”Lærere og skolefolk er jo drevet af, at vi gerne vil gøre en forskel, og den oplevelse kan lærerne alt for ofte ikke indfri, som det ser ud i dag", siger skoleledernes formand.
Så inklusionstrætte er lærerne:Brug for handling nu
Inklusionsopgaven slider på lærerne, og flere overvejer at forlade faget af den grund, viser en ny undersøgelse. Skoleledernes formand efterlyser øjeblikkelig handling.
Flere elever skal ”rummes” i den almene folkeskole.
Annonce:
Sådan lød det samlede budskab fra kommunerne, da
KL for nylig holdt sit årlige Børn & Unge Topmøde.
På papiret bliver flere elever visiteret til
specialtilbud, og det går ud over de samlede skolebudgetter, lyder
begrundelsen. Men spørger man lærerne, har de seneste mange år budt på mere ”rummelighed”, end skolen egentlig kan holde til.
I en ny inklusionsundersøgelse med svar fra 9.782 lærere i almenklasser har Danmarks
Lærerforening spurgt til deres oplevelse af inklusionsopgaven. Her vurderer næsten
tre ud af fire lærere, at opgaven med at inkludere alle elever har en negativ
indflydelse på deres arbejdsmiljø.
To ud af tre lærere overvejer
ifølge undersøgelsen at forlade faget, og direkte adspurgt, svarer 63 procent,
at det skyldes ”at der er elever, der ikke får den støtte/hjælp, de skal have”.
Annonce:
Lærerne vil gerne gøre en forskel
Skoleledernes formand,
Dorte Andreas, genkender udfordringen, og hun kalder på øjeblikkelig handling.
”Lærere og skolefolk er jo drevet af, at vi gerne vil
gøre en forskel, og den oplevelse kan lærerne alt for ofte ikke indfri, som det
ser ud i dag. Det skal vi have ændret nu, for vi har brug for dygtige lærere,
der har lyst til at blive i skolen, og vi har brug for, at elever har en
oplevelse af at lykkes”, siger hun og kalder situationen for ”meget ærgerlig og
trist”.
Dorte Andreas mener, at det er rigtigt, at flere elever
skal inkluderes i folkeskolen i fremtiden.
Annonce:
Men efter mange år med besparelser
på skoleområdet, kan det kun ske, hvis der bliver investeret massivt i skolerne
på forhånd.
”Vi er nødt til at lave en forhåndsinvestering, så
lærerne rent faktisk har de redskaber og handlemuligheder, der skal til for at
få eleverne til at lykkes”, siger hun og lægger sig op ad tilsvarende udmeldinger fra lærernes
formand.
Hver uge taler lærere om at sige op eller gå på pension
I Svendborg Kommune oplever lærer og formanden for Øhavets Lærerkreds,
Lone Clemmensen, også, at lærerne er blevet inklusionstrætte.
Annonce:
Hver uge har kredsen kontakt med lærere,
som enten overvejer at gå på pension eller skifte fag, fordi de frygter at ende
med en stresssygemelding, fortæller kredsformanden.
”Ofte er begrundelsen, at lærerlivet lige nu er for
svært at være i, fordi man ikke kan udføre den opgave, man er uddannet og ansat
til. Det er svært at se på de skæbner, og det er svært, at man ikke kan give
hverken de elever, der har særlige behov, eller almeneleverne den undervisning,
som de rent faktisk godt kunne modtage, hvis der var resurser til det”, siger hun.
”Skolerne i Svendborg Kommune kører rigtig godt
på mange områder, men lærerne er ekstremt pressede. Vi er overraskede over,
hvem vi ser hernede nogle gange. Det er stærke, dygtige lærere, som er
engagerede i deres undervisning, men folk kan ikke blive ved med at hænge i. De
har hængt i i over ti år, og det er ikke blevet bedre”.
I
Lejre Kommune har man faktisk valgt at investere i folkeskolen, som både
skolelederne og lærerne efterlyser. I sidste års budgetaftale satte
lokalpolitikerne 82 millioner af til at gøre skolen mere rummelig.
Det
fortæller Anne Jensen, der er næstformand i Lejre Lærerforening.
Kommunen
er allerede i gang med at uddanne inklusionsvejledere, og der er planer om mere
efteruddannelse og flere lærere i klasserne. Forandringer, som Anne Jensen håber
kan ændre den opslidende situation, som lærerne står i i dag.
”Jeg
håber, at vi får flere lærere i Lejre, der har lyst til at blive i faget, og at
vi bliver i stand til at tiltrække flere gode lærere. Jeg kan kun lykkes med
min opgave, hvis jeg har nogle gode kollegaer omkring mig. Du kan hælde nok så
mange millioner i folkeskolen, men det hjælper ikke, hvis der ikke er nogle
lærere til at løfte opgaven”, siger hun til Folkeskolen.
Spørger man hende, er udfordringer med at skabe ro blandt de såkaldte "almindelige elever" en vigtig årsag til, at skolerne i dag har svært ved at rumme alle. Og hun håber på, at efteruddannelse og flere lærere kan hjælpe lærerne i Lejre med at løfte den opgave.
”Det værste, der kan ske, når man står som lærer i de her situationer, er, at man står alene og føler sig rådvild. Man føler, at man har brugt hele sin værktøjskasse, men denne her elev rækker stadig fuckfinger og løber væk”, siger Anne Jensen.