Inklusion er igen kommet i toppen af dagsordenen rundt om i kommunerne, men der tales alt for meget om mål og for lidt om, hvilke midler der skal til for at nå derhen, mener SF, som derfor havde indkaldt undervisningsminister Mattias Tesfaye i samråd i går om, hvordan han vil undgå at gentage fejlene fra inklusionsloven i 2012.

”Mange børn slog sig på inklusionsreformen, fordi de blev presset ind i almenskolen. Lærere og pædagoger sagde fra, fordi de ikke kunne give den nødvendige støtte, toneangivende forskere har kaldt reformen for dumpet, og ministerens forgænger, Pernille Rosenkrantz-Theil, har sagt, at reformen gjorde mere skade end gavn. Nu melder man igen ud, at der skal skrues op for inklusionen. Det lyder som om, at man er klar til at gentage fejlen fra 2012”, sagde Sigurd Agersnap fra SF, som havde kaldt ministeren i samråd sammen med partifællen Charlotte Broman Mølbæk.

 Vi er nødt til at tale om midler

 Sigurd Agersnap understregede, at SF også ønsker en skole, som kan rumme flere børn.

”Vi er nødt til at tale om, hvilke midler der skal til. Da vi i sidste måned spurgte ministeren til, hvordan man sikrer resurser til at løse opgaven, var svaret, at kommunerne må finde pengene indenfor den nuværende ramme. Det vil jeg gerne dvæle ved”, sagde undervisningsordføreren og pegede blandt andet på en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, hvori 85 procent af lærerne svarer, at de allerede i dag har elever i deres klasser, som ikke får den støtte, de har behov for.

”Reformen i 2012 blev en spareøvelse, også selv om man sagde, at den ikke ville blive det. Så hvordan kan ministeren betrygge lærere, pædagoger og forældre, som er bekymrede for, at det bliver som dengang”, spurgte SF’s undervisningsordfører.

Almenskoler ender i en ond spiral

Når man flytter børn ud af den lokale skole, flytter man dem væk fra deres venner, indledte Mattias Tesfaye sit svar. 

Samtidig viser undersøgelser, at elever på specialskoler i gennemsnit har et højt fravær, og at de generelt klarer sig dårligere senere i uddannelseslivet.

”Der vil fortsat være elever, som har brug for specialundervisning, og den skal være af høj kvalitet. Men det bedste for flertallet af børn er at være i almenskolen. Samtidig er en inkluderende folkeskole den bedste måde at bruge pengene på til gavn for børnene”, sagde undervisningsministeren og pegede på, at tal fra KL viser, at cirka en fjerdedel af de samlede udgifter til folkeskolen anvendes på specialtilbud og dermed går til cirka syv procent af eleverne.

”Det giver sig selv, at man ikke samtidig kan bruge pengene på almenområdet. Derfor risikerer det at blive udfordret, og det fører igen til, at elever får brug for specialundervisning, og så er vi inde i en negativ spiral”.

Regeringen har taget flere initiativer

Omstillingen til en inkluderende folkeskole stiller krav til alle aktører i og omkring skolen, understregede Mattias Tesfaye.

”Vi skal skrue på flere knapper på samme tid, både nationalt og lokalt. Det er vi i gang med. Fra nationalt hold skal vi skabe de nødvendige rammer både økonomisk, lovgivningsmæssigt og med viden. Derfor har vi taget flere initiativer”.

Ministeren pegede blandt andet på, at kommunernes økonomiaftale for 2025 indeholder et historisk velfærdsløft, så kommunerne har mulighed for at styrke folkeskolen.

”Vi har igangsat et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet og KL med fokus på klasseledelse og specialpædagogik. Vi vil udbrede gode eksempler og få et ordentligt datagrundlag for kommunernes udgifter til specialundervisning. I folkeskolens kvalitetsprogram ser vi på lovgivningen, og der er afsat penge til at styrke almenområdet.”

Pengene går blandt andet til PPR til at prioritere specialpædagogiske kompetencer tæt på eleverne og til at styrke de mest udfordrede elever i dansk og matematik.

”Samtidig har vi oprettet en timebank, så skolerne kan prioritere for eksempel holddeling og to-lærerundervisning, som er to effektive redskaber til succesfuld inklusion”.

Omstillingen skal ske løbende

En ekspertgruppe er ved at se på reglerne for specialundervisning, fortalte Mattias Tesfaye. Det handler blandt andet om ni-timersreglen, som definerer grænsen for, hvornår der er tale om specialundervisning. Og inden længe offentliggør Vidensenhed om børn og unge med særlige behov (Vibus) et fagligt vidensgrundlag om en folkeskole, hvor flere børn kan inkluderes i almenklasser.

”Det var noget af det, vi manglede for 12-13 år siden. Men vi kan ikke alene fra Christiansborg tro, at vi kan gøre det her over natten. Forandring tager tid. Det var en af de ting, der gik skævt med inklusionsloven. Man maste den igennem fra oven og forventede forandring fra dag et, men folkeskolen er et fælles ansvar, og omstillingen skal ske løbende og i samarbejde med de aktører, som har deres hverdag i skolen. Derfor er tilgangen anderledes nu”, sagde Mattias Tesfaye.

Han har set mange interessante tiltag til at styrke almenkolen på sine skolebesøg rundt om i landet.

”Jeg tror på, at det kan lykkes at øge inklusionen, hvis vi griber det rigtigt an. Jeg er enig i tonen i spørgsmålene fra SF, for hvis tilgangen er at spare penge, er det dømt til at gå galt. Det må handle om børnene”, sagde Mattias Tesfaye.

Inklusion sker ikke af sig selv

Sigurd Agersnap var glad for at høre, at SF og ministeren har en fælles oplevelse af, at inklusion ikke må blive en spareøvelse.

Inklusion betyder stor fyringsrunde

”Men hvad er forskellen fra 2012 til nu? I dag taler man også måltal: Flere skal inkluderes, men man taler meget lidt om midlerne, og hvordan man kan understøtte, at man lykkes med opgaven. Ministeren har sagt, at når han rejser rundt i landet, så smiler både børn og forældre -  med reference til, at det går bedre med inklusionen. Det taler modsat det, lærerne oplever, nemlig at inklusion ikke løser sig nede fra, og at de har brug for en hjælpende hånd. Hvor finder de den hjælpende hånd?”

”Jeg tror ikke, alle smiler”, replicerede Mattias Tesfaye. 

”Det er en svær omstilling, som går godt mange steder, men vi må ikke bilde hinanden ind, at det sker af sig selv, og at det er uden problemer. Jeg er selv irriteret over, at der er opbygget en modsætning mellem, at det enten skal være almenundervisning eller specialundervisning. Rigtig meget specialundervisning foregår i almene folkeskoleklasser. Der har været en ret kraftig stigning i antallet af elever, som modtager specialundervisning integreret i folkeskolen. Det er blandt andet det, jeg ønsker at støtte”.

Kommune har sikret sig 15 millioner kroner

Undervisningsministeren refererede til en artikel i KL-magasinet Momenum i januar. Heri fortæller skolecheferne fra Syddjurs og Morsø Kommuner, hvordan de arbejder med inklusion. Blandt andet har Morsø tidligere købt 35-40 specialpladser i andre kommuner. Det har kostet 15 millioner kroner.

”Det interessante fra Mors er, at det ikke ser ud til, at kommunens skoleudgifter er steget. Alligevel har den fået 15 millioner kroner til at investere i almenskolen. Det er også fedt, at skolecheferne argumenterer med, at børnene trives, udvikler sig fagligt, og at det giver dem mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Det er den drivende kraft i modsætning til for 10-15 år siden, da den drivende kraft var, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes”, sammenfattede Mattias Tesfaye.

Han fornemmer, at der er gang i en god omstilling af folkeskolen.

”Alle kan se, at stigende udgifter til segregeret specialundervisning udhuler almenskolens økonomi, og så kommer vi ind i en ond spiral”.

Ministeriet kunne have gjort det bedre

Der var også kommuner, som arbejdede med inklusion forud for inklusionsloven i 2012, fremhævede Sigurd Agersnap.

”Det springende punkt for mig er, at man stadig taler om, at der skal inkluderes flere, og ikke om de midler, der skal til for at komme derhen”, gentog undervisningsordføreren.

Mattias Tesfaye var ikke enig i, at der kun tales om målsætning.

”Jeg har store forventninger til ekspertgruppen, der ser på reglerne for specialundervisning, og som afleverer sine anbefalinger i løbet af foråret. Og lige nu er der forhandlinger i Uddannelses- og Forskningsministeriet om en specialpædagogisk overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger - det vi i gamle dage kaldte 'skolepsykolog'. Der er også økonomiaftalerne, og generelt skal vi have en lidt mindre snæver hverdag i skolerne, så der er tid til at gennemføre en varieret undervisning, som kan rumme flere elever”.

Ministeren synes, der er gang i mange initiativer om både jura, økonomi og viden.

”Det sidste er væsentligt. Vi mangler et fagligt grundlag at stå på for at kunne lykkes med opgaven. Jeg er glad for, at mange kommuner er løbet i forvejen, men vi må erkende, at ministeriet kunne have været bedre til tidligere at lave et frisk skrab af, hvad der findes af forskningsmæssige og konkrete eksempler på inklusion i virkeligheden, så man som kommune har noget at stå på. Det kommer også i løbet af foråret”.

Solidt datagrundlag vil skabe klarhed

Børneordfører Theresa Berg Andersen fra SF ville vide, hvordan Mattias Tesfaye vil følge op på arbejdet med inklusion, så der kan rettes op, hvis det viser sig, at det ikke er så klog en ide.

”Jeg er optaget af, at vi har løbende opfølgning af, hvordan det går. Derfor er jeg glad for, at vi har aftalt med kommunerne, at vi skal have et solidt datagrundlag. Det lyder kedeligt, men den måde, vi konterer udgifterne i folkeskolen på i dag, gør, at vi ikke i tilstrækkelig grad kan se, hvor vi bruger pengene på specialundervisning. Det er ikke godt nok, når vi ønsker at få resurser tilbage i almenskolen. Som jeg nævnte før, bliver mere og mere specialundervisning integreret i almenklasser. Det er den rigtige vej at gå, for så kan børnene blive i deres lokalsamfund, og kommunerne undgår at skulle bruge penge på taxier”, sagde ministeren.