Stemmeskalaen er et af de redskaber, som indgår i Nest-pædagogik.

Ny bog: Sådan inddrager skoler Nest-pædagogik i mellemformer

To specialister i Nest viser med en ny bog, hvordan skoler med tjeklister og modeller fra inklusionsmetoden kan styrke deres mellemformer ved at lade det specialpædagogiske og almenpædagogiske supplere hinanden i undervisningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Struktur, forudsigelighed, forberedelse og overblik. Disse udtryk bliver ofte fremhævet, når det handler om, hvordan man kan inkludere elever med særlige behov. Men det kræver noget at gå fra intentionen bag de fine ord til rent faktisk at praktisere dem i skolen.

Det har psykolog Eva Bertram fra PPR i Aarhus og selvstændig udviklingskonsulent Stine Clasen erfaret igennem en årrække. De har begge arbejdet med Nest, siden Aarhus Kommune bragte metoden til Danmark fra New York for snart ti år siden. Undervejs har de skrevet flere bøger om Nest, og nu er de aktuel med bogen ’Tjek på Nest som Mellemform” med undertitlen ”Nest som skoleudvikling.

Her giver et bud på, hvordan man kan gå fra intention til handling. Det sker med konkrete forslag, som de kalder realiserbare, fordi ”de vil give samarbejdende og nyskabende rammer og strukturer omkring undervisningen”.

Sprog skaber virkelighed

En bevidst tilgang til kommunikation, hvor det almen- og specialpædagogiske møder hinanden, kan bidrage med større indsigt og handlerepertoire. Det er denne case med eleven Lee et eksempel på:

”I min klasse har de voksne et stort fokus på kommunikation. Nogle gange begynder de simpelthen at tale med sig selv – de selvsnakker. Det er særligt i situationer, der på den ene eller anden måde er lidt vanskelige. Jeg synes, det er en spændende måde at vende nogle ting på, så det er jeg også selv begyndt på. Jeg stopper op og siger til mig selv: ’Lee, hvad tænker du om det?’

Det har fået mig til at tænke mig om en ekstra gang, når jeg har stået i situationer, der kan virke lidt

svære. I begyndelsen hviskede jeg højt med mig selv, når jeg selvsnakkede, men nu kan jeg faktisk godt lade selvsnakken foregå inde i hovedet. Jeg starter dog altid med at sige sådan lidt højt: ’Lee, hvad tænker du om det?’

Det er på en eller anden måde blevet et signal for mig om, at nu er det nu, der skal selvsnakkes og

tænkes. Men de voksne taler sjovt nok stadig højt, når de selvsnakker”.

Kilde: Tjek på Nest som Mellemform

 

Tre veje til stærkere læringsmiljøer

Bogen præsenterer tankerne i Nest og fortæller historien om, hvordan en delegation af politikere, chefer og konsulenter fra Aarhus blev præsenteret for Nest, da de i 2014 var på studierejse til New York for at få inspiration til øget inklusion i skolen.

I den praktiske del tilbyder bogen tre veje til stærkere børnefællesskaber og læringsmiljøer:

  • Tjeklister skal sikre, at skolen får samlet og struktureret den viden og de erfaringer, den allerede har. Tjeklisten repræsenterer det praktiske og fastholdende element, som sikrer en bæredygtig pædagogik over tid.
  • Nest illustrerer det nødvendige og forpligtende samarbejde mellem det, ledelse og lærere tror på, siger og gør. Arbejdet med Nest og den såkaldte nøddeskalsmodel sikrer, at børnesyn og læringssyn omsættes til en konkret pædagogisk virkelighed til læring og udvikling for både børn og voksne.
  • Mellemformer handler om god undervisning for alle ved hjælp af flere specialpædagogiske redskaber i almenundervisningen. Mellemformer med fokus på co-teaching, fysiske rammer, social læring og kommunikation kan vise praksisnære og sammenhængende modeller, når en skole, der favner de mange, skal realiseres.

Tjeklister skaber fælles fokus over tid

Nest er skabt til at inkludere normalt begavede elever med autisme i en klasse med almene elever. Det sker ved hjælp af specialpædagogiske redskaber som faste rutiner, visuel støtte og hensigtsmæssig placering af borde og arbejdsstationer.

Samtidig udgør vedholdenhed en stamme i Nest, og her kommer bogens tjeklister ind i billedet, for de kan bruges til løbende at vurdere og evaluere strukturen i Nest-inspirerede mellemformer, så det sikres, at alle parter omkring eleverne har et fælles fokus over tid.

De to forfattere har derfor helliget 77 sider i bogen til en tjeklistevejledning. Derudover bringer de en skabelon til at få overblik over, hvordan pædagogiske strategier og støtter bringes i anvendelse i læringsmiljøet.

”Skabelonen tager du med ud i klassen, og du bruger den ved tilbagemeldinger. Den er opbygget, så du hurtigt kan danne dig et overblik og anvende den relevant”, skriver Eva Bertram og Stine Clasen.

De kalder skabelonen for en invitation til at arbejde med en tilgang, der hviler på Nest-værdier.

”Dermed er tjeklisten et udtryk for en oversættelse og implementering af værdien: Vi bliver aldrig færdige med at øve os”.

Tjeklisterne sætter spot på flere elementer

Om forfatterne

Eva Bartram har siden 2010 været som psykolog i PPR Aarhus i den specialpædagogiske afdeling og har arbejdet med Nest-pædagogik, siden den kom til Danmark. Hun er medforfatter til bøgerne Nest programmet i Danmark (2018) og Nest metoder (2019) og desuden redaktør og forfatter på bogen Social Læring (2021).

Stine Clasen oplevede Nest for første gang i New York i 2014 og har siden arbejdet med pædagogikken i Danmark. Hun er selvstændig udviklingskonsulent og medforfatter til bøgerne Kreativ meditation (2016), Inklusion i skolen (2013), Nest programmet i Danmark (2018), Nest metoder (2019), Bære- og væredygtige læringsrum i skolen (2019), Gode rammer (2023) og 10 mellemformer (2023).

De to forfattere udarbejdede i 2019 det første tjeklistekatalog til brug ved tjekbesøg.

Tjeklisterne lægger op til, at man blandt andet ser på:

  • Kodning af rummet – placering af pausestol, gruppeborde og de voksnes arbejdsstationer.
  • Visuel støtte – for eksempel dagskema, lektionsskema, timetimer, stemmeskala og elevernes gå-række, når de skal et sted hen.
  • Sensoriske værktøjer – blandt andet dimseting, hørebøffer, kuglepuder og yogamåtter,
  • Passivt rod – materialer oven på skabe, i vindueskarme og hjørner, overfylde reoler og skabe, materialer, som ikke er i brug.
  • Arbejdsformer – i plenum, i grupper, i par og selvstændigt.
  • Kommunikation – selvsnak, reflekterende dialoger, deklarativt sprog og nonverbal kommunikation
  • Co-teaching – stationsundervisning, parallelundervisning, alternativ undervisning, teamundervisning, en underviser – en observer, en underviser – en assisterer.

Hvert element vurderes på fire parametre

I skabelonen vurderer man det enkelte element ud fra fire kategorier:

  • Hensigtsmæssig anvendelse ud fra den konkrete elevgruppe og med respekt for den aktuelle pædagogiske kontekst.
  • Delvis anvendelse med et efterfølgende fokus på optimering.
  • Forefindes ikke/ses ikke anvendt.
  • Ikke aktuelt i den konkrete kontekst.

Tjeklisten kan bruges til faglige refleksioner mellem PPR-psykolog, lærere og pædagoger, mellem PPR-konsulent og ledelse, mellem lærere og pædagoger internt og mellem PPR-psykolog og PPR-konsulent.

Bogen er således primært rettet mod praktikere i skoleverdenen, undervisere såvel som ledere, undervisere og studerende på læreruddannelsen samt PPR-psykologer og konsulenter, som arbejder i det praksisnære felt på skolerne.

Tjek på Nest som Mellemform – Nest som skoleudvikling, af Eva Bartram og Stine Clasen, Dafolo, 175 sider, vejl. pris 399,38 kroner.