Op til hver fjerde nye lærer overvejer at droppe lærerfaget, og 40 procent fortæller, at de er meget udfordret og har svært ved at finde fodfæste. De oplever ikke at kunne mestre de praktiske situationer, de forventes at kunne klare. Nogle af de nye lærere taler om, at læreruddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har klædt dem på med færdigheder og viden, og de taler om et gab mellem den teoretiske viden fra uddannelsen og den konkrete praksis i skolen.

De nye lærere skal være i stand til at teoretisere over egen praksis, hvis de dels skal have en god karrierestart, dels skal trives og udvikle sig gennem deres lærerkarriere. De nyuddannede lærere har i den forandrende og komplekse folkeskole brug for løbende kvalificering af deres forståelse af praksis og af deres refleksionsevner, blandt andet for at kunne tage kvalificerede beslutninger i samarbejde med kolleger. Et centralt aspekt ved professionel udvikling hos lærerne er at kunne opretholde en kontinuerlig refleksion, når de møder udfordringer - og det uanset niveau af professionel erfaring.

Hvordan og hvor arbejder de nye lærere med kvalificering af deres refleksionsevne, når man ikke kan undervise i praksissituationer? Praksissituationer er jo unikke og uforudsigelige.

Et forsknings- og udviklingsprojekt, »Lærerstart og fodfæste i et livslangt karriereforløb«, er i gang med at undersøge forhold vedrørende lærerstartsordninger og deres betydning for nye lærere.

Et fund i projektet er, at lærerstartsordninger giver strukturerede muligheder for nyuddannede lærere at lære i og af praksis, og dermed understøttes de til fortsat professionel udvikling. Det er også tydeligt, at et centralt element i lærerstartsordningen er vejledning af en mentor, der blandt andet rammesætter refleksionsrum for den nye lærer.

Lærer: "Otte uger inde i drømmejobbet kollapser jeg af stress"

I praktikperioderne i læreruddannelsen vurderes studerendes evne til refleksion og teori-praksis-koblinger. Er de i stand til at reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, og evner de at analysere problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og tilegnede færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis? En praktikvejleder hjælper dem ved at understøtte deres refleksions- og analysearbejde.

Ifølge bekendtgørelsen 2013 om læreruddannelsen skal praktikken styrkes, og intentionen er, at kommunerne sikrer uddannede praktikvejledere i skolerne. Dog viser Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse fra 2012, at kun seks procent af praktiklærerne har en praktiklæreruddannelse, og at kun 16 procent af praktiklærerne tager et praktikkursus. Vores umiddelbare indtryk er, at det ikke har ændret sig væsentligt.

Hvilken betydning kan erfaringer fra et praksisorienteret refleksionsrum få, når den studerende er ny lærer, indgår i et lærerteam og er en del af et professionelt læringsfællesskab på en skole?

De nye lærere kan blive overladt alene med deres teoretisering over praksis, og deres analyser kan forblive praksisorienteret. Det kan føre til, at de oplever forskel på ideal og realitet, og det kan være frustrerende, og den nye lærer mister modet. For lærere vil der altid være specifikke situationer, som kræver analytisk evne for at kunne tage begrundede beslutninger og udvise dømmekraft. Den analytiske evne kan udvikles dels gennem udfordring af egne forestillinger og forståelser af undervisning og lærervirksomhed, dels gennem mulighed for at kunne iagttage og perspektivere egne handlinger.

Hvis den nye lærer fra sit lærerstudium har mødt uddannede praktiklærere og senere havner på en skole med en fællesskabsskabende kultur, professionelle læringsfællesskaber, understøttende ledelse og lærerstartsordninger, kan det blive afsæt for en lovende karriere inden for folkeskolen. Men hvis ikke, er der sandsynlighed for, at hver fjerde nye lærer ikke finder fodfæste.

International forskning viser, at en formaliseret og struktureret lærerstartsordning med forskellige elementer understøtter nye læreres faglige, sociale og personlige udvikling, og ordningen har betydning for de nye læreres motivation og engagement. Mentorer og især uddannede mentorer har ligeledes stor betydning for de nye læreres fortsatte refleksioner over praksis og elevers læring.

Forskningsprojektet »Lærerstart og fodfæste i et livslangt karriereforløb« viser, at vejledning og støtte til nyansatte lærere i en dansk skolekontekst står svagt. Det virker mere eller mindre tilfældigt, om skoler og kommuner har lærerstartsordninger. En survey viser, at 83 procent af de nye lærere i 2016 oplevede mangel på struktur og plan for deres start som lærere.

Op til 50 procent af de nye lærere har en form for lærerstartsordning, som dog varierer voldsomt i omfang. En forsvindende lille del af de nye lærere har en mentor. Den gruppe, som har en mentor tilknyttet, føler sig støttet i de udfordrende arbejdsopgaver, og et signifikant fund er, at nye lærere med uddannede mentorer oplever større støtte i deres udvikling af praksis.

Lærere skal som andre professioner være i stand til at udvikle og forandre deres praksis. At være lærer er livslang læring. Det er et grundvilkår. Læreren er ansvarlig for elevernes læring, men også for sin egen professionelle udvikling gennem lærerkarrieren.

Hvis de nye lærere ikke har fået en god professionsvejledning gennem praktikvejledning og lærerstartsordninger, kan de få svært ved at finde fodfæste. Starten på en livslang karriere inden for lærerprofessionen er udfordret.