Introducer småbørnsforældre til den lokale skole i mindre grupper. Lad de ældste elever møde senere og indfør civil praktik, hvor eleverne som del af deres skolegang skal lave arbejde, der skaber civil værdi i lokalsamfundet.

Og inviter fri- og privatskolerne med i et forpligtende samarbejde om at skabe mere blandede skoler.

Sådan lyder et udpluk af de i alt 32 konkrete anbefalinger, som fem eksperter onsdag eftermiddag afleverede til politikerne i Odense.

Det er politikerne selv, der tilbage i marts nedsatte, hvad de kaldte for en taskforce med eksperterne og bad dem om at komme med bud på, hvordan man styrker elevernes motivation og trivsel, hvad skal der til for, at flere vælger den lokale folkeskole og hvordan sikrer man, at elevsammensætningen er blandet.

"Vi har virkelig villet være tydelige om, at det kræver resurser"

Ifølge formand for taskforcen og tidligere børn og ungedirektør i Odense Kommune Klaus Majgaard har politikerne ikke lagt nogen former for bånd på, hvad de fem har måttet foreslå.

”Der har været meget højt til loftet, og politikerne har holdt os ud i strakt arm. Så vi har faktisk haft arbejdsro. Vi har virkelig villet være tydelige om, at det kræver resurser, hvis ambitionerne skal lykkes. Samtidig ved vi godt, at skolevæsenet er presset, så vi har også sagt, at det her skal kunne virke i den virkelighed, skolerne er i. Derfor har vi forsøgt at gøre anbefalingerne skalerbare, så man altid kan starte et sted”, fortæller Klaus Majgaard, der udover at være børn og ungedirektør i Odense fra 2007 til 20221 har 20 års erfaring i offentlig styring.

Taskforcen har udpeget fem hovedspor med hver 3-9 anbefalinger. Gruppen foreslår blandet andet, at folkeskolen bør afsluttes med færre og mere varierede afgangsprøver.

Eksperterne mener også, at alle lærere, pædagoger og skoleledere bør få efteruddannelse med fokus på udvikling af, hvad eksperterne betegner som fællesskabende didaktikker. 

Skolebestyrelserne bør ifølge gruppen desuden arbejde med, hvordan det gode forældresamarbejde rammesættes og faciliteres. Og alle elever bør tilbydes sund og nærende morgenmad, lyder nogle af de mange anbefalinger.

Undervisningen skal understøtte fællesskaber mellem eleverne

Trods de mange anbefalinger er Klaus Majgaard ikke i tvivl om, hvilken han ser som den vigtigste.

”Der skal skabes gode betingelser for, at lærere, pædagoger, ledere og forældre kan udvikle det, vi kalder for fællesskabsskabende didaktik. Man er nødt til at inddrage eleverne og deres erfaringer og lade det være medskabende i undervisningen. Undervisningen skal understøtte, at eleverne danner fællesskaber og er i dialog med hinanden, så de kan være undersøgende omkring deres egen person og erfaringer", siger han.

Gruppen foreslår i den forbindelse, at der bør udvikles en digital udviklingsplatform, der kan bruges til at mobilisere idéer og resurser til den enkelte skole. Her skal alle i og omkring skolen kunne byde ind med udfordringer og løsningsforslag.

Og så er tanken, at platformen skal indeholde ”let tilgængelige procedurer for, hvordan man sætter det rigtige hold” til at finde og håndtere udfordringerne. Og så skal der udpeges nogle lærere eller pædagoger, der fungerer som platformsbestyrere.

”Det er en bottom-up-tilgang, hvor vi simpelthen forsøger at skabe en kort vej fra ide til handling. For hvis vi gerne vil opfordre skolerne til at forsøge med andre former for undervisning og for forældredeltagelse, skal der være en ret kort vej til at gøre det. Det skal være nemt at kunne sige: ’Vi vil gerne prøve…’, og så åbner man for et forsøg og nogle erfaringer, som man så kan dele med hinanden”, siger Klaus Majgaard.

Forældrene skal bakke op om den lokale skole

Fordelt på hele kommunen går omkring 6 ud af 10 elever i Odense på den lokale folkeskole. Det dækker over meget store lokale udsving, hvor det i nogle skoledistrikter er helt op til 92 procent, og andre steder kun er 29 procent.

Gruppen af eksperter har bud på, hvad de mener, at der skal til for at få flere forældre til at vælge den lokale skole.

”Hvis vi skal ændre på forældrenes mønstre, kræver det mobilisering af dem. Man kan lave alle mulige strukturelle øvelser med distriktsændringer og prøve at påvirke deres valg, men de er ret gode til at undgå det, hvis de selv kan se en fidus i det. Vi kan til gengæld se, at dér hvor det lykkes at mobilisere nogle forældre til at bakke op om en lokal skole, så følger de andre forældre med”, siger Klaus

Han peger på, at Risingskolen i kommunen er et eksempel på, at ”en gruppe forældre mobiliserede sig omkring skolen”, og fik skabt opbakning til skolen.

Skal det ske, kræver det ifølge taskforce-formanden en aktiv indsats fra de lokale politikere i Odense.

”Det kræver, at politikerne går ud og tager debatten med forældrene om, hvordan diversitet faktisk er værdifuldt. Vi kan se, at forældre har en tendens til at vælge skoler efter, hvad andre forældre gør, eller hvad man gør inden for det lille kulturelle felt, man selv tilhører. Vi håber på, at man kan få skabt nogle grupper af forældre, som vælger skolen til, som er med til at trække i de andre forældre. For man får ikke omvendt forældre bare ved at gå ud og sige: ’den her skole er god og har en høj løfteevne’. Det overbeviser ikke nogen. De kigger på, hvad andre forældre gør, og det kræver, at politikerne tager ud driver sådan en debat”, siger han.

Indgå aftaler med fri- og privatskolerne om at løfte med

Ligesom i resten af landet har mange forældre valgt, at deres barn skal gå på en fri- eller privatskole. 

22 procent af kommunens elever går på en fri- eller privatskole. Og efter sommerferien starter hver fjerde elev i børnehaveklasse på en fri- eller privatskole.

Taskforcen peger på, at udviklingen har social slagside, fordi de frie og private skoler i mindre grad er blandet på tværs af socialøkonomiske skel.

De foreslår her, at kommunen laver en aftale med fri- og privatskolerne om at tage et fælles ansvar for alle kommunens elever.

”Vi anbefaler at invitere fri- og privatskolerne med ind i et partnerskab, fordi vi kan se, at de ikke bidrager lige så meget til blandede skoler, som folkeskolerne gør. De har mere socialt skæve profiler, og det tror jeg ikke nødvendigvis ligger i ideen bag friskolerne, fordi tanken også er, at det skal være folkelige skoler. Så man kunne invitere dem ind i et samarbejde om at lave mere blandede skoler”, siger han.

Til gengæld for at gå med i en aftale skal fri- og privatskolerne have adgang til en række kommunale resurser på lige fod med kommunens folkeskoler, fx øget eller lige adgang til de kommunale satsninger på kompetenceudvikling, skriver Taskforcen i sine anbefalinger.

Taskforcen har også en anbefaling til Christiansborg om at gøre koblingsprocenten differentieret.

”De skoler, der tager det fulde ansvar på sig om at udvikle en blandet folkelig skole, bør have mest, mens de andre skal have mindre”, forklarer Klaus Majgaard.

Politikere tager fat på anbefalingerne efter sommerferien

Hvad håber du, at der sker, nu hvor I har afleveret jeres anbefalinger?

”Hvis jeg var politiker, ville jeg indkalde folkeskolens parter for at diskutere det her med dem. Og så ville jeg foreslå, at man sammen lavede nogle værdimæssige pejlemærker om fællesskabende didaktik og diversitet, så man ligesom står fælles om, at ville de her ting. Og så skal man organisere en udviklingsplatform”, siger Klaus Majgaard.

I en pressemeddelelse skriver Odense Kommune, at kommunens børn- og ungeudvalg vil tage fat på anbefalinger efter sommerferien. Og at der også bliver dialog med øvrige partnere.

Om anbefalingerne siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen, at nogle ”kan gribes umiddelbart, mens andre giver anledning til mere dybdegående samtaler i udvalget samt med parterne omkring folkeskolen, elever, forældre og medarbejdere. Andre anbefalinger kræver en involvering af civilsamfundet, andre udvalg og politikerne på Christiansborg”, siger hun i en pressemeddelelse.