Der er stadig mange udfordringer med at få sikret en ordentlig skolegang for børn med særlige behov. Og meget tyder på, at behovet for støtte er stadigt stigende. 

Det viser en ny undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analyse-center for Velfærd Vive har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. 

Undersøgelsen viser, at lærerne vurderer, at 23,4 procent af deres elever har behov for ekstra støtte, hvilket er en stigning siden det seneste store inklusionseftersyn i 2021, som Vive også stod for. Her var det lærernes vurdering, at 18,4 procent af eleverne havde behov for støtte.

Men der er også positivt nyt at læse i Vives rapport. For lærerne oplever generelt, at de er gode til at give støtte til eleverne med særlige behov. 

En anden god nyhed er, at lærerne vurderer, at kun syv procent af deres elever har behov for støtte til at håndtere deres udadreagernde adfærd og/eller ufrivillige skolefravær. 

Den dårlige nyhed er til gengæld, at lige præcis de to problemer føler lærerne sig generelt dårligt klædt på til at håndtere.

Lærere: Flest elever har svært ved at overskue tingene

Analyseinstituttet har konkret spurgt folkeskolelærere til elevernes støttebehov i almenskolen på 3., 6. og 9. klassetrin. 

Støttebehovet er klart størst for 3. klasses-eleverne. Her vurderes hver fjerde elev at have brug for støtte. Vive har tidligere fundet, at 13,8 procent af eleverne i 7. og 9. klasse i 2015 og 18,4 procent af eleverne i 2021 havde et støttebehov i almenskolen. 

Tallene er ikke direkte sammenlignelige, men kan indikere, at der over tid er sket en stigning i elevernes lærervurderede støttebehov.

Undervisningsrelaterede og faglige støttebehov er de mest udbredte blandt elever på tværs af klassetrin. Det kan konkret betyde eksempelvis støtte til at overskue og organisere opgaver, faglig deltagelse og til læsning og skrivning. 

19 procent af de adspurgte lærere vurderer, at eleverne har svært ved at overskue eller organisere deres opgaver, mens 51 procent af de adspurgte lærere oplever, at de i høj eller meget høj grad har kompetencerne til at hjælpe deres elever med den opgave. Yderligere 42 procent mener, at de i nogen grad er kompetente til at støtte deres elever med den udfordring.

Svært at håndtere elevers vrede, mener lærere

Færrest elever vurderes af deres lærere at have behov for støtte til ikke at havne i ufrivilligt skolefravær og hjælp til at håndtere udadreagerende adfærd – 7 procent for begge grupper. 

Til gengæld oplever relativt mange at mangle kompetencer til hjælpe lige præcis de elever, viser undersøgelsen. Kun 28 procent af lærerne oplever, at de i høj eller meget grad har kompetencerne til at håndtere en elevs udadreagerende adfærd, og 21 procent har samme oplevelse i forhold til at fastholde elevens skolegang. 

Lærerne vurderer samtidig, at deres skole ikke har det rette rammer til at håndtere de samme to problemer. 

Kun 16 procent mener, at deres skole i høj eller meget høj grad har rammerne til at håndtere elever med udadreagerende adfærd, mens 19 procent har samme oplevelser omkring deres skoles rammer i forhånd til at fastholde elevers skolegang.