I alt for mange klasser sidder der elever, som har brug for
særlig støtte, der aldrig kommer.
Det er en af de triste konklusioner, man kan læse ud af en
ny stor spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har foretaget
blandt 9.782 lærere og børnehaveklasseledere i den almindelige folkeskole.
67 procent af lærerne svarer i undersøgelsen, at der er mere end én elev i deres klasse, der ikke får den støtte, som de har behov for. 18 procent svarer,
at de har én enkelt elev i klassen i den uheldige situation.
Kun ti procent
af lærerne oplever ikke problemet, viser undersøgelsen.
Når en eller flere elever mistrives eller har svært ved at følge
med i undervisningen, er det ikke kun et problem for den enkelte, påpeger lærernes
formand Gordon Ørskov Madsen.
”Når der er flere og flere elever, der har brug for hjælp og
støtte, er det også noget, der vedrører fællesskabet i klassen. Når læreren
skal bruge rigtig meget tid og kræfter på at få alle elever med, går det ud over kvaliteten for hele
klassen. Så er det hele klassen, der ikke får den hjælp, de skal have”, siger han.
Der er derfor god grund til at fokusere på at få skabt et
fællesskab og en undervisning, hvor alle elever er med, mener lærerformanden.
Lærere efterlyser flere to-lærertimer
I undersøgelsen bliver lærerne spurgt, hvilke tiltag de mener
kunne have en positiv indflydelse på inklusion i folkeskolens almene del.
Langt de fleste (73 procent) peger på, at flere to-lærertimer
kunne løse folkeskolens udfordring med at rumme alle elever.
”Hvis der er to lærere i klassen, vil det give mulighed for, at man skaber undervisning, der tilgodeser alle elever. Det hjælper alle elever
i klassen og særligt dem, der ikke får den hjælp, de skal have”, siger Gordon Ørskov
Madsen.
Ud over to-lærertimer peger lærerne også på lavere
klassekvotienter, bedre muligheder for forberedelse og holddeling som måder at skabe undervisning for alle elever i klassen.
Manglende støtte har mange konsekvenser
Selvom lærerne har klare bud på, hvad der kunne hjælpe
på inklusionen, oplever knap hver tredje (32 procent) ifølge undersøgelsen på, at det er blevet
sværere at få støtte til at "skabe inkluderende undervisning" de seneste fem
år.
Knap halvdelen (47 procent) af lærerne oplever, at mulighederne er de samme
som for fem år siden, imens 13 procent omvendt mener, at deres støttemuligheder
er blevet bedre.
”Læreren står næsten altid alene med en hel klasse på
25-27 elever og gør det bedste, han eller hun kan for at skabe en undervisning,
der kan tilgodese alle elever. Men ambitionerne mislykkes alt for ofte, fordi læreren
ikke får den hjælp og støtte, der er brug for til at løfte den opgave”, siger
lærerformanden.
Spørger man lærerne, har det mange negative konsekvenser, når støtten udebliver, fremgår det af denne figur fra undersøgelsen.
Skolerne er inde i en negativ spiral
”Skolerne mangler penge”, lyder Gordon Ørskov Madsens kortfattede og
desværre også velkendte analyse af årsagerne til problemerne.
”Der er flere elever med diagnoser og flere elever, der er
udadreagerende, og samtidig har vi skullet gennemføre besparelser i almenskolen
i årevis”, siger lærernes formand, der ser en negativ spiral.
”Flere og flere bliver visiteret til specialundervisning,
specialklasser og specialskoler, og en større og større del af folkeskolens
økonomi bliver brugt på specialområdet. Det fører til besparelser på
almenområdet, og så er der ikke råd til at sætte ind med tidlige forebyggende
indsatser”, siger han.
Skal spiralen vendes, er der brug for, at regeringen investerer
i almenundervisningen i folkeskolerne, så der kan blive
råd til forebyggende indsatser, der på sigt forhåbentlig kan nedbringe behovet
for at give så mange elever specialtilbud, mener lærernes formand.
”Vi har talt om inklusion og om at gøre noget ved det i
mange år, men indsatserne er udeblevet, og problemerne er blevet større og
større. Vi har fået flere børn, der ikke trives i skolen, og det
er på tide, at vi sætter initiativer i værk. Vi skal have flyttet
specialindsatserne ind i almenklasserne, og vi skal have sat indsatser i gang langt
tidligere”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Han anerkender, at kommunerne står i en svær situation, når de skal vælge
mellem at investere i ældrepleje eller skoler, og derfor
efterlyser han, at regeringen kommer med en finansieringsplan.
De gode eksempler skal inspirere
Da Danmarks Lærerforening lavede sin seneste inklusionsundersøgelse i 2022, var lærernes vurdering også, at der var behov for
flere to-lærertimer. Men selvom ønsket har været kendt de seneste tre år, er behovet
endnu ikke indfriet, siger lærernes formand.
En af de ting, som lærerforeningen kan gøre, for at få
investeringer i en mere rummelig folkeskole på regeringens dagsorden, er at
gøre opmærksom på de gode eksempler.
”Når vi kigger på de kommuner, der har taget den her opgave
på sig og som forebygger mistrivsel med flere to-lærertimer, med co-teaching
og med mere specialpædagogisk personale i klasserne, kan vi jo se, at det
virker. Flere elever trives, flere er med i undervisningen og behovet for at
sende elever i specialundervisning er mindre”, siger lærernes formand og
tilføjer,
”Og så kan vi jo se, at det skaber et bedre arbejdsmiljø
for lærerne”.
