"Vi har målt på det hele - klassestørrelser, skolestørrelser, linjefag og forældreengagement, men det eneste, vi kan se påvirker resultatet, er den negative sociale arv og om man taler dansk i hjemmet. Elevernes resultater er gået signifikant frem fra 2007 til 2011, og så må jeg jo spørge hvorfor. Helt privat for mig er det lærernes indsats, der har drevet værket. Det er det, der er årsagen. Der er sket en bevidstgørelse hos lærerne om betydningen af evaluering af eleverne", siger professor Peter Allerup ved pressemødet for fremlæggelsen af Timss-undersøgelsen på DPU.   Han forklarer, at forskerne har undersøgt alle variabler for at finde et resultat for fremgangen. Ofte mente de, at nu var der en god forklaring. For eksempel om lærerne havde linjefag i matematik og natur/teknik.

4.klasser klarer sig godt i matematik og natur/teknik

  "Og her så vi en klar effekt. De elever, der har lærere med linjefag i matematik og natur/teknik præsterer klart bedre end elever, der bliver undervist af lærere uden linjefaget. Men når vi så korrigerer for socio-økonomiske faktorer, så forsvinder det. Vi så, at elever på de store skoler i byerne præsterede langt bedre, men igen: Når vi korrigerede for socio-økonomiske faktorer, forsvandt det", siger Peter Allerup, der er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.  "Skolestørrelser og klassestørrelser er klare politiske markører. Men hvis politikerne læser Timss - hvad de nok ikke gør - så ændrer størrelserne altså intet". Et sted var der en lille forklaring i materialet, fortæller Peter Allerup. Hvis der var uro i klassen, gav det dårligere præstationer. "Forstyrrende elever koster 20-25 point, så dem kunne man med fordel udrydde lidt". Men hverken elevens interesse i faget eller forældrenes engagement og spørgsmål til arbejdet i skolen flytter noget på præstationsskalaen. Lektielæsning i matematik har dog en lille betydning. At man som lektie arbejder med det, man har beskæftiget sig med i matematikundervisningen. Det samme ser man ikke i natur/teknik.

Natur/tekniklærere har behov for kurser

Under fremlæggelsen af Timss-undersøgelsen fortalte Peter Allerup, at man også har spurgt til lærernes efteruddannelse. Eller måske snarere mangel på samme. Undersøgelsen viser, at kun 20-30 procent af lærerne i folkeskolen har fået efteruddannelse. "Mellem 70 og 80 procent af lærerne har aldrig fået efteruddannelse. Og det betyder noget i natur/teknik. Dér kan man se det tydeligt. Man kan ikke se det i matematik", sagde han. Noget andet der er tydeligt i lærernes besvarelser er, at matematiklærerne føler sig fagligt klædt godt på og føler sig godt tilpas i undervisningen i faget. Det samme kan man ikke sige i natur/teknik. "Jeg har også set på om der er forskel på elevernes præstationer i privatskoler og i folkeskoler. Fordi Ekstra Bladet ringede og spurgte. Og jeg kan svare, at ja, der er en forskel, men den er meget lille. De private skoler lå lidt bedre. Men når jeg så korrigerede for socio-økonomiske forhold, så er de helt ens. Og vi ved jo, at der går mange elever med høje socio-økonomiske forhold i privatskolerne. Så de private og de offentlige skoler producerer altså elever, der klarer sig lige godt", sagde Peter Allerup.