"Jeg bliver voldsomt provokeret, når folketingsmedlemmer gør sig klog på en praksis og hverdag, de tilsyneladende ikke er bekendt med”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Københavnsk borgmester er ”dybt rystet” over Christiansborg-forslag om at gøre skolen mobilfri

Ifølge børne- og ungdomsborgmesteren i København har man ikke styr på, hvad der sker i folkeskolen i dag, hvis man tror, at det giver mening helt at forbyde mobiltelefoner.

Offentliggjort Sidst opdateret

På skoleborgmesterkontoret i København bliver der rystet på hovedet over SF’s forslag om som udgangspunkt at gøre alle landets folkeskoler helt mobilfri.

”Jeg er dybt rystet, og jeg bliver voldsomt provokeret, når folketingsmedlemmer gør sig kloge på en praksis og hverdag, de tilsyneladende ikke er bekendt med”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Han reagerer direkte på SF’s Jacob Marks forslag om at vende lovgivningen om, at det bør kræve en aktiv beslutning fra skolebestyrelsen, hvis skolens elever skal have mulighed for at bruge mobiler i skoletiden.

Jacob Mark: Mobilfri skoler fungerer bedre

Overfor DR forklarer Jacob Mark forslaget med, at mobilfri skoler ”fungerer bedre”, og at ”problemet er, at vi stadig har rigtig mange skoler, hvor man ikke har mobilpolitikker, og børnene bruger utrolig meget tid foran skærme”.

SF’s undervisningsordfører er langt fra den eneste skolepolitiker på Christiansborg, der har talt varmt for at nedbringe elevernes brug af mobiltelefoner.

Jeg vil bede dem om at holde fingrene væk fra mine folkeskoler.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har dog tidligere afvist at indføre et decideret mobilforbud på skolerne.

Men til Skolemonitor udtalte Socialdemokratiets ordfører Astrid Krag i går, at et mobilforbud i skolen kan komme på tale.

”Viser det sig om noget tid, at skolerne ikke har ordentligt greb om det, så mener jeg bestemt, at vi skal se på et forbud”, sagde hun.

Taler om frisættelse, men detailregulerer

Gårsdagens meldinger fra Christiansborg bliver langt fra tage vel imod af den københavnske borgmester.

”Ved festlige lejligheder taler ministeren og folketingsmedlemmerne om at frisætte folkeskolen, men resten af tiden vil de detailregulere. Jeg vil bede dem om at holde fingrene væk fra mine folkeskoler”, siger borgmesteren.

Jakob Næsager siger, at forslaget om at indføre et mobilforbud må være udtryk for, at politikerne på Christiansborg ikke kender nok til virkeligheden ude på skolerne.

Ifølge ham vil et forbud både have en række praktiske konsekvenser og gå ud over undervisningen.

”Ret mange af børnene har smartwatches, og så skal de så også aflevere deres ur, når de møder ind om morgenen? Der er også ret mange børn, der betaler deres skolemad via deres telefoner eller smartwatches. Betyder det så, at de skal have udleveret deres telefoner i frokostpausen, eller skal de ikke længere kunne betale for deres mad?”, lyder det fra borgmesteren.

Borgmester: Hvad er forskellen?

Han mener heller ikke, at det giver mening at skelne mellem et forbud mod telefoner og computere.

”Eleverne har jo adgang til mange af de samme programmer og sociale medier på computeren, som de har på telefonen. Og jeg håber da ikke, at de også vil forbyde computere i undervisningen”, siger Jakob Næsager.

I sidste uge viste en rundspørge foretaget for Folkeskolen blandt 285 lærere, at næsten 8 ud af 10 skoler allerede har en mobilpolitik.

Det fik formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov til at udtale, at der ikke er behov for nationale mobilregler.

Overfor DR afviser også skoleledernes formand Claus Hjortdal et nationalt mobilforbud. og heller ikke elevernes organisation bakker op om et mobilforbud.

”Jeg har stadig ikke mødt nogen, der kender praksis, som reelt set tror mobilforbud vil løse udfordringerne med ensrettet undervisning og manglende fællesskaber”, skriver formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen på Twitter.

Jakob Næsager glæder sig over den klare tale fra skolens parter.

”Forslaget er i den grad en mistillid til forældrene og lærerne, og derfor er jeg glad for, at Claus Hjortdal meget klart siger, at det her kan vi godt finde ud af”, siger han og sammenligner forslaget med en ”forbudskultur man ser flere steder i USA”.

”I Danmark var der også tidligere en holdning om, at man ikke skulle undervise eleverne i seksualundervisning, fordi man mente, at det var noget, der hørte ægteskabet til. Vi er heldigvis kommet videre. Vi skal undervise eleverne i digital dannelse, så de ikke afsondres fra it. De skal lære at begå sig digitalt, ligesom vi lærer dem at begå sig i trafikken", siger han. 

Mange ting vil ikke kunne lade sig gøre

Kan det overhovedet rent praktisk lade sig gøre at indføre et forbud?

”Nej, meget undervisning er i dag tilrettelagt efter, at man bruger digitale programmer. Da vi andre gik i skole, havde vi en regnemaskine, men i dag bruger eleverne deres mobil eller computer. Opslagsværker er jo også digitale i dag, og informationssøgning på nettet er generelt en helt nødvendig ting i dagens Danmark”.

”Hvis eleverne ikke må bruge telefon eller computer, er der mange ting, der ikke kan lade sig gøre”, siger Jakob Næsager.

Undervisningsministeren skriver i et mailsvar til DR, at han ”allerede” har opfordret landets skoleledere til at begrænse brugen af skærme i skolen.

”Den opfordring vil jeg gerne gentage”, skriver han.

Tirsdag meldte Mattias Tesfaye ud, at regeringen er på vej med et lovforslag, der skal forhindre, at bliver eksponeret for skærme, når de er i daginstitution.