Er den nye skoleaftale underfinansieret? Det er et spørgsmål, der tilsyneladende kan besvares med stribevis af hvis'er.

For hvis Christiansborg havde besluttet, at alle skoler skulle afskaffe den understøttende undervisning og give eleverne tidligere fri og havde ladet skolerne selv disponere over de resurser, som den understøttende undervisning koster – uden at diktere, hvad pengene skulle bruges til. Og hvis Christiansborg samtidig dækkede regningen for, at fritidsordningen så skal holde længere åbent. Og hvis skolerne faktisk fik penge til at købe ekstra fysiske materialer og finansiere kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i klasseledelse og specialpædagogik. 

Ja, så ville det koste en milliard kroner ekstra hvert år, udover de penge som er afsat med aftalen. 

Det fremgår af et svar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et svar til Enhedslistens Anne Hegelund.  

Der mangler altså en milliard, hvis alle de ting, som skoleaftalen lægger op til, skulle gennemføres helt og aldeles på alle skoler. Men i stedet har forligspartierne ”lagt vægt på at øge de lokale frihedsgrader”, lyder det fra ministeren.

Med det mener Mattias Tesfaye, at den enkelte skole/kommune kan vælge, hvornår eleverne skal have fri, og hvordan man vil bruge de penge/timer, der bliver til overs, hvis de får tidligere fri, og man vel at mærke ikke som i dag binder resurserne til to-voksen-ordninger.

Anne Hegelund, der sidder i Folketinget som stedfortræder for Mai Villadsen, er ikke tilfreds med svarene:

”Frihed til skolerne er en rigtig god ide, men det er ikke særlig fedt at skulle prioritere lokalt og skulle få et budget til at gå op, når pengene ikke rækker”, siger hun.

De 'nye' penge rækker ikke

Anne Hegelund peger på, at befolkningen med god grund får en forventning om, at de lokale folkeskoler når i mål med rigtig meget af alt det, som politikerne omtaler i skoleaftalen.

”Problemet er, at alt det, aftalepartierne ønsker, er der ikke penge til. For de ’nye penge’ i aftalen rækker ikke til ret meget mere end til at kompensere sfo’erne for den ekstra åbningstid. Så den frihed, man får som skoleleder, handler om, at man kan skære i kvaliteten af den almene undervisning, fjerne to-voksen-ordninger og fyre lærere eller pædagoger, eller det kan gå ud over fritidspædagogikken”, fremhæver Anne Hegelund.

De ’nye’ penge matcher altså ikke ambitionerne i aftalen, vurderer Anne Hegelund.

I striben af svar slår Mattias Tesfaye dog fast, at resurseniveauet til folkeskolen samlet set kan fastholdes, uden at det går ud over fritidspædagogikken. Det vil koste 685 mio. kr. at kompensere fritidsordningerne fuldt ud, så de kan holde længere åbent, hvilket nogenlunde svarer til de penge, som regeringen tilfører. 

Men der indregner Mattias Tesfaye også de 155 mio. kr., som aftalen afsætter til ’pædagogiske kompetencer tæt på eleverne’. Det er penge, der er tænkt til opkvalificering af lærere og pædagoger i klasseledelse og specialpædagogiske kompetencer samt til at ansætte flere medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 

Penge som altså er tænkt til efteruddannelse mv. med henblik på at styrke inklusionen – men som altså ikke kan bruges til at fastholde de nuværende lærerkræfter, som for eksempel indgår i to-lærer-ordninger. Man har også indregnet de 355 mio. kr., der som følge af aftalen skal gå til nye initiativer i folkeskolen som juniormesterlære, erhvervspraktik og meritlæreruddannelse. Penge som heller ikke kan bruges til lærerlønninger hjemme på den enkelte skole.

Enhedslisten: Så find en milliard

”For os at se burde det være muligt at finde den milliard mere, som skal til for at leve op til forligspartiernes ambitioner, når regeringen sagtens kan finde penge til skattelettelser, også til nogle af landets rigeste. Det handler om at sætte børnene først. Det er et spørgsmål om prioriteringer”, mener Anne Hegelund.

Hun påpeger, at størsteparten af midlerne i folkeskoleaftalens økonomi er ’gamle penge’, som allerede er brugt. 

For som bekendt har skolerne allerede i stort omfang forkortet elevernes skoledage og jævnfør den nuværende lovgivning styrket den tilbageværende undervisningstid med en ekstra lærer eller pædagog i en del af undervisningstimerne.

”Og allerede i dag er skolernes økonomi presset, der er blevet 1.000 færre lærere i folkeskolen sidste år – og nu risikerer man så at skulle fyre yderligere lærere eller pædagoger”, konstaterer hun og tilføjer, at partiet vil stille yderligere spørgsmål og følge sagen, inden folkeskoleloven skal revideres i folketingssalen.

Sådan hænger økonomien (ikke) sammen i regeringens skoleaftale