Inklusion

”Lærere og skolefolk er jo drevet af, at vi gerne vil gøre en forskel, og den oplevelse kan lærerne alt for ofte ikke indfri, som det ser ud i dag", siger skoleledernes formand.

Så inklusionstrætte er lærerne: Brug for handling nu

Inklusionsopgaven slider på lærerne, og flere overvejer at forlade faget af den grund, viser en ny undersøgelse. Skoleledernes formand efterlyser øjeblikkelig handling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere elever skal ”rummes” i den almene folkeskole.

Sådan lød det samlede budskab fra kommunerne, da KL for nylig holdt sit årlige Børn & Unge Topmøde.

På papiret bliver flere elever visiteret til specialtilbud, og det går ud over de samlede skolebudgetter, lyder begrundelsen. Men spørger man lærerne, har de seneste mange år budt på mere ”rummelighed”, end skolen egentlig kan holde til.

I en ny inklusionsundersøgelse med svar fra 9.782 lærere i almenklasser har Danmarks Lærerforening spurgt til deres oplevelse af inklusionsopgaven. Her vurderer næsten tre ud af fire lærere, at opgaven med at inkludere alle elever har en negativ indflydelse på deres arbejdsmiljø.

To ud af tre lærere overvejer ifølge undersøgelsen at forlade faget, og direkte adspurgt, svarer 63 procent, at det skyldes ”at der er elever, der ikke får den støtte/hjælp, de skal have”.

Lærerne vil gerne gøre en forskel

Skoleledernes formand, Dorte Andreas, genkender udfordringen, og hun kalder på øjeblikkelig handling.

”Lærere og skolefolk er jo drevet af, at vi gerne vil gøre en forskel, og den oplevelse kan lærerne alt for ofte ikke indfri, som det ser ud i dag. Det skal vi have ændret nu, for vi har brug for dygtige lærere, der har lyst til at blive i skolen, og vi har brug for, at elever har en oplevelse af at lykkes”, siger hun og kalder situationen for ”meget ærgerlig og trist”.

Dorte Andreas mener, at det er rigtigt, at flere elever skal inkluderes i folkeskolen i fremtiden. 

Men efter mange år med besparelser på skoleområdet, kan det kun ske, hvis der bliver investeret massivt i skolerne på forhånd.

”Vi er nødt til at lave en forhåndsinvestering, så lærerne rent faktisk har de redskaber og handlemuligheder, der skal til for at få eleverne til at lykkes”, siger hun og lægger sig op ad tilsvarende udmeldinger fra lærernes formand.

Hver uge taler lærere om at sige op eller gå på pension

I Svendborg Kommune oplever lærer og formanden for Øhavets Lærerkreds, Lone Clemmensen, også, at lærerne er blevet inklusionstrætte. 

Hver uge har kredsen kontakt med lærere, som enten overvejer at gå på pension eller skifte fag, fordi de frygter at ende med en stresssygemelding, fortæller kredsformanden.

”Ofte er begrundelsen, at lærerlivet lige nu er for svært at være i, fordi man ikke kan udføre den opgave, man er uddannet og ansat til. Det er svært at se på de skæbner, og det er svært, at man ikke kan give hverken de elever, der har særlige behov, eller almeneleverne den undervisning, som de rent faktisk godt kunne modtage, hvis der var resurser til det”, siger hun.

”Skolerne i Svendborg Kommune kører rigtig godt på mange områder, men lærerne er ekstremt pressede. Vi er overraskede over, hvem vi ser hernede nogle gange. Det er stærke, dygtige lærere, som er engagerede i deres undervisning, men folk kan ikke blive ved med at hænge i. De har hængt i i over ti år, og det er ikke blevet bedre”.

Millioner nytter intet uden lærere

I Lejre Kommune har man faktisk valgt at investere i folkeskolen, som både skolelederne og lærerne efterlyser. I sidste års budgetaftale satte lokalpolitikerne 82 millioner af til at gøre skolen mere rummelig.

Det fortæller Anne Jensen, der er næstformand i Lejre Lærerforening.

Kommunen er allerede i gang med at uddanne inklusionsvejledere, og der er planer om mere efteruddannelse og flere lærere i klasserne. Forandringer, som Anne Jensen håber kan ændre den opslidende situation, som lærerne står i i dag.

”Jeg håber, at vi får flere lærere i Lejre, der har lyst til at blive i faget, og at vi bliver i stand til at tiltrække flere gode lærere. Jeg kan kun lykkes med min opgave, hvis jeg har nogle gode kollegaer omkring mig. Du kan hælde nok så mange millioner i folkeskolen, men det hjælper ikke, hvis der ikke er nogle lærere til at løfte opgaven”, siger hun til Folkeskolen.

Spørger man hende, er udfordringer med at skabe ro blandt de såkaldte "almindelige elever" en vigtig årsag til, at skolerne i dag har svært ved at rumme alle. Og hun håber på, at efteruddannelse og flere lærere kan hjælpe lærerne i Lejre med at løfte den opgave.

”Det værste, der kan ske, når man står som lærer i de her situationer, er, at man står alene og føler sig rådvild. Man føler, at man har brugt hele sin værktøjskasse, men denne her elev rækker stadig fuckfinger og løber væk”, siger Anne Jensen.