Politikerne har glemt at tage højde for, at specialskolernes elever har særlige udfordringer, lød det fra et markant flertal af de specialskoleledere, som deltog i en rundspørge, Center for Kompetenceudvikling, COK, lavede i forbindelse med et seminar om ledelse af specialskoler og specialklasserækker i lyset af skolereformen.

Ledere af specialskoler føle sig ladt i stikken af skolereformen

Debatten på seminaret og på et opfølgende møde i den faglige klub af specialskoleledere under Skolelederforeningen fik den faglige klub til at bede Undervisningsministeriet om et møde for at diskutere specialskolernes situation.

Specialskoler kan betragte sig selv som spydspidser i arbejdet med reformen

"Embedsmændene sagde, vi er spydspidser, fordi vi allerede opfylder mange af reformens krav, og de kunne ikke se, at det øgede timetal skulle være et problem for os, fordi vi fortsat kan få fritaget elever fra et fag for et år ad gangen. Men det er et emne, vi vil forfølge", fortalte formanden for den faglige klub, Gert Andersen, da klubben igen satte skolereformen til debat på et dagsmøde i Nyborg med små 50 ledere fra specialskoler.

Elevernes udbytte er meget afhænger dagsformen

Deltagerne blev sat sammen i grupper og fik til opgave at diskutere, hvilke fordele og udfordringer implementeringen af folkeskolereformen på deres skole. I gruppe to blev det til en rundtur om blandt andet faglige krav, timetal og inklusion.

"Vi udbyder alle fag, men nogle gange skal vi hente eleverne ned fra træet først, og så er det ikke altid muligt at undervise dem i hele faget den dag", indledte skoleleder Finn Almind fra heldags- og familieskolen Oust Mølleskolen i Randers. Skolen underviser normalt begavede elever fra seks til 12 år med adfærdsmæssige og psykiske problemer.

Udfordringen er at sætte relevante læringsmål, mente skoleleder Helle Jørgensen fra Ullerødskolen i Fredensborg. Skolen er for normalt begavede elever med autisme.

"Elevernes udbytte er meget afhængig af deres dagsform, og det gør det svært at sætte mål for, om de følger forventningerne", sagde hun.

Forventninger kvalificerer undervisningen

Det er spændende at gribe eleverne der, hvor de er i øjeblikket, tilføjede Groa Bille Brahe fra Bornholms Heldagsskole.

"Hos os er det et fornemt mål at hjælpe eleverne på vej til målene i almenskolen. Vi taler med dem om, hvor de skal hen, og hvordan vi kan nå det sammen. Forventninger er med til at kvalificere undervisningen", sagde afdelingslederen.

Det handler ikke kun om faglighed, sagde Finn Almind.

"Eleverne er langt bagud fagligt, når vi får dem, men de skal også forbedre deres sociale kompetencer, så det underviser vi dem også i", sagde skolelederen fra Oust Mølleskolen.

"Derfor skal man stadig have ambitioner", understrede Groa Bille Brahe.

"Ja, elevplanerne er med til at holde vores fokus på både faglige og sociale mål", svarede Finn Almind.

Vi har elever med en ekstra pris på

Harløse Skole ved Hillerød underviser også normaltbegavede elever med autisme. Skolen kæmpe ekstra hårdt for at forklare kommunen, at den er andet end en stor udgift.

Specialskole har succes med at føre elever til afgangsprøve

"Det er svært at komme fra elevplanerne til, hvorfor det er en god ide at fastholde vores tilbud. Det politiske mål er, at elever i 8. klasse skal kunne det samme, som eleverne i 9. klasse kan i dag, men vi har elever med en ekstra pris på", sagde viceskoleinspektør Carsten Poulsen.

Det fik viceskoleleder Hans Henrik Jakobsen fra specialskolen Rindum Kjærgård i Ringkøbing til at tage ordet.

"Vi bliver ikke målt ud fra folkeskolens faglige niveau. Kommunen har stor tillid til, at vi kan noget andet for vores elever. Men det er vigtigt, at man finder en måde at måle os specialskoler på, så vi har noget at tale ud fra med dem, der har forventninger til os", supplerede Hans Henrik Jakobsen fra Rindum Kjærgård.

Specialskoler har ikke noget at skulle bevise

For Groa Bille Braha handler det ikke om, at specialskolerne skal bevise noget over for andre, men om at blive dygtigere.

"Det handler om at sikre, at vores indsats er effektiv, så eleverne udvikler sig. Vi skal kunne dokumentere den forskel, vi gør. Det skal vi være dygtigere til", sagde hun.

I Randers bliver Oust Mølleskolen målt, hver gang en elev skal revisiteres:

"De afgivende skoler vil vide, om det nytter at have elever hos os. Vi skal beskrive, hvad der skal til, for at de kan tage eleven hjem igen, eller om eleven har brug for at komme permanent på specialskole. Men vores tilbageslusning afhænger også af, hvilke elever vi får, og af kulturen på elevens folkeskole", sagde Finn Almind.

Det fik Hans Henrik Jakobsen til at fremhæve, at der er forskellige måder at lave fortællinger på.

"Vi skal ikke kun lede efter tal. Vi skal tage vores samarbejdspartnere med ind og fortælle dem, hvad vi laver", sagde viceskolelederen.

Specialskoler skal være dygtige, men også lidt hemmelige

Helle Jørgensen fra Ullerødskolen skiftede til et emne, som optager både specialskoler og forskere: Hvordan kan specialskolernes viden komme folkeskolerne til gavn?

"Vores medarbejdere vil gerne give support til enkeltintegrerede elever, men kommunerne ser helst, at vi holder os fra elevernes forældre, så de ikke får øje på et dyrt specialtilbud som vores. Vi skal være dygtige, men også lidt hemmelige", sagde Helle Jørgensen.

Når hun har forældre til rundvisning på skolen, gør hun meget ud at fortælle, at skolen ikke selv visiterer eleverne. Det samme er tilfældet på Rindum Kærgård i Ringkøbing.

"Vi siger tydeligt, at det ikke er os, der visiterer", sagde Hans Henrik Jakobsen og benyttede lejligheden til at skifte til et nyt emne.

Vestjyske elver mister deres specialskole og får op mod 50 kilometer i skole

"Vi er udfordret på timetallene 30, 33 og 35. Vi har store elever, som synes, de havde en lang skoledag i forvejen. Samtidig er vi Danmarks mest geografisk udbredte kommune, så de har lang transport".

Specialskole møder tillid hos forvaltningen

Rindum Kærgård er i god dialog med forvaltningen og har en aftale om, at den kan fritage elever fra timer, hvis skole, forældre og psykolog er enige om det.

"Det handler om at indrette dagen efter, hvad der giver mening. Det ansvar tør vi godt tage. Det er for eksempel svært for børn med autisme at have en lang skoledag, så når psykologen siger, at den bør være kortere, vægter det meget. Vi tilbyder de fag, eleverne skal have, og forvaltningen har tillid til, at vi opfylder loven. Det har vist sig, at ønsket om fritagelse ikke er så stort et problem, som vi troede, men skoledagen skal give pædagogisk mening, og det er vigtigt, at vi har forældrene med, så de ikke bagefter siger: Hov, hvad er det for noget?"

Specialskole har fået nedsat timetallet for 30 elever

Hvis en elev kun kan koncentrere sig i ti minutter ad gangen, er det bedre at køre med ti minutters undervisning efterfulgt af 20 minutter med andre aktiviteter og så ti minutters undervisning igen, supplerede Finn Almind fra Randers.

"Det lyder fornuftigt", lyd det eftertænksomt fra Helle Jørgensen fra Ullerødskolen.

Flere voksne om eleverne øger kvaliteten

Bornholms Heldagsskole har altid haft eleverne fra otte til halvfire og føler sig derfor ikke udfordret på timetallet.

"Vi er udfordret på, hvad vi fylder ind i skoledelen, nu da den fylder en større del af eftermiddagen. Når vi fritager elever fra det vejledende timetal, taler vi med forældrene om, at det er ok, at deres barn ikke har tre timers tysk om ugen, men nøjes med en time og lærer noget andet i de to andre timer", sagde Groa Bille Brahe.

Finn Almind holdt det øgede timetal op mod, at Oust Mølleskolen har fire voksne til otte elever, så der er kort vej til at få hjælp.

"Det gør kvaliteten af undervisningen bedre, fordi eleverne ikke går i stå, når de skal over en hurdle", sagde han.

Eleverne flytter sig lynhurtigt fagligt

En times tysk kan være rigeligt, fordi undervisningen er mere intensiv, fortsatte Helle Jørgensen.

"Vi bruger et-to år på at lære vores elever at gå i skole igen. Til gengæld flytter de sig lynhurtigt fagligt. Vi har de fire procent af elevene, som ikke går i en folkeskole, men de, der ikke får en ungdomsuddannelse, er dem, der ikke kom på specialskole i tide".

Det er Ullerødskolens opgave at lave tilbud, eleverne kan håndtere, tilføjede Helle Jørgensen.

"Vi har elever, som bliver hentet klokken 12, fordi de ikke kan tåle at være i skole i længere tid. Det gælder især dem, som ikke har været i skole i flere år. Sådan har det altid været".

Det fik Groa Bille Brahe til at pege på, at eleverne kan ti gange mere, end forældrene tror.

"Vi skal ikke bringe eleverne ud på dybt vand, men vi skal turde udfordre dem og deres forældre og danne relationer ved at sætte eleverne ind i sociale sammenhænge".

Åbne skemaer gør inklusion vanskeligere

Så vidt Helle Jørgensen ved, er der ikke nogen på Ullerødskolen, som er imod nytænkningen i skolereformen. Men skolens muligheder for at lade eleverne følge enkelte fag i folkeskolen er blevet vanskeligere med de åbne skemaer.

"Det kan vores elever ikke finde ud af, fordi de oplever skemaerne som manglende struktur. De falder også ud, når man laver skoler fra 0. til 6. klasse, hvorefter de skal skifte til en linjefagsskole. Det er svært at være inkluderet i. Der er modsætninger mellem reformen og vores elever, som gør det sværere at understøtte inklusion", påpegede Helle Jørgensen.

Det kræver et tættere samarbejde omkring udslusningen, pointerede Groa Bille Brahe.

"Vi skal med ud i folkeskolen i længere tid og guide personalet der. Vi kan skabe struktur i folkeskolen, hvis vi tænker i, hvordan eleverne oplever det. Alle elever har brug for at vide, hvad de skal, og vores erfaring med at lave struktur i kaos kan vi føre videre i folkeskolen".

Specialskolerne mangler en ambassadør

Det har Hans Henrik Jakobsen fra Rindum Kærgård i Ringkøbing oplevet.

"Vi har elever, som har været inkluderet i trekvart år. Så kom reformen, og jeg måtte ud at støtte igen. Vi mangler én til at være ambassadør for vores børn, så vi kan komme til at bruge vores viden til at hjælpe skolerne med at lave overgange", sagde viceskolelederen.

"Man behøver ikke tage til New Zealand for at lære at skrive dagsordenen på tavlen. Vi har en grundplan, som vi skriver de forskellige elevaktiviteter ind i", fortalte Helle Jørgensen.

Carsten Poulsen fra Harløse Skole var enig i, at specialskolerne kan noget, folkeskolerne har brug for. Han udtrykte det på denne måde:

"Vi kan inkludere normale elever i vores miljø, uden at de falder uden for".