"Vi må aldrig ende et sted, hvor forældre skal jagte en diagnose til deres børn, for at de kan få den hjælp og støtte, de har ret til". 

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et såkaldt paragraf 20-svar i begyndelsen af året. 

Men set fra professor, overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense Niels Bilenbergs stol, så er det præcis, sådan det er i dag. 

”Situationen med forældre er vendt på hovedet. I dag er den sværeste samtale, når man skal sige, at et barn ikke har en diagnose. For et par årtier siden var forældre kede af, at deres barn fik en diagnose. Nu bliver de vrede, hvis de ikke får det”.

"På grund af begrænsede resurser er det i mange kommuner kun børn, der har diagnoser, der kan få hjælp. Derfor bliver forældre og elever frustrerede og insisterende på at få en diagnose”, siger han.

Diagnoser på vildveje

"Vi er nødt til at få skilt kategorierne sygdom og mistrivsel ad"

Når han sammenligner de børn, han ser i dag, med dem han så for 10-15 år siden, så er mange i dag mindre belastet af alvorlige psykiske symptomer. 

Derfor generer det ham, at antallet af børn og unge med diagnoser alligevel stiger så voldsomt. 

”Der står ingen steder, at der kræves en diagnose for at få støtte i skolen. Det er kommunerne, der vælger at administrere sådan. Det er en glidebane, hvor diagnoserne sidder løsere, fordi vi ved, de kun får hjælp, hvis de får en diagnose”, siger han.

Overlægen understreger, at det store behov for diagnoser har samfundsmæssige omkostninger. 

”Børne- og ungdomspsykiatrien bliver oversvømmet af børn i mistrivsel. Det gør, at vi ikke har resurser til at hjælpe dem, der har det rigtigt svært. Mistrivsel er ikke lig med diagnoser. Mistrivslen skal adresseres dér, hvor børnene lever deres liv – i skole og institutioner”, siger han.

”Hvis det er meningen, vi skal leve op til henvisningspresset, så har vi slet ikke nok hænder. Det er helt vildt, hvad der sker. Det er helt surrealistisk, hvilken udvikling børne- og ungdomspsykiatrien har været igennem”.

Minister: Kommuner kender deres ansvar

Diagnoser

Markant stigning i antal skole­børn, der får en psykiatrisk diagnose

Niels Bilenberg er ikke alene med oplevelsen. Rapporten ”Særlige behov i skolen”, som analyse- og forskningscentret Vive udgav i efteråret, viser netop, at nogle kommuner stiller krav om en diagnose for at få hjælp.

Det har fået Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann Andresen til at spørge undervisningsministeren, om han er klar til at løfte pegefingeren og minde kommunerne om, at støtte i skolen ikke kræver en psykiatrisk diagnose. 

Ministeren har svaret, at han har tillid til, at kommunerne ”kender og overholder regler for tildeling af specialpædagogisk støtte”.

”Diagnoser kan være afgørende for nogle børn og unge. De kan hjælpe med, at de får den hjælp og støtte, de har brug for. Men vi må aldrig ende et sted, hvor forældre skal jagte en diagnose til deres børn, for at de kan få den hjælp og støtte, de har ret til”, lyder det fra Mattias Tesfaye.

Overlæge: Stop diagnoseadministration

Niels Bilenberg ville ønske, at ministeren var mere klar i mælet.

”Det skal være slut med, at kun en diagnose åbner for adgang til hjælp og støtte. Samfundet skal være bedre til at rumme forskellighed. Den væsentligste årsag til den tsunami af diagnoser er, at børn skal have en diagnose for at få hjælp”, siger han og håber, at den nye 10 års plan for psykiatrien kan levere løsninger på udfordringerne.

”En væsentlig del er, at alle 98 kommuner skal have et lettilgængeligt tilbud til dem, som ikke hører til i psykiatrien”, siger han.

Hvis der ikke sker en forandring, vil der være mange børn og unge, som ikke får den hjælp, de behøver, og måske også nogle som på forkert grundlag kommer til at kæmpe senere i livet med deres diagnose fra barndommen.

”Diagnoser kan ikke bare lige fjernes, så hvis man får en diagnose på et lidt tyndt grundlag for at få hjælp, så er der noget, der følger med. Så kan man opleve, at det bliver svært for eksempel at komme i militæret eller blive politimand. Måske kan man opleve, at forsikringer bliver dyrere". 

"Diagnoser står i systemet, og de er ikke lige til at slette”, forklarer han.