Med sine særlige hjælperedskaber til ordblinde var it-rygsækken
epokegørende. Nu er oplæsning og ordforslag integreret i mobiltelefoner og
officepakker og er dermed lige ved hånden. Men fremtiden tegner endnu lysere,
for Microsoft, Apple og Google kæmper om at gøre brugen af deres produkter
tilgængelige for alle.
”I mange år har det været oplagt for lærere og vejledere at finde
teknologier, som hjælper ordblinde elever med at læse og skrive rigtigt. Men
mange var ikke motiverede for at bruge it-rygsækken, for det tog tid at skanne
en tekst ind. Vi forstod ikke betydningen af klassefællesskabet, og det føler
man sig ikke som en del af, når man altid er bagud i tid i forhold til
kammeraterne”.
Det sagde pædagogisk IKT-vejleder Allan Madsen, indehaver af platformen Ordlab, da han sidste uge var vært på det gratis
webkursus ”Fra
rigtighed til lethed”.
”I dag er det anderledes, fordi eleven kan tage et billede af teksten med
sin mobil og få læst den op. Vi får givet en masse, når vi ser på, hvordan vi
kan gøre det lettere for ordblinde end før, både i forhold til læsning og til
at producere tekst”, sagde han.
Oversættelse kræver mindre energi
Undervejs i kurset viste Allan Madsen eksempler på teknologier, som gør det lettere
at producere og læse tekster. Han instruerede ikke i redskaberne, men brugte
dem til at give et billede af tendenser i udviklingen, som gavner ordblinde.
Selv er Allan Madsen glad en artikel i tidsskriftet Dyslexia, som er
skrevet af de danske eksperter i læse-skriveteknologi Erik Arendal, Laura
Kongskov og Helle Bundgaard Svendsen. Artiklen om, hvordan teknologier
imødekommer ordblindes behov, er på engelsk.
Allan Madsen taler med egne ord julekalenderengelsk. Han har derfor fundet
programmet PDFgear til at konvertere artiklen fra pdf til et Word-dokument.
Herefter kan han få et program som Microsoft Edge til at oversætte teksten til
dansk, hvorefter han kan få læst den op.
”Det tager ikke lang tid at få oversat teksten, og så skal jeg bruge
væsentligt mindre energi på at forstå indholdet”, fortalte han.
Lærere kan gøre det simpelt for ordblinde
Der bliver ikke alene flere muligheder for at få læst op. Stemmerne bliver
også bedre.
”Jeg opfordrer jer til at hente oplæsningsstemmerne i Office 365. De er
klasser bedre end i købeprogrammerne. De læser for eksempel fagbegreber op på
en måde, som giver alt andet baghjul”, sagde Allan Madsen til de omkring 50
deltagere i webkurset.
Han pegede konkret på stemmerne Christel og Jeppe.
”Det er to fantastiske stemmer, som både kan læse op fra Word og fra
internettet. Ingen vil sige, at de lyder irriterende”, lovede han.
Der findes også værktøjer, som kan trække pointerne i en tekst op.
”Det er første gang i verdenshistorien, at en computer kan omsætte
talesprog til computersprog, så eleven kan blot sige: ’Referatet må gerne være
på dansk og må max fylde en side”. Det hjælper eleven til at holde fokus på
indholdet, fordi læsedelen fylder så lidt som muligt”, sagde Allan Madsen og
pegede på den store udfordring for ordblinde.
”Vi skal hele tiden undersøge, hvordan de kan bruge så lidt energi som
muligt på at læse og skrive, for ellers bliver det på bekostning af
indholdet. I hører mig ikke sige, at
ordblinde elever ikke skal lære at læse og skrive, men på et tidspunkt når de
loftet for, hvad de kan lære. Er det så ikke bedre, at de bliver kompenseret af
teknologien? Som fagfolk skal vi erobre læringsrummet og gøre det forholdsvis
simpelt for de ordblinde elever”.
Ordblinde kender ikke mange charmerende piger
Danskerne har brugt deres hænder til at producere tekst, siden
Jellingestenene blev til. Det kræver, at man kan forbinde bogstav og lyd, og
det kan ordblinde ikke. I modsætning til på Harald Blåtands tid kan de nu få
hjælp af ordforslag. Men det har sine begrænsninger.
”Ordblinde kender sjældent ret mange charmerende piger, for det tager alt
for lang tid at finde det ord frem. Så de skriver, at pigen er sød. I stedet for denne synonymstrategi kan vi
bede eleverne bruge tale til tekst, så de kan skrive det, de ønsker. Men det er
svært at diktere en hel tekst, for man skal have både indhold og
sætningsstrukturer i hovedet. Man erstatter altså noget svært med noget, der er
lige så svært”, sagde Allan Madsen.
Han foreslår, at eleven skriver det, han kan, og kun bruger tale til tekst
til svære ord.
”Man kan lægge tale til tekst ind i tastaturet på både Cromebook, Mac og
Windows.h, så eleven kun skal klikke én gang for at få programmet frem og
derfor hurtigt kan komme til at skrive videre, når han har sagt det ord, han
har brug for hjælp til”, sagde den pædagogiske IKT-vejleder.
Telefonen tager sig af afkodningen
Med Googles widget på telefonen kan
eleven nemt søge på nettet og bruge stemmesøgning. Eleven kan også bruge en app til at indtale noter. Så kan eleven for
eksempel sige: ”I den udsendelse vi så om adoption, hørte vi om, hvordan det er
at være adoptivbarn. Nogle fortalte, at de var blevet fjernet, og hvad det
betyder ikke længere at være i sin familie”.
”Den ordblinde kan sige med sine egne ord, hvad udsendelsen handler om, og
det kan blive omsat til et skriftligt referat. Det er smart i forhold til
lethed, når man er udfordret i læsning og skrivning, så det er der potentiale
i”.
Google Lens, som både kan bruges til at genkende ting, til at søge efter
information og til at oversætte, gør også livet lettere for ordblinde. Når man
holder app’en hen over en tekst, kan man få den læst op, samtidig med at man
følger med i teksten.
”Telefonen tager sig af afkodningen, så den ordblinde kan fordybe sig i
indholdet”, sagde Allan Madsen.
Afgørende for lærere at være nysgerrige
Erik Arendal, Laura Kronskov og Helle Bundgaard Svendsen har ret, når de
skriver i Dyslexia, at den øgede tilgængelighed kan udfordre både undervisere
og ordblinde, medgav Allan Madsen.
”Det går stærkt i øjeblikket, og det kan være svært at bevare overblikket
over de mange muligheder. Som underviser skal man ikke have dårlig samvittighed
over, at man ikke kan huske det hele, for man kan samle det op hen ad vejen.
Det afgørende er, at man er nysgerrig efter, om hjælpemidlerne gør det lettere
for ordblinde elever, og at man i sin didaktik har fokus på, hvor de kan bruge
et redskab, og hvad det betyder for deres læring”, sagde Allan Madsen.
Det er ikke tilladt at bruge mange af funktionerne til afgangsprøverne, men
det bør ikke afholde lærere fra at præsentere dem for eleverne, mener han.
”Jeg har diskuteret med en lærer i 4. klasse, som ikke ville vise sine
elever hjælpeværktøjer, som de ikke må anvende til prøven i 9. klasse. I stedet
kan de så bruge fem år på at udvikle manglende tro på sig selv, fordi de ikke
får hjælp til at følge med i undervisningen”, sagde Allan Madsen.
Rettet tirsdag den 13. februar kl. 10.01:
Det er præciseret, at Allan Madsen er indehaver af platformen Ordlab.
