Skoleaftalen
Der er gode muligheder for lokalt at prioritere, hvordan man vil bruge de resurser, der er i skolen ud over de almindelige fagtimer, fremhævede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ved præsentationen af folkeskoleaftalen for en måned siden. Men ifølge Enhedslisten bliver det i høj grad et valg mellem at skære i kvaliteten i undervisningen eller i fritidspædagogikken.
Mette Schmidt
Tesfaye bekræfter: Hvis staten skulle finansiere alt i skoleaftalen, mangler der én milliard
"Vi synes jo, frihed til skolerne er en rigtig god ide. Men det er ikke særlig fedt at skulle prioritere lokalt og skulle få et budget til at gå op, når pengene ikke rækker", siger Enhedslistens Anne Hegelund, der har stillet en stribe kritiske spørgsmål til økonomien i folkeskoleaftalen.
Er den nye skoleaftale underfinansieret? Det er et spørgsmål, der tilsyneladende kan besvares med stribevis af hvis'er.
For hvis Christiansborg havde besluttet, at alle skoler skulle
afskaffe den understøttende undervisning og give eleverne tidligere fri og
havde ladet skolerne selv disponere over de resurser, som den understøttende
undervisning koster – uden at diktere, hvad pengene skulle bruges til. Og hvis Christiansborg
samtidig dækkede regningen for, at fritidsordningen så skal holde længere åbent. Og hvis skolerne faktisk fik penge til at
købe ekstra fysiske materialer og finansiere kompetenceudvikling af lærere og
pædagoger i klasseledelse og specialpædagogik.
Ja, så ville det koste en
milliard kroner ekstra hvert år, udover de penge som er afsat med aftalen.
Det fremgår af et svar fra børne- og undervisningsminister Mattias
Tesfaye (S) i et svar til Enhedslistens Anne Hegelund.
Der mangler altså en milliard, hvis alle de ting, som skoleaftalen lægger op til, skulle gennemføres helt og aldeles på alle skoler. Men i stedet har forligspartierne ”lagt vægt på at øge de lokale
frihedsgrader”, lyder det fra ministeren.
Med det mener Mattias Tesfaye, at den enkelte skole/kommune kan vælge, hvornår eleverne skal
have fri, og hvordan man vil bruge de penge/timer, der bliver til overs, hvis
de får tidligere fri, og man vel at mærke ikke som i dag binder resurserne til
to-voksen-ordninger.
Anne Hegelund, der sidder i Folketinget som stedfortræder
for Mai Villadsen, er ikke tilfreds med svarene:
Borgmestre og lærerformænd i de store byer protesterer
"Den nye folkeskoleaftale øger forventningerne hos forældrene, samtidig med at folkeskolens rammer forringes. Det sætter kommuner og skoler i en umulig situation", skriver borgmestre og lærerforeningsformænd fra Danmarks tre største byer, København, Aarhus og Odense, i et indlæg i Politiken onsdag.
"I aftalen lægges der op til, at alle initiativer finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme for folkeskolen, ikke mindst med de ressourcer, der vil kunne frigøres ved en kortere skoledag for eleverne. Men dels vil en væsentlig del af disse ressourcer skulle anvendes på en udvidelse af de kommunale fritidstilbud – altså uden for folkeskolen – når skoledagen bliver kortere. Dels har vi i vidt omfang allerede forkortet skoledagen og anvendt ressourcerne derfra på forskellige former for støtte til elever med særlige behov i den almene undervisning, f.eks. i form af tolærerordninger og co-teaching. Der er ingen nye ressourcer at hente i den nye folkeskoleaftale – tværtimod. Vi står med andre ord over for en aftale om en styrket folkeskole, som skal indfries med færre midler ude i kommunerne. I stedet har vi brug for en ramme, der tager livtag med de grundlæggende udfordringer i folkeskolen", lyder det i det åbne brev.
”Frihed til skolerne er en rigtig god ide, men
det er ikke særlig fedt at skulle prioritere lokalt og skulle få et budget til
at gå op, når pengene ikke rækker”, siger hun.
De 'nye' penge rækker ikke
Anne Hegelund peger på, at befolkningen med god grund får en forventning om, at de lokale folkeskoler når i mål med rigtig meget af alt det, som politikerne omtaler i skoleaftalen.
”Problemet er, at alt det, aftalepartierne ønsker, er der
ikke penge til. For de ’nye penge’ i aftalen rækker ikke til ret meget mere end
til at kompensere sfo’erne for den ekstra åbningstid. Så den frihed, man får
som skoleleder, handler om, at man kan skære i kvaliteten af den almene
undervisning, fjerne to-voksen-ordninger og fyre lærere eller pædagoger, eller
det kan gå ud over fritidspædagogikken”, fremhæver Anne Hegelund.
Spørgsmål og svar
Undervisningsminister Mattias Tesfaye har svaret på tre spørgsmål fra Anne Hgelund (EL) om økonomien i folkeskoleaftalen.
BUU Alm.del Spørgsmål 218
Spm. om ministeren kan bekræfte, jf. P1 Morgen den 20. marts 2024, at hvis man ”vil det hele” – f.eks. kompensere SFO’erne fuldt ud for øget åbningstid, bevare de tovoksen-ordninger, man har finansieret med konvertering af understøttende undervisning osv. - så koster det 1 mia. kr.
BUU Alm.del Spørgsmål 217
Spm. om ministeren kan bekræfte, at den nye folkeskoleaftale indebærer, at der bliver skåret på midlerne til den almene undervisning, hvis det lokalt besluttes, at kompensere SFO’erne fuldt ud for øget åbningstid
BUU Alm.del Spørgsmål 216
Spm. om, hvor mange midler fra timebanken, der skal bruges for at kompensere SFO’erne fuldt ud for den længere åbningstid, der følger med, hvis alt understøttende undervisning omlægges, og skoledagene gøres tilsvarende kortere
De ’nye’ penge matcher altså ikke ambitionerne i aftalen,
vurderer Anne Hegelund.
I striben af svar slår Mattias Tesfaye dog fast, at resurseniveauet til folkeskolen samlet set
kan fastholdes, uden at det går ud over fritidspædagogikken. Det vil koste 685
mio. kr. at kompensere fritidsordningerne fuldt ud,
så de kan holde længere åbent, hvilket nogenlunde svarer til
de penge, som regeringen tilfører.
Men der indregner Mattias Tesfaye også de 155
mio. kr., som aftalen afsætter til ’pædagogiske kompetencer tæt på eleverne’.
Det er penge, der er tænkt til opkvalificering af lærere og pædagoger i
klasseledelse og specialpædagogiske kompetencer samt til at ansætte flere
medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Penge som altså er tænkt til
efteruddannelse mv. med henblik på at styrke inklusionen – men som altså ikke
kan bruges til at fastholde de nuværende lærerkræfter, som for eksempel indgår
i to-lærer-ordninger. Man har også indregnet de 355 mio. kr., der som følge af
aftalen skal gå til nye initiativer i folkeskolen som juniormesterlære,
erhvervspraktik og meritlæreruddannelse. Penge som heller ikke kan bruges til
lærerlønninger hjemme på den enkelte skole.
Enhedslisten: Så find en milliard
”For os at se burde det være muligt at finde den milliard
mere, som skal til for at leve op til forligspartiernes ambitioner, når regeringen
sagtens kan finde penge til skattelettelser, også til nogle af landets rigeste.
Det handler om at sætte børnene først. Det er et spørgsmål om prioriteringer”,
mener Anne Hegelund.
Hun påpeger, at størsteparten af midlerne i
folkeskoleaftalens økonomi er ’gamle penge’, som allerede er brugt.
For som
bekendt har skolerne allerede i stort omfang forkortet elevernes skoledage og
jævnfør den nuværende lovgivning styrket den tilbageværende undervisningstid
med en ekstra lærer eller pædagog i en del af undervisningstimerne.
”Og allerede i dag er skolernes økonomi presset, der er
blevet 1.000 færre lærere i folkeskolen sidste år – og nu risikerer man så at
skulle fyre yderligere lærere eller pædagoger”, konstaterer hun og tilføjer, at
partiet vil stille yderligere spørgsmål og følge sagen, inden
folkeskoleloven skal revideres i folketingssalen.