Kun otte lande - blandt andet Finland - klarer sig bedre end Danmark i matematik. Og det samme gør sig gældende for 4. klasses-elever i natur/teknik. Her ligger både Sverige og Finland over Dan-mark. Ti procent af de danske elever har en avanceret præstation i matematik og otte procent i natur/teknik. De tal er også højere end det internationale gennemsnit. Samtidig er der kun få danske elever i gruppen med dårlig præstation. Øverst i Timss-undersøgelsen (Trends in International Mathematics and Science Study) ligger lande som Singapore, Korea, Kina og Japan. Disse lande lå også øverst i 1995. Mere end 60 lande har deltaget i undersøgelsen de seneste år. Danmark har i 2011 udelukkende deltaget i undersøgelsen med 4. klasserne. 4000 elever i alt.  I 1995 var de 13-årige også med i Timss-undersøgelsen, men af økonomiske årsager er det kun 4. klasserne nu. Tidligere betalte DPU, men Timss 2011 er gennemført med 50 procent støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

 Det er IEA - The International Association for the Evaluation of Educational Achievement, der styrer Timss. Fra Danmark deltager professor Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Science-kommuner virker Undersøgelsen viser, at elever fra skoler i sciencekommunerne klarer sig bedre end andre elever. De scorer omkring 10 point højere i begge fag. Sciencekommunerne var et projekt, der kørte fra 2008-11. En række kommuner valgte at fokusere ekstra på naturfagene. Også 10 skalapoint højere scorer de elever, der undervises af lærere med linjefaget i modsætning til dem, der undervises af lærere uden linjefaget. Det gælder i begge fag. Eleverne med efteruddannede lærere i fagene scorer også bedre.

Professor: Lærernes indsats er årsagen til fremgangen i Timss

Dansksprogede scorer højst Elever, der altid taler dansk i hjemmet, klarer sig bedre i undersøgelsen end dem, der aldrig taler dansk hjemme. De elever, der taler dansk hjemme har en score på 543 point i matematik, mens elever der både taler dansk og andet sprog i hjemmet har en score på 514. Lavest i point med 490 ligger de elever, der aldrig taler dansk derhjemme. Og forskellen for natur/teknik er endda lidt større. De danske 4. klasses-elever er især gode til at ræsonnere i matematik og til at foretage overvejelser i geometri. I natur/teknik ligger de bedst, når det gælder "anvendelse". Men som i andre internationale undersøgelser viser det sig endnu en gang, at den negative sociale arv er stærk i Danmark, når man sammenligner med de andre deltagende lande. Timss-undersøgelsen giver ikke noget svar på de faglige resultater i forhold til for eksempel skolestør-relse eller klassestørrelse. Forskerne kan ikke påvise, at størrelsen på hverken skolen eller klassen har en betydning. Der er en lille men signifikant kønsforskel. Drenge klarer matematik lidt bedre end piger. Den forskel ser man ikke i natur/teknik.

Negative overfor fagene Selv om eleverne klarer sig godt i undersøgelsen, er de generelt ikke særlig positive i deres holdning til hverken matematik eller natur/teknik. 21 procent af eleverne svarer, at de ikke kan lide matematik. For natur/teknik handler det om 19 procent. Men det betyder altså ikke, at de klarer sig dårligt. Spørgmålet er, hvor godt eleverne ville klare sig, hvis flere kunne lide fagene. Hermed ligger de danske elever ekstremt internationalt set. 37 procent kan godt lide matematik, og 44 procent siger, at de godt kan lide natur/teknik. Forskerne påpeger, at der bør arbejdes med elevernes opfattelse og glæde ved fagene, da det under alle omstændigheder er en fordel for motivationen og muligheden af at kunne gennemføre spændende undervisning, hvis flere elever kan lide fagene. Faktisk er der 15 procent af eleverne, der direkte siger, at de ikke forstår formålet med faget matema-tik og som mener, at deres lærere ikke forstår at formidle interessante opgaver. Hele 18 procent siger det samme i natur/teknik.