Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) mener, at flere elever skal forblive i almenskolen i stedet for at segregeres til forskellige former for specialtilbud.

Siden man i 2016 sløjfede inklusionslovens mål om, at højst fire procent af eleverne skulle have et andet tilbud end en almindelig folkeskoleklasse, er flere og flere elever blevet segreret.

Det viser en ny undersøgelse fra Vive (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd).

Ifølge undersøgelsen modtog 5,5 procent af eleverne i 0.-9. klasse ved begyndelsen af skoleåret segregeret specialundervisning. Skoleåret før var andelen 5,4 procent.

Der er især drenge, der får andre tilbud end den almene undervisning. I 2023/2024 gik 7,8 procent af drengene i et andet tilbud. Året før var det 7,6 procent. Blandt pigerne var andelen henholdsvis 3,1 procent i 2023/2024 og 3,0 procent i 2022/2023.

Der er også temmelig store geografiske forskelle. Flest elever segregeres i Region Sjælland – særligt i kommunerne Odsherred og Slagelse. Her går henholdsvis 10 procent og 9,2 procent af eleverne i et specialtilbud.

Klar struktur og to lærere giver tryghed til elever og lærere: "Vi gør det på samme måde på hele skolen"

Af andre kommuner i landet med en høj segregeringsgrad kan nævnes Struer, hvor 9,5 procent af eleverne går i specialtilbud.

Omvendt er Regionerne Hovedstaden og Syddanmark de dele af landet, hvor færrest elever udskilles fra almenskolen. I begge kommuner går 5,3 procent af eleverne i et specialtilbud.