Kun få dage efter at Danmark modtog krads kritik fra FN’s Handicapkomité, blandt andet for at gøre for lidt for at inkludere børn med handicap i almenundervisningen, viser nye tal, at andelen, der tages ud i et specialtilbud uden for den almindelige skole fortsætter med at sige. Næsten syv procent af eleverne får i dag undervisning i et tilbud adskilt fra den almindelige klasse, for eksempel i en specialklasse eller på specialskole.  Det viser de seneste elevtal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

”Nogle børn har brug for at komme i specialskole. Men som udgangspunkt mener jeg, at den almindelige folkeskole skal blive bedre til at rumme flere elever" siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på uvm.dk.

"Vi kan ikke være bekendt, at flere og flere børn starter deres morgen med at sætte sig i en taxa og køre til en specialskole langt væk. Det kræver et sporskifte, hvor skolen kan favne flere forskellige elever. Heldigvis er rigtig mange skoler allerede gået i gang. Og der er gode erfaringer, når man for eksempel arbejder systematisk med ekstra resurser og undervisning med to voksne i klassen. De skoler kan inspirere hele den danske folkeskole”.

Fra 2012 til 2016 var det fastlagt politisk som mål, at 96 procent af alle elever skulle inkluderes i en almindelig skoleklasse. Reelt nåede man dog aldrig over de 95,1 procent, som var inklusionsgraden i både 2015 og 2016. 96 procents målsætningen blev opgivet i en aftale mellem folkeskoleforligskredsen på Christiansborg og kommunerne. Siden er inklusionsgraden faldet år for år og er i det forløbne skoleår altså nede på 93,1 procent.