det er nu. Jeg synes ikke, at vi som lærerstuderende skal undervises i kristendom og læse Biblen. Skolen og skolens formål skal være omdrejningspunkt. Og der mener jeg helt konkret, at vi skal tænke ind i faget, hvad er skolens formål. Hvad betyder det, når vi kigger på skolens formålsparagraf, hvad betyder åndsfrihed og demokrati. Hvad er vores forståelser af skole, hvordan er skolen blevet til og udviklet sig over tid. Vi skal ikke sidde og læse bibelske tekster". 

Forligskredsen skruer op for almen dannelse (KLM) i læreruddannelsen  

For mange aktører, der ikke får talt sammen

Den største udfordring for læreruddannelsen er, at de aktører, der har indflydelse på den, alt for sjældent får sat sig sammen til dialog, mener Jenny Maria Jørgensen.

"Mange synes, at læreruddannelsen er væsentlig for at løse de udfordringer, vi står med i folkeskolen. Der er et krydspres fra alle mulige sider på læreruddannelsen, og den bliver ændret hele tiden, hvilket betyder, at der knap nok når at komme ro på, før vi står og skal lave det hele om igen. Det er vigtigt, at få ro på efter evalueringen og får lavet de ændringer, der skal til". 

"Vi skal tage en god dialog om, hvad skal man nå på den her læreruddannelse, som tager fire år. Hvad skal der til for, at læreren er klar til det, de står overfor og så de kan blive i professionen", siger hun.  

Undervisningsministeren vil have læreruddannelsen ændret igen 

Det skal absolut ikke være en universitetsuddannelse

"Jeg mener ikke, at det skal være en universitetsuddannelse, den ligger godt på professionshøjskolerne, der giver et rigtig godt afsæt for at koble teori og praksis. Jeg mener, at vi lykkes med det langt hen ad vejen. Jeg tror ikke, at vi bliver dygtigere lærere af, at vi læser på en anden matrikel", siger Jenny Maria Jørgensen og understreger at det vigtigste for kvaliteten, er at indholdet er på plads. Hvor uddannelsen finder sted har ikke noget med kvaliteten at gøre.