Forskellen på drenge og pigers resultater i matematik i 4. klasse er fordoblet på fire år, viste den store internationale undersøgelse Timss i går.

Det gør nok en gang det faglige skel mellem drenge og piger aktuelt. Folkeskolen har derfor taget et kig på, om der er særlige kønsmønstre, der gør sig gældende i den danske folkeskole, som kan ses på afgangskaraktererne.

Det korte svar er ja.

Folkeskolen har kigget på samtlige af skolens obligatoriske afgangsprøver over de seneste 10 år fra prøverne i skoleåret 2013/2014 til og med de seneste prøver i sommer.

Og det viser, at det kun er i matematik, at drengene lykkes med at score højere karaktergennemsnit end pigerne. Ved samtlige andre afgangsprøver har pigerne hvert år et højere karaktergennemsnit end drengene.

Zoomer man endnu mere ind, er det alene matematikprøven uden hjælpemidler, hvor drengene konsekvent har høstet det bedste snit. Til prøven med hjælpemidler skiftes drengene og pigerne til at klare sig bedst.

Også stigende forskel ved matematik-afgangsprøven

Sammenligner man gårsdagens Timss-resultater for eleverne i 4. klasse med 9.-klassernes afgangskarakterer, er det bemærkelsesværdigt, at Timss-mønstret ser ud til også at gælde ved afgangsprøverne.

For kønsforskellen ved matematikprøven uden hjælpemidler har aldrig været større end ved de seneste to års afgangsprøver. Her var drengenes karaktersnit henholdsvis 0,9 og 1,1 karakterpoint højere end pigernes, mens skellet de øvrige år siden 2014 har ligget mellem 0,2 og 0,7 karakterpoint.

I prøven med hjælpemidler har drengene de seneste to år igen overhalet pigerne efter en periode, hvor pigerne faktisk scorede højere.

Jamen, hvorfor?

Men hvorfor er det, at det er i lige præcis matematik, at drengene formår at klare sig bedst, og hvad er årsagen til, at det faglige skel mellem drengene og pigerne ser ud til at være blevet større?

Spørger man formand for matematiklærerforeningen Jens Peter Christensen og matematiklærer på Lindevangskolen på Frederiksberg Lis Zacho, er kønsforskellen faktisk ikke noget, de genkender fra deres matematikundervisning.

”Det har heller ikke noget, jeg hører fra mine kolleger”, siger Jens Peter Christensen.

Alligevel har de begge et bud på, hvad der kan være årsagen til, at lige netop matematik er det fag, hvor drengene statistisk set formår at overhale pigerne.

”Drengene er oftere mere konkret tænkende. Der er et klart mål, og så kan de komme videre”, siger Lis Zacho.

Lis Zacho fortæller, at hun omvendt gennem årene har oplevet nogle af pigerne i sine klasser sige, at de ikke er gode til matematik, fordi de er piger.

”Den bortforklaring har nok altid eksisteret. Men der er også rigtig mange af pigerne, som har fundet ud, at man har brug for matematik, hvis man skal videre i uddannelsessystemet”, fortæller hun.

Øget forskel kan skyldes stereotyper i hjemmet

Den nyeste Timss-undersøgelse viser, at kønsuligheden også er vokset i Norge og Sverige siden seneste Timss-undersøgelse i 2019. Lektor ved DPU Christian Christrup Kjeldsen, der har stået i spidsen for den danske del af Timss, pegede i går på, at det øgede faglige skel mellem drengene og pigerne kan hænge sammen med tiden under corona-nedlukningerne.

For her kan der have været en tendens til, at det i højere grad var elevernes fædre, der hjalp med matematik, mens mødrene hjalp med læsningen, pegede Christian Christrup Kjeldsen på.

Det er et godt bud på en mulig forklaring, mener Jens Peter Christensen. Han har nemlig ikke oplevet elever bruge 'kønskortet' som bortforklaring for begrænsede matematikkundskaber.

”Men jeg hører ofte mødre sige det”, fortæller han.

Matematiklærerformanden har også talt med sin kolleger om, at nedlukningen måske var lidt lettere for drengene. Og at det måske kan være den del af årsagen til det øgede faglige matematikskel.

”Mange drenge bibeholdt et onlinefælleskab, når de spillede, og de var måske generelt mindre bekymrede, mens pigerne måske brugte meget tid på at tænke over, hvad andre tænker og taler om. Og de er har måske også et større behov for at opleve succes, og det var nok sværere for os lærere at given en individuel anerkendelse under nedlukningen”, siger Jens Peter Christensen.

Ét svar er en fordel for drengene

De har også begge et bud på, hvorfor det især er prøven uden hjælpemidler, der falder drengene lettere end pigerne.

”Min logiske sans siger mig, at det er, fordi pigerne er bedre til at læse, så er det nemmere for dem at overskue problemregningsopgaverne. Pigerne er også bedre til at jonglere med mere. Så det passer dem bedre, at man læser, problemløser og skriver”, siger Lis Zacho.

Matematiklærerformanden er enig.

”I færdighedsregning er der omvendt kun ét svar til hver opgave. Og det er også mere sådan: Løs en opgave og så kan du komme videre”, siger Jens Peter Christensen.

Der er også en anden afgørende forskel på de to prøver. For mens prøven med hjælpemidler er analog på papir, tager eleverne prøven uden hjælpemidler på en computer.

”Det vil være spændende at finde ud af, om selve prøveformen i sig selv har nogen betydning, fordi drengene måske er bedre til at håndtere de digitale prøver”, siger Jens Peter Christensen.