82 millioner kroner.
Så mange penge har lokalpolitikerne i Lejre Kommune på Sjælland afsat til at løfte
kvaliteten af kommunens otte folkeskoler over de næste fire år.
Målet er, at skolerne på sigt skal blive i stand til at rumme
flere af de børn, der i dag bliver sendt i dyre specialtilbud, og en stor del
af pengene er derfor øremærket til efteruddannelse i co-teaching, specialpædagogisk
kompetenceudvikling og ikke mindst til at ansætte flere lærere.
Det fortæller Anne Jensen, der underviser på Bramsnæsvigskolen
i Ejby i Hornsherred og er næstformand i Lejre Lærerforening.
”Vi har i mange år kunnet se, at flere og flere elever har
det svært i folkeskolen. De får skolevægring og har svært ved at indgå i fællesskaberne
ude i skolerne, og vi håber, at den her investering kan give os lærere mere tid
til den enkelte elev og nogle flere kompetencer, så der er færre elever, der popper
op på den her måde”, fortæller Anne Jensen.
Børn i dag er mere urolige
Syv millioner kroner er blevet øremærket til kompetenceudvikling
af lærere og pædagoger i Lejre, og 27 lærere er allerede ved at blive uddannet
til såkaldte inklusionsvejledere, der skal kunne hjælpe kollegaerne med at
skabe en mere rummelig skole.
Spørger man Anne Jensen, er et pædagogisk kompetenceløft tiltrængt
ude på skolerne. Men ikke nødvendigvis kun for at kunne håndtere de elever, der må forlade almenskolen.
”Da jeg startede som lærer, var der også børn med diagnoser,
som udfordrede os. Dét, der har gjort opgaven sværere, er, at der i dag er
flere af de såkaldt normale børn, der virker stressede, som har svært ved at
indgå i fællesskabet, vente på at det bliver deres tur og forstå, at man skal sætte
sig selv til side en gang imellem for at gøre plads til andre”, siger hun.
Der er ganske enkelt kommet mere uro i klasserne på en lang
række parametre. Samtidig er der kommet flere elever, der er følsomme overfor
den støj, og som derfor ender med at blive sendt videre til et specialtilbud, lyder
analysen fra Anne Jensen, der har været lærer i 18 år.
”Jeg er glad for, at jeg ikke er ny lærer i dag. For det kræver
langt mere klasseledelse, end det gjorde, da jeg startede med min første klasse
dengang. Nogle af de greb, man kunne bruge for at få ro på en klasse for 15 år siden, virker ikke mere”, siger hun og tilføjer,
”Om det, som vi har brug for, hedder specialpædagogiske
kompetencer, ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald tænke vores pædagogik anderledes.
For det, der plejede at virke, kan ikke bruges i dag”, siger Anne Jensen.
Og situationen slider mere på lærerne, end de fleste måske tror,
fortæller hun.
”Det værste der kan ske, når man står som lærer i de her
situationer er, at man står alene og føler sig rådvild. Man føler, at man har
brugt hele sin værktøjskasse, men denne her elev rækker stadig fuckfinger og løber
væk”, siger hun.
Forventer besparelser på 20 millioner
Opgaven med at skabe en skole, der kan rumme de elever, der
i dag ville få et specialtilbud, er ikke let.
I fremtidens Lejre vil der stadig være børn, der bliver
sendt i specialtilbud, men skoleforvaltningen forventer, at kommunen kan spare
20 millioner kroner om året, ved at færre elever visiteres til kommunens specialskole,
fortæller formand for Lejre Lærerforening Per Brinckmann.
Han håber dog på, at kommunens politikere forstår, at det kræver
tålmodighed. For det er ikke til at sige, om effekten af investeringen indtræffer
om tre eller fem år, understreger han.
”Det er vigtigt, at politikerne ikke også får ambitioner om, at
vi fx skal hæve karaktergennemsnittet i folkeskolerne, samtidig med at vi skal
inkludere flere børn”, siger Per Brinckmann.
Lærerjobbet bliver ikke det samme igen
Det er langt fra alle lærere i Lejre, der jubler, bare fordi
skolerne nu har fået en økonomiske indsprøjtning, erkender Anne Jensen.
”Selvom der kommer investeringer, er det jo stadig en svær
opgave at stå med. Problemerne bliver jo ikke løst fra den ene dag til den
anden, bare fordi der kommer nogle penge, og den frustration står nogle lærere
stadig med”, siger hun.
Men udfordringerne i Lejre er de samme som i resten af
landet, og når en kommune nu faktisk har investeret i folkeskolen, er det vigtigt
at bakke op om inklusionsprojektet, lyder udmeldingen fra både formand og næstformand
i Lejre Lærerforening.
”Vi har de elever, vi har, og vi skyder os selv i foden, hvis
vi holder fast i, at lærerjobbet skal være, som det hele tiden har været. Jeg
ved godt, at mange lærere godt kunne tænke sig, at vi ikke havde denne her
udfordring, men i vores kommune får vi nu penge til at løse den, og så er vi
også nødt til at bakke op”, siger Anne Jensen.
Hendes erfaring er da også, at lærere ikke er bange for at kaste
sig ud i arbejdet med de sværeste af eleverne. Ja, ofte er det noget af det, der
giver arbejdet allermest mening.
”Dem, der har været lærere i mange år ved, at det, man husker
som det allerbedste, er nogle af de elever, som har udfordret én allermest, men
hvor man faktisk er lykkedes med opgaven. Det er de elever, som man har bokset
med, men hvor man kigger tilbage og tænker 'hold op, hvor har det været svært,
men se hvor godt det går nu'”, siger Anne Jensen, der er håbefuld i forhold til kommunens
forsøg på at skabe en mere rummelig skole.
”Jeg håber, at vi får flere lærere i Lejre, der har lyst til
at blive i faget, og at vi bliver i stand til at tiltrække flere gode lærere. Jeg
kan kun lykkes med min opgave, hvis jeg har nogle gode kollegaer omkring mig. Du
kan hælde nok så mange millioner i folkeskolen, men det hjælper ikke, hvis der
ikke er nogle lærere til at løfte opgaven”.
