Rosa går i 2. klasse og kommer ofte i konflikt med de andre elever i frikvartererne. Rosa er medlem af foreningen Gifted Children, og her-igennem hørte hendes forældre om samarbejdsorienteret problemløsning. De henvendte sig til Rosas lærer Mette Andersen og spurgte, om det ikke var en mulighed at prøve plan B-samtaler med Rosa. På det tidspunkt var man i gang med at indføre metoden på hele skolen.

»Jeg har nogle gange problemer. For eksempel da min bedste veninde begyndte at lege med nogle andre«, siger Rosa. Hun sidder sammen med sin lærer Mette Andersen. »Vi snakker meget om, at jeg skal lege med flere. For så bliver man ikke så ked af det, når ens bedste veninder leger med andre«, siger Rosa.

Rosa og Mette har haft plan B-samtaler cirka en gang om ugen i omkring et halvt år. Det gavner undervisningssituationen, og Rosa bliver gladere.

»Det bedste ved at være her er, at hun ikke bare bestemmer over mig og siger, at jeg skal gøre det og det. Jeg er selv med til at bestemme, hvad der skal ske«, siger Rosa. »Hvis min veninde legede med andre, så blev jeg bare sur. Men nu har jeg lært, at jeg ikke bare skal vente på, at andre kommer hen til mig. Jeg skal også selv komme til dem. Lige nu arbejder vi på, at jeg skal lære at holde min mund. Hvis vi leger en leg, hvor vi er små, og de andre gerne vil hedde det samme, og jeg kommer, så skal jeg holde min mund, og så skal de nok selv klare det. Det har jeg lært ved at snakke med Mette og lidt med min mor og far«.

Mette Andersen føler, at hun ved at have plan B-samtalerne gør en forskel for Rosa og for fællesskabet i klassen.

»Over en længere periode kan jeg se, at der er ting, der er svære, og at Rosa ikke indgår i fællesskabet. Rosa har det skidt. Så jeg har sat en halv time af om ugen til det. Det er en ekstra indsats. Men jeg tror, det virker«, siger Mette Andersen. »Det var en stor oplevelse, da jeg fandt ud af, at Rosa og jeg så meget forskelligt på de problemer, der opstod. Nu har vi skabt nogle løsninger«, siger Mette Andersen.

Mette Andersen blev uddannet lærer for halvandet år siden. Hun blev præsenteret for samarbejdsbaseret problemløsning ved ansættelsen og har brugt metoden i sin tid som lærer.

»Man skal blive ved med at lade barnet være den, der kommer med sin forklaring på konflikterne. Det kræver meget øvelse fra min side ikke at have en dagsorden inde i hovedet for, hvad problemet er, og hvad vi skal gøre. Men det bliver lettere«, siger Mette Andersen. »Jeg går til det med tanke på, at Rosas oplevelse af tingene er lige så vigtig som min. Der kan sagtens være flere opfattelser af samme konflikt«. |