Nye tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling viser, at andelen af elever, som er inkluderet i skolernes normalklasser, er steget med 0,2 procentpoint i skoleåret 2014/15. Inklusionsandelen ligger nu på 95,2 procent som landsgennemsnit - og altså 0,8 procent fra målsætningen for 2015 på 96 procent, som blev vedtaget i aftalen om kommunernes økonomi for 2013.

Se hvor mange der får specialundervining i din kommune

I den forbindelse udtaler minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse, at inklusionsindsatsen skal undersøges, så der er et bedre grundlag for at se på, om der er behov for justering.

"Det er en fin tanke at inkludere flere børn med særlige behov i folkeskolen, men det er nogle steder gået for hurtigt, og lærerne har i flere tilfælde ikke været rustet til opgaven. Derfor vil vi give indsatsen omkring inklusion et serviceeftersyn", udtaler hun og fortsætter:

"I den forbindelse er det godt, at udviklingen trods alt ikke er gået så stærkt, som forudsat i de tidligere kommuneaftaler. Det giver os mulighed for at justere indsatsen og klæde skoler og lærere bedre på til at håndtere flere børn med særlige behov".

Kommuner er stadig ikke i mål med inklusionen

Brug for hurtigere rådgivning til lærerne

I Danmarks Lærerforening bliver ministerens udtalelse mødt med en positiv holdning.

"Det er rigtig godt, at ministeren vil give inklusionen et eftersyn - det har vi længe efterlyst. Vi mener, at inklusionen er vigtig, men det skal gøres på den rigtige måde, så lærerne har mulighed for at give alle eleverne de bedst mulige forudsætninger i undervisningen", siger Bjørn Hansen, formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

50 procent flere får støtte i normalklassen

Han mener, at lærerne i stor grad mangler sparring og rådgivning om de udfordringer, inklusionen medfører.

"Når man får to elever med forskellige bogstavkombinationer ind i klassen, har læreren brug for hurtig rådgivning om, hvad der skal til for at få inklusionen til at lykkes på en god måde. Men de står meget alene med problemstillingen i dag, for i mange kommuner går der lang tid, fra de søger om hjælp, til rådgivningen reelt foregår", siger han og tilføjer:

"Derfor er vores største ønske til ministerens eftersyn, at rådgivning og sparring på inklusionsudfordringer kan nå frem til lærerne langt hurtigere end i dag. De kan simpelthen ikke vente så længe på så nødvendig en hjælp."

Bjørn Hansen peger på, at der optimalt set skulle være rådgivning at hente direkte på alle skoler, men at forskellene på skolernes størrelse og andet selvfølgelig spiller ind i forhold til muligheden for at gøre dette.