Kommunal økonomi

"Vi har forstået den del af budskabet på rådhuset. Det skal vi ikke overbevises om", siger Peter Rahbæk Juel.

Borgmester: Som det ser ud nu, kan skolens ideal ikke lade sig gøre

På fire borgermøder har borgmesteren lyttet til lærere og forældres input til Odenses folkeskoler. Her er særligt ét ord gået igen. Borgmesteren lover, at han og resten af rådhuset har forstået budskabet.  

Offentliggjort Sidst opdateret

”Det ideal jeg og mange andre har for skolen om, at vi mødes på tværs af baggrunde kan ikke lade sig gøre, som det ser ud nu”.

Sådan lød det fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), da han 2. maj åbnede et borgermøde på Skt. Klemensskolen syd for Odense by. 

I marts meldte borgmesteren ud, at folkeskolen vil være hans vigtigste prioritet i den kommende tid. 

Det har blandt andet udmøntet sig i, at han har brugt fire aftener på fire forskellige skoler for at høre læreres og forældres input til en bedre folkeskole ved borgermøder, som har han afholdt i samarbejde med blandt andet Odense Lærerforening.

Udgangspunktet er de største udfordringer

For det er tid, der er godt givet ud, mener Peter Rahbæk Juel. For ”vi bliver klogere, når vi laver politik med ørerne”, som han siger.

”Vi har taget udgangspunkt i det, vi ser som de tre største udfordringer: nemlig inklusion, rekruttering og fastholdelse af personale og forældresamarbejdet”, fortæller han. 

Omkring 60 forældre, lærere og pædagoger var mødt op til borgermøde på Skt. Klemensskolen, da der skulle diskuteres prioriteringer i folkeskolen.

De tre udfordringer er udvalgt af arrangørerne af borgermøderne, som udover borgmesteren er lokalafdelingerne for Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Lærerstuderendes Landskreds.

”Nu vil vi holde inputtet sammen med det, vi har fra diverse eksperter og gøre det til grundlaget for, at vi kan træffe nogle politiske beslutninger – eventuelt i forbindelse med budgetprocessen, hvor vi jo skal forholde os til den økonomiske del”, fortæller borgmesteren, som i slutningen af april også var medafsender til et åbent brev med et klart budskab til landspolitikerne.

Hvis ikke Christiansborg snart tilfører skolerne økonomisk hjælp, så er "folkeskolens fremtid på spil", lød det markante opråb i brevet.  

"Vi har forstået den del af budskabet på rådhuset"

At økonomi er noget, der også optager skolernes ansatte og elevernes forældre, kunne man konstatere ved at deltage i et af de fire borgermøder. 

Folkeskolens udsendte var til stede ved borgermødet på Skt. Klemensskolen, som det næstsidste af de fire borgermøder. Her blev ordet "resurser" nævnt over 60 gange i løbet af mødets to timer - svarende til omkring én gang hvert andet minut. 

Peter Rahbæk Juel forstår godt, at det fyldte meget på borgermødet, men han understreger samtidig, at der også er nogle væsentlige samtaler om folkeskolen, som hverken handler eller skal handle om økonomi.

”Jeg er grundlæggende enig med de mange, der på møderne har givet udtryk for, at der skal flere penge ind i skolen. Når jeg alligevel indimellem har prøvet at sætte den diskussion på timeout, er det fordi, at vi har forstået den del af budskabet på rådhuset. Det skal vi ikke overbevises om. Men der er også en vigtig kvalitativ diskussion – hvad skal pengene bruges til?”, siger Peter Rahbæk Juel efterfølgende til Folkeskolen.

Skolerne bør også kigge lidt indad

Selv er han ikke i tvivl: Der skal skabes gode fællesskaber, mener han.

Deltagerne på borgermødet blev mødt af denne hilsen.

”Det er det, vi grundlæggende skal lykkes med i skolen. Det er forskelligt fra skole til skole, hvilken pædagogisk tilgang de har til at få skabt de gode fællesskaber. Resurser er en del af forskellen, men ikke hele forskellen”, siger borgmesteren. 

”De gode fællesskaber kræver både bedre inklusion, og at flere forældre føler ejerskab til fællesskabet. Skolerne må også kigge lidt indad. Hvis de gang på gang oplever, at forældrene ikke kommer til fællesarrangementer, må de jo overveje, om det er det rigtige, de inviterer til”, siger Peter Rahbæk Juel.

Lokal lærerformand: Politikere bliver mere lydhøre

Formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm er meget glad for de fire borgermøder, på trods at hun ikke rigtig har hørt noget, hun ikke vidste i forvejen.

”Det er en god form”, siger hun. ”Jeg er sikker på, at det, at så mange har været engageret i debatten, gør vores politikere lydhøre overfor skolens behov, som også er økonomisk - det kommer man ikke udenom". 

"Pilen peger på, at der skal tilføres flere midler, og mit mål er at skabe et godt fundament for det videre samarbejde med kommunen”, siger hun og tilføjer, at kommunen har nedlagt 40 lærerstillinger de seneste to år. 

"Så flere midler vil være meget velkomne", kommer det fra den lokale lærerformand.