”Hvad mener statsministeren med, at der bruges for mange penge på specialundervisning, herunder om statsministeren vil skære i resurserne til specialundervisning?”

Det spørgsmål stillede undervisningsordfører Lotte Rod fra Radikale Venstre til statsminister Mette Frederiksen (S) efter åbningen af Folketinget i sidste uge. Statsministeren stillede dog ikke selv op, da spørgsmålet skulle besvares i folketingssalen i går, men havde overladt opgaven til undervisningsminister Matias Tesfaye (S), som tidligere på dagen havde præsenteret regeringens udspil til en ændret folkeskole på et pressemøde i Greve.

”Tak for at stille et meget vigtigt og aktuelt spørgsmål. Flere elever har behov for et specialtilbud end tidligere. Det kan vi se, og det er ikke i høj grad nok lykkedes at fastholde elever i almene undervisningsforløb. Men folkeskolens fællesskab skal også kunne rumme de børn, som stikker lidt ud”, indledte ministeren.

Fundamentet for fællesskaber skal styrkes

Når der bruges for mange penge på specialundervisning, handler det ikke om at spare på specialundervisningsområdet, forsikrede Mattias Tesfaye.

”Det handler om at regeringen har fokus på kommunerne og skolernes rammevilkår. Vi skal styrke deres muligheder for at prioritere forebyggende indsatser, så de tager hånd om elevernes behov tidligere”.

Ministeren henviste til, at han tidligere på dagen havde lanceret et kvalitetsprogram for folkeskolen.

”Vi vil give kommunerne og skolerne mere rum til at finde gode løsninger lokalt, frisætte skolerne for unødvendige krav og regler, og så indeholder udspillet også indsatser, som styrker muligheden for, at flere børn kan rummes i den almene undervisning, herunder undervisning i små hold, mere anvendelsesorienteret undervisning og mulighed for at forkorte skoledagen og anvende resurserne til tolærerordninger, holddannelse eller andet, der understøtter indsatser i den almene undervisning”.

Ministeren pegede på, at elever, som fjernes fra klassefællesskabet, lykkes i mindre grad.

”Vi skal derfor styrke fundamentet for stærke klassefællesskaber i den almene folkeskole. Det ser vi frem til at drøfte med parterne omkring folkeskolen og med forligskredsen”, sagde Mattias Tesfaye.

Lotte Rod ønsker et klart svar

Lotte Rod glæder sig til at forhandle regeringens udspil, men hun er bekymret for, at der lige nu sidder elever i næsten hver eneste klasse, som ikke får den hjælp, de har brug for.

”Jeg lyttede meget efter, da statsministen i åbningen sagde, at vi bruger for mange penge på specialundervisning. Derfor vil jeg bede ministeren sige helt tydeligt: Vil regeringen skære i specialundervisningen, eller vil man ikke skære i specialundervisningen?”

Regeringen ønsker ikke at i skære i specialundervisning, svarede Mattias Tesfya.

”Nok snarere tværtimod. Lige før jeg skulle holde pressemøde i dag, mødtes jeg med udvalgsformanden, borgmesteren og en direktør fra forvaltningen i Greve, og de fortalte, at de også ser faldende økonomi i den almene folkeskole og stigende økonomi til specialskoler og specialklasser. Det er en ond spiral, de er kommet ind i”, svarede ministeren og tilføjede, at billedet af spiralen var deres eget udtryk.

”Jeg er rigtig glad for, at man flere og flere steder arbejder med co-teaching, med Nest-klasser og med alle mulige andre måder at inkludere specialundervisning i den almindelige folkeskole og fastholde resurserne der til glæde for både de børn, som har behov for særligt hjælp, men faktisk også for resten af folkeskolen”, uddybede Mattias Tesfaye.

Som et trafikuheld der venter på at ske

Lotte Rod stillede spørgsmålet om regeringens planer, fordi hun under åbningstalen fik flash back til den diskussion, politikerne havde, før de lavede inklusionsloven for ti år siden.

”Jeg vil gerne være helt sikker på, at regeringen ikke kommer med noget, hvor man igen forsøger at tvinge børn ind i den almindelige undervisning”, sagde undervisningsordføreren.

Udfordringerne dengang var, at man satte et bestemt måltal på, for hvor mange børn der skulle være inkluderet i den almindelige folkeskole uden at giver skolerne mulighed for at have rammerne, hverken de fysiske, de økonomiske eller de specialpædagogiske kompetencer til at kunne håndtere det, vurderede Mattias Tesfaye.

”Det er som et trafikuheld, der bare venter på at ske, og det skete også nogle steder. Til gengæld er det rigtigt positivt at se mange folkeskoler arbejde meget systematisk med at få børn med for eksempel ADHD til at blive inkluderet i en almindelig klasse, hvor de måske er færre elever eller har ekstra resurser. Så er det faktisk nogle af de mest populære klasser at komme i, også for de børn, som ikke har nogle særlige behov”, sagde ministeren.

Lotte Rod efterlyser milliarder til folkeskolen

Hvis man vil have færre børn i specialundervisning og dermed bruge færre penge på området, skal man sørge for, at den almindelige undervisning er så god, at alle børn kan være der, pointerede Lotte Rod.

”Så det undrer mig, hvorfor regeringen i dag har fremlagt over 30 forslag, men ikke kommet med de milliarder der skal til for, at den almindelige undervisning kan være så god, at den kan rumme alle elever”, sagde hun.

Mattias Tesfaye vurderer, at mange af regeringens forslag vil medvirke til at sikre stærkere klassefællesskaber og bedre mulighed for at rumme eleverne.

”To af de første, vi kommer til at forhandle er bedre mulighed for at udsætte sit barns skolestart og at sænke klasseloftet i de yngste klasser fra 28 til 26 elever. Det er to konkrete og letforståelige forslag, som samlet set vil være med til at sikre et stærkere klassefællesskab, et stærkere læringsrum, og at færre vil have behov for at blive ekskluderet, for eksempel fordi de har mulighed for at gå et år mere i børnehave”, sagde ministeren.