Det står ikke for godt til med matematikundervisningen i Danmark. Men heldigvis kan man faktisk gøre noget ved det.

Sådan lyder leder af Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning Morten Blomhøjs umiddelbare reaktion på Timss-undersøgelsen, der blev offentliggjort i går.

”For mig at se er der tale om endnu en international undersøgelse, der dokumenterer, at det kunne være bedre”.

Morten Blomhøj mener ikke, at vi som samfund ”kan være bekendt”, at danske elevers niveau i matematik er så relativt lavt, som Timss-resultaterne viser.

”Især kan vi ikke være bekendt, at vi allerede i 4. klasse efterlader 20 procent af eleverne på et niveau, hvor de præsterer det, man i Timss-undersøgelsen kalder ’lavt’ eller ’under lavt’. Det er problematisk, fordi det for en stor del af de elevers vedkommende er vanskeligheder, som vil akkumulere over deres skoleforløb. Så man har meget tidligt lagt grunden til, at de ikke kan bestå de afsluttende prøver”, siger Morten Blomhøj, der også er professor i matematikdidaktik ved DPU, Aarhus Universitet.

”Og værre endnu har det konsekvenser for hele resten af ens liv, hvis man ikke har et vist niveau af matematiske færdigheder. For eksempel er det ikke nemt at holde styr på sin privatøkonomi”, tilføjer han.

Kønsforskel

Nyhedsanalyse: Hvorfor er matematik det eneste af folkeskolens fag, hvor drengene klarer sig bedst?

Det har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, at den gennemsnitlige forskel på drenge og pigers matematikniveau er steget. Matematik er det eneste fag i folkeskolen, hvor drengene klarer sig bedre end pigerne, hvilket også undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har hæftet sig ved.

”Den politiske fokus på drengene i mange år, som har været relevant, ser ud til at give pote i matematik i hvert fald. Nu er opgaven så at få rettet opmærksomheden i en anden retning, fordi der sidder piger i klasseværelserne, især i de mindste klasser, som alt for tidligt får overbevist sig selv om, at matematik ikke er noget for dem, og hvor skolen ikke er i stand til, ikke er gode nok til at få dem hjulpet”, sagde ministeren onsdag til Ritzau.

Timss

International måling: Drengene stikker af fra pigerne i matematik

Matematik skal være spændende for alle

Morten Blomhøj mener også, at den stigende niveauforskel mellem drenge og piger skal adresseres. Han påpeger dog, at det er en international tendens, og der derfor ikke er noget man i Danmark specifikt gør forkert i forhold til andre lande.

”Derfor kalder det på en anden forklaring. Når det er sagt, er det klart, at vi skal bestræbe os på at levere matematikundervisning, som er spændende for alle. Det gør sig ikke blot gældende med hensyn til køn, men også for eksempel, at undervisningen både er spændende for de elever, der har let ved matematik, og de, der har sværere ved det”, siger han.

Morten Blomhøj fortæller, at matematik er et fag, som mange har en idé om, at man enten kan eller ikke kan. Og at den tendens er lidt større hos piger end drenge.

”Derfor kan flere piger, hvis de oplever modgang i matematik, nemt vende det indad og se sig selv som problemet. Og at matematik bare er noget, de simpelthen ikke kan, og som det ikke nytter noget at øve sig på. Der skal vi også have inddraget forældrene, i forhold til hvordan man taler om faget derhjemme. Der kan sommetider opstå nogle fortællinger i nogle familier om, at ’i vores familie har vi aldrig været gode til matematik’”, siger han.

Der er løsninger, men ikke et quickfix

Ifølge Morten Blomhøj er der ikke noget quickfix, som kan gøre danske elever bedre til matematik i løbet af en eftermiddag. Men det betyder langt fra, at man ikke kan gøre noget for at hæve elevernes niveau. Han peger på, at forskningen i matematikdidaktik giver et godt grundlag for at gøre matematikundervisningen mere meningsfuld for eleverne og støtte deres matematiklæring gennem hele skoleforløbet. Derudover siger Morten Blomhøj:

Matematik

Stadig flere piger får 'matematikangst'

”Matematiklærere og vejledere skal have langt mere støtte til at samarbejde om at udvikle deres undervisningspraksis med sigte på at forbedre elevernes motivation og matematiklæring. Og så bør matematikundervisningen i højere grad bygge på undersøgende undervisningsformer, hvor elevers nysgerrighed bruges til at udforske, forstå og beskrive deres nære omverden ved hjælp af matematik. Sidst, men ikke mindst, bør matematikundervisningen gøres mere konkret og langt mere anvendelsesorienteret, så eleverne kan opleve matematik som vigtigt, ikke kun i skolen, men også i virkeligheden uden for skolen”.